For få uger siden kunne forskere ved Aalborg Universitet sammen med læger fra Aalborg Universitetshospital præsentere en ny type pacemaker, de har udviklet i fællesskab. Pacemakeren drives af en mikrogenerator, der omdanner hjertemusklens bevægelser til energi. Derfor skal den aldrig have skiftet batteri, hvilket overflødiggør potentielt farlige efterfølgende operationer.
Den nye teknologi er i princippet ikke begrænset til pacemakere. Med muligheden for at høste energi fra kroppen, vil alle former for elektrisk drevne implantater - fra coclear implant, der genskaber hørelsen hos mennesker med høretab - til forskellige former for hjerne- eller rygmarvsstimuli, der lindrer ubehaget hos kronisk smerteramte - i fremtiden kunne køre autonomt. De vil aldrig løbe tør for strøm, og derfor vil vi lynhurtigt holde op med at tænke over, at vi bruger dem. Og det er i udgangspunktet godt, siger lektor i Tekno-Antropologi og Participation ved Aalborg Universitet, Tom Børsen.
”Den umiddelbare mulighed er, at hjælpemidlerne kan blive internaliseret, at de bliver en integreret del af os selv. Det betyder, at folk der er syge eller har en nedsat funktionsevne og får et implantat, kan leve et helt almindeligt liv, hvor de ikke skal tænke over om batteriet løber ud, og om de skal opereres igen. Så er det ligesom det. Så glider det i baggrunden” siger han.
”Man smelter sammen med teknologien og kommer i mindre grad til at se sig selv som patient. Sårbare grupper vil kunne overskride deres sårbarhed, om man så må sige. Det er en god mulighed, som vi skal følge.”
FAKTA: Med kroppen som batteri
Forskere ved Aalborg Universitet har sammen med læger ved Aalborg Universitetshospital udviklet en mikrogenerator, der kan omdanne energien fra hjertemusklens bevægelser til strøm. Generatoren er udviklet til at drive en pacemaker, så den ikke har brug for et batteri. Teknologien er blevet patenteret og testet med succes på en gris og repræsenterer et paradigmeskifte indenfor implantatteknologi.
Risiko for A- og B-hold
I begejstringen over de nye teknologiske muligheder er det dog også vigtigt at have fokus på risikoen for at skabe et yderligere klasseopdelt samfund. For hvis teknologien ikke bliver demokratisk tilgængelig for alle, har vi et problem, understreger Tom Børsen.
”Der er nogle potentielle kulturelle følgevirkninger, vi er nødt til at tale om. Det sociale lotteri kan samfundet godt udligne. Der er en høj grad af økonomisk omfordeling. Det biologiske lotteri er dog noget lidt andet. Det har det i hvert fald været indtil nu. I en velfærdssamfundskontekst er teknologien ideelt set en mulighed for alle, der har brug for den. Men hvis behandlingen bliver meget dyr og kræver brugerbetaling, risikerer vi at der kommer en skævhed,” siger han.
”Skrækscenariet er, at det perverterer, så der kommer en konkurrence om, hvem der kan få det bedste implantat. Det kommer nok ikke til at ske i Danmark, men der er sikkert nogen, der vil gå i den retning. Ligesom vi fx har set det med kosmetiske skønhedsoperationer nogle steder i udlandet.”
Mister respekten for det ekstraordinære
Problemstillingen bliver mere markant, jo længere ud man tænker muligheden for at forstærke kroppen teknologisk. Med de nye implantater, der kan blive en permanent og integreret del af kroppen, opstår nemlig også muligheden for ikke blot at bruge dem til at hele vores kroppe, når dele af dem går i stykker eller bliver udfordret. Det bliver også muligt at tilføje kroppen implantater, der gør den stærkere, end en normal og rask krop ville være. At bruge teknologien ikke blot til helbredelse, men til optimering. Og det vil ikke kun kunne resultere i et endnu mere klassedelt samfund, men også udfordre hele vores tilgang til det at være menneske, forudser Tom Børsen.
”Teknologi, der kan gøre os klogere eller mere adrætte, vil få os til at miste respekten for den sublime menneskelige præstation, hvis det bliver noget, man kan købe sig til gennem implantater,” siger han.
”Vi bliver nødt til at værne om, at hårdt arbejde og ekstraordinære indsatser er noget, vi værdsætter, og som driver samfundets udvikling. Den anerkendelse, ekstraordinære personer får, er en væsentlig drivkraft. Det er en kulturel markør, som teknologien vil kunne gå ind og pille ved,” vurderer Tom Børsen.
”Hele diskussionen af kunstig forstærkning af kroppen og hvordan det kan ødelægge dynamikken i samfundet - det, Hegel kaldte ’Kampen for anerkendelse’ som en vigtig drivkraft for at levere noget ekstraordinært - taler ind i nogle etiske diskussioner, som vi er nødt til at tage,” understreger han.
Hvor langt vil vi gå?
Med den fart, den teknologiske udvikling har på, bør vi sætte rammer for, i hvor høj grad vi vil tillade at ændre på den menneskelige krops præstationsevne med teknologi, mener Tom Børsen.
Én ting er at kompensere for funktionsnedsættelser eller sundhedsmæssige tilstande med medicinske implantater. Noget andet er, at implanteret teknologi vil gøre det muligt at ændre på menneskets fysiske og mentale præstationsevne.
”Der vil komme implantater, der vil kunne gøre at vi kan yde mere. Vi kender det allerede til en vis grad, og vi har besluttet, at det tolererer vi ikke. Vi vil fx ikke have, at sportsfolk doper sig eller at studerende bruger betablokkere eller tager ADHD-medicin for at kunne koncentrere sig. Der har vi sat nogle grænser, og det tror jeg også vi skal gøre med de her teknologier,” siger han.
Enten ved det, Tom Børsen kalder for en etisk regulering, hvor det vil være socialt uacceptabelt og blive opfattet som snyd, eller ved at lave mere håndfaste juridiske rammer for, hvor meget vi vil tillade at menneskekroppen bliver teknologisk forstærket.
Diskussionen skal tages nu
Ifølge Tom Børsen er der al mulig grund til at tage hul på diskussionen nu, for hvis vi ikke når at tage den tidligt, bliver det teknologien, der kommer til at diktere, hvordan vi lever og ikke os, der definerer, hvad vi vil bruge teknologien til.
Som eksempel nævner Tom Børsen, hvordan smartphonen gjorde sit indtog som ny teknologi for ti-femten år siden. Ingen havde dengang forestillet sig, hvor hurtigt den ville vinde indpas i befolkningen, få os til at sidde klistrede til skærmen i timevis hver dag og skabe nye behov, afhængigheder, sociale platforme, misbrug, kriminalitet, overvågning osv.
”Det er et kæmpe arbejde at få ændret retning. Når først teknologien er implementeret, er det for sent at stoppe den, så vi skal tage diskussionerne nu, inden den bliver rullet ud,” siger han.
