Om forholdsvist få år går der efter planen en 18 kilometer lang tunnel under Femern Bælt. Lige der, hvor forbindelsens danske del bliver etableret, gik en kvinde for 5700 år siden rundt og tyggede løs på en solid klump beg.
Klumpen var en væsentlig del af datidens teknologi, og med moderne teknologi har den også fået en vigtig rolle i nutiden. Klumpens indhold af DNA har nemlig givet et usædvanligt detaljeret øjebliksbillede af livet for en stenalderkvinde.
”Vi ved nu, at hun har spist hasselnødder, and og ål indenfor det sidste døgns tid, inden hun tyggede i begklumpen. Vi ved også, at hun tidligere havde haft lungebetændelse og kyssesyge, altså mononukleose. Og måske gik hun netop dén dag og havde lidt uro på maven – hun var nemlig plaget af bændelorm.”
Sådan fortæller Bjørnar Tved Måge. Han er museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster og har været involveret i udgravningerne, der skulle berede jorden for anlæggelsen af Femern Bælt-tunnelen. Udgravningerne gik i gang for godt ti år siden, og arbejdet har indtil videre resulteret i en sand perlerække af herlige fund.
Der er blandt andet fundet 5000 år gamle fodspor, Danmarks ældste vindruekerne, resterne af en udhulet stammebåd og meget, meget andet.
Fundene er gjort i en tidligere fjord, som blev inddæmmet i årene 1875-1876 efter, at Lolland-Falster og andre dele af det sydlige Danmark blev ramt af en forfærdelig stormflod. Området ligger 1-3 kilometer øst for Rødbyhavn, og det dækker hele 186 hektar, så der har været nok af tage fat på for de graveglade arkæologer.
DNA-teknikker gav ny viden
I første omgang tænkte arkæologerne ikke videre over den sorte begklump, som de fandt 1½ meter under den nuværende jordoverflade. Dem ligger der nemlig masser af rundt omkring på danske museer.
”Men en af vores kolleger, Theis Trolle Jensen, skulle lave ph.d. i England, og her hørte han om de nye DNA-teknikker. Og han kunne huske, at vi havde fundet en begklump med bidemærker i, og det satte gang i projektet,” fortæller Bjørnar Tved Måge.
”Inde i begklumpen ligger der bevaret DNA. Både fra personen, der har tygget på den, men også fra det, vedkommende har spist, og de sygdomme, vedkommende har haft. Så der er bunker af information om fortiden, selvom klumpen kun er 3 gange 3 cm. Og ud af den har vi kunne udtrække hele hendes arvemasse og fået et unikt øjebliksbillede af hendes liv den dag.”
Theis Trolle Jensen har sammen med andre forskere skrevet en videnskabelig artikel om netop Lola-opdagelserne.
Foruden mad og sygdomme har forskerne også kunne fastslå kvindens hår-, hud- og øjenfarve. Og selvom hun var beboer i Danmark – længe før landet blev et land – lignede hun slet ikke den lyshårede og lyshudede dansker, som der har været flest af i adskillige århundreder. Lola, som arkæologerne har dømt hende, var nemlig mørk i både hud og hår.
På Museum Lolland-Falster har de til en udstilling om Lola fået en kunstner til at give sin fortolkning af Lolas udseende og liv. Det billede kan ses her.
Stenalderkvinden fascinerer piger
”Lola var en del af en befolkning af vesteuropæiske samlere, som også var i andre lande. Det sjove er, at mange piger med indvandrerbaggrund i dagens Danmark synes, at hun er meget fascinerende. For i bund grund lignede Lola mere dem end de traditionelle, blege danskere,” fortæller han.
Men trods forskernes intense analyse af den gennemtyggede begklump er der stadig mange ubesvarede spørgsmål om vores ukendte fortidsmoder fra Rødbyhavn. Kvindens alder står eksempelvis stadig hen i det uvisse, men forskerne ved fra nutidige samlerkulturer, at det typisk er unge kvinder, der har til opgave at tygge beg.
”Når man tygger klumpen, bliver den blød, og så kan det bruges som lim. Det kunne man i stenalderen blandt andet bruge til at lime en pilespids på en pil. At tygge beg var altså ikke rent tidsfordriv,” forklarer Bjørnar Tved Måge.
Arkæologerne kender heller ikke Lolas kropslige dimensioner, for eksempel hendes højde. Den slags oplysninger skal der knogler eller lignende til for at afgøre, og dem har de ikke. Ikke endnu i hvert fald, for i området har man fundet en underkæbe fra en yngre person, og hvis nu en efterfølgende kulstof 14-datering matcher begklumpen, kan det jo være...
Men chancen er selvfølgelig kolossal lille for, at den netop skulle matche den unge kvinde. Men uanset hvad, vil en nærmere undersøgelse af underkæben kunne give os mere viden og flere nuancer til fortællingen om stenalderens beboere.
Beg kan skabe en revolution
”Der er mange oldgamle begklumper rundt omkring på museerne, og måske kan de i løbet af ti år revolutionere arkæologien med de nye DNA-teknikker. Hvis vi kan få undersøgt en masse af dem, kan vi opbygge en omfattende viden om fortidens mennesker og ikke kun den ene kvinde fra Lolland-Falster.”
Under alle omstændigheder glæder arkæologen fra Museum Lolland-Falster sig over alle de utallige informationer, den lille undseelige begklump har været kilde til. Det har ført os endnu tættere på stenaldermenneskets liv.
”Det spændende for mig ved at bedrive arkæologi er at få mennesker nu til dags til at forstå, at mennesker for 5700 år siden – som Lola – var mennesker ligesom os. De havde andre forudsætninger, levevilkår og muligheder, men de havde samme hjerne, problemer og frustrationer. Du er blot én i en lang række af mennesker,” fastslår Bjørnar Tved Måge.
Bjørnar Tved Måge har for nyligt gæstet radioprogrammet Kraniebrud på radio4, hvor han fortalte mere om, hvordan 5700 år gammelt tyggegummi bragte Lola tilbage til livet.
