Det kan godt betale sig at lære sin hjerne og sin tænkning bedre at kende. Tækning kan nemlig trænes, men der er stor forskel på, hvordan vores hjerner fungerer. Og derfor er det forskelligt, hvordan vi hver især indfrier vores udviklingspotentiale bedst.
Det er budskabet fra specialpsykolog Louise Meldgaard Bruun, Aarhus Universitetshospital. Hun står bag flere bøger om tænkning og kognitive processer.
”Tænkning beror på hjerneprocesser. Nogle har måske et billede af, at tanker bare er noget, der kommer, uden at man kan gøre så meget ved kvaliteten. Men vores evne til at tænke kan udvikles inden for en vis ramme: Der er håndtag, man kan regulere på,” forklarer hun.
Der er store individuelle forskelle på, hvordan hjerner fungerer. Nogle mennesker kan holde koncentrationen i 20 minutter, andre i 10. Nogle bliver let forstyrret af indtryk udefra, andre lader sig ikke forstyrre.
Men hvis man lærer sin egen tænkning at kende, kan man bedre arbejde med strategier, der fremmer den. Louise Meldgaard Bruun giver et eksempel:
”En person, der ikke kan holde koncentrationen ret længe, har gavn af at lægge hyppige pauser ind i sin opgaveløsning. Hvis man bliver ved med at forsøge at koncentrere sig, lykkes det sjældent særlig godt. Det gælder om at give hjernen mere af det gode og mindre af det dårlige, og så arbejde med at individualisere de gode råd, så de passer mere specifikt til netop din hjerne. Alle er unikke, og vi bør ikke have de samme strategier for problemløsning.”
5 ting, der booster din tænkning
Louise Meldgaard Bruun udpeger fem helt grundlæggende ting, der giver en god grobund for skarpere tanker:
1. Få lys nok: Gå udenfor
”Vi har brug for lys for at kunne fungere godt, og det skal have en styrke på over 10.000 lux. Ydeevnen svækkes, når vi ikke får lys nok – ganske som hos høns, der ikke producerer så mange æg om vinteren som om sommeren, fordi de mangler lys. I mørke tider må man altså sætte produktionskravet ned eller sørge for at få lys,” siger Louise Meldgaard Bruun.
Det naturlige dagslys udenfor er langt stærkere end det lys, vi får fra elpærer. På en sommerdag når lyset op på 100.000 lux, og i overskyet vejr omkring 20.000 lux. Om vinteren i overskyet vejr er lyset på ca. 3.500 lux. Til sammenligning er lyset ved et skrivebord ofte kun på 500-1.000 lux.
2. Hold pauser for hjernen
Hvis hjernen ikke får mulighed for at holde pause med jævne mellemrum, tager den selv pauser, for den skal restituere sig selv. Så mister vi koncentrationen. Opmærksomheden tager en pause hvert 25. minut eller oftere. Nogle kan genoptage opmærksomheden hurtigt, andre kan lige så godt tage en lidt længere pause, inden de går videre.
”Det er bedre at vælge aktivt, hvornår du vil give hjernen en pause, end at lade hjernen gøre det. Du kan altså vælge, hvornår du vil arbejde fokuseret. Det kræver, at du tilrettelægger intervaller, der passer til din hjerne, så du holder pause, inden hjernen selv hopper af,” siger Louise Meldgaard Bruun.
En hjernepause er en periode, hvor der ikke stilles krav om at regulere opmærksomheden. Det kan være at kigge ud ad vinduet, at gå en tur, at strikke eller hækle, hvis det vel at mærke er en rutine, og der ikke skal løses problemer. Det er ikke en hjernepause at se nyheder eller mails på mobiltelefonen eller at gå en tur, hvor man spekulerer over løsningen på en opgave. Pausers længde skal tilpasses den enkelte, og de kan være på alt mellem 3 minutter og 3 timer.
”Vi bør holde regulære pauser i hvert fald hvert 45. minut. Tankerne er typisk begyndt at vandre efter 20-25 minutter, vi har kaldt dem tilbage, og vi har været til stede med lidt lavere intensitet i 15-20 minutter. Nogle vil have brug for hyppigere pauser og længere restitution end andre. Pauser er ikke en luksus, men en fundamental nødvendighed for, at tænkningen fungerer.”
Overspringshandlinger er altså ikke noget negativt. De opstår, fordi koncentrationen allerede er afbrudt, og hjernen trænger til en pause.
3. Sov nok og sov godt
Søvn er den ultimative pause for hjernen og livsvigtig.
”Langt de fleste sover for lidt. Søvn har enormt stor betydning for vores velbefindende og for, hvordan hjernen fungerer. Men jo mere udviklet vi er blevet som art, jo mindre sover vi, og det er en udfordring for vores kognitive ressourcer. Voksne mennesker skal normalt have omkring 7-8 timers søvn pr. nat,” siger Louise Meldgaard Bruun.
4. Vær med i fællesskaber
Relationer og fællesskaber hjælper med til at skabe rytme og rutiner i hverdagen, de skaber altså en ramme. I fællesskaber er der ofte en mere eller mindre fast defineret struktur, og den enkelte skal derfor bruge mindre tankekraft på at overveje planer og rammer for samværet og opgaveløsningen. Der er også flere til at fastholde rammerne.
”Det, at man er flere sammen om at løse problemstillinger og om at sætte nye initiativer i gang booster også tænkningen,” siger Louise Meldgaard Bruun.
5. Skab rutiner
At lægge aktiviteter og gøremål ind i faste rutiner aflaster tænkningen og betyder, at der bliver overskud til at få nye ideer og til at spænde over nye udfordringer.
”Vi har en kultur, hvor det ses som positivt at prøve nyt, og man vil nødig ses som en kedelig type, der gør det samme hver gang. Men de fleste af os laver rigeligt nyt hver dag. Alt nyt kræver mere kompleks tænkning. Langt de fleste har brug for at spare på det nye. Føler man sig presset og mærker, at der er underskud på kognitiv kraft, kan man med fordel lægge mange af de daglige gøremål ind i rutiner, der ikke skal tænkes så meget over,” råder Louise Meldgaard Bruun.
Større skift som flytning, skilsmisse, jobskifte, familieforøgelse mv. udgør store kognitive udfordringer. Her kan det fx være en god ide at indføre en fast 14-dages madplan eller at lægge opgaverne på jobbet i et fast flow, så man ved, hvad man skal begynde med hver morgen.
”Lav en rutine for tøjvask og madlavning. Smør madpakker på samme tidspunkt hver dag. Læg nøgler og andre vigtige ting på faste steder. Kør den samme vej til arbejde hver dag. På den måde bygger du en base af rutiner, et skelet, der er med til at vedligeholde hjernen i hverdagen. Rutiner optager nemlig ikke så meget RAM på harddisken, som hvis du skal beslutte aktivt, hvordan du vil gøre fra gang til gang. På den måde kan der blive overskud til det uventede – at ringe til en ven eller andet,” siger hun.
Rutiner kan sammenlignes med trampede stier i skoven, som er lettere at følge, end hvis man løber cross ind gennem underskoven. Helt konkret former neuroner spor i hjernen ved gentagelser, og disse spor kræver det ikke så mange kræfter at følge.
”Dem, der ikke har rutiner for hverdagens gøremål, bruger ofte meget energi på hverdagens opgaver og oplever, at de ikke kommer videre med det, de gerne ville have overskud til.”
3 ting, der bremser din tænkning
Ligesom nogle forhold booster evnen til at tænke, er der også nogle, der bremser kognitionen. Louise Meldgaard Bruun peger på tre ting:
1. Stress og overbelastning
Når hjernen er stresset, arbejder den dårligere. Man kan ikke få glæde af sin gode IQ, hvis dele af hjernen er lukket ned.
Stress og angst påvirker kommunikationen mellem de følelsesregulerende områder i hjernen og det område, der understøtter tænkning, den frontale del af hjernebarken. I situationer, der fremkalder stress og angst, strømmer blodet hurtigere, og musklerne spændes – og det sker på bekostning af aktivitet i netop det område. Der bliver altså mindre kognitiv kraft.
”Det, der stresser mennesker i dag, kan man som regel ikke løbe væk fra – man skal i stedet finde en løsning. Så der er brug for tænkning. Men vores opmærksomheds-, overbliks- og problemløsningsressourcer sættes ud af spil af den kropslige stressreaktion, og det er et problem,” siger Louise Meldgaard Bruun.
”Vor tids helt store udfordring er, at vi har overbelastede hjerner – og vi skal have ro i hovedet for at kunne løse vores opgaver. Derfor er pauser vigtige. At tage en pause er ikke en luksus, det er en nødvendighed. Vi taler lidt nedladende om at tage en ’morfar’ – men vi burde hylde pausen, for den er fundamentet for, at hjernen kan fungere,” siger Louise Meldgaard Bruun og tilføjer, at beroligende aktiviteter er gode for både følelsesliv og tænkning.
2. Rusmidler
Alle rusmidler påvirker det kognitive funktionsniveau. Den afslappende eller opkvikkende effekt af rusmidler har en pris – forstyrrelser i tænkningen.
Alkohol påvirker evnen til at løse problemer og holde overblikket, og det nedsætter impulshæmningen. Hash svækker opmærksomheden, indlærings- og hukommelsesevnen, og påvirkningen ses længe efter indtagelsen.
Hvis man har et stort forbrug af rusmidler som alkohol eller hash, kan det i værste fald give permanente skader i hjernen og vedvarende kognitive vanskeligheder. Billedet er ikke helt så entydigt hvad angår fx kaffe og cigaretter.
3. Sygdom
Mange sygdomme påvirker kognitionen negativt. Nogle fysiske sygdomme involverer direkte processer i hjernen, andre påvirker mere indirekte, fordi de giver en stress- eller belastningstilstand i kroppen.
Følelsesmæssige tilstande har også stor betydning for, hvor godt kognitionen fungerer. Depression kan fx ses som en sygdom i både følelseslivet og tænkningen med store koncentrationsvanskeligheder og tanker, der kører i ring.
”Opmærksomheden er designet, så den retter sig mod de stærkeste stimuli, lidt som lyskeglen fra en lommelygte. En person, der har tankespind og holder al opmærksomhed på sine tanker, kan have svært ved at vippe lyskeglen over på noget andet. Det kræver kræfter. Hvis kræfterne ikke er der, bliver han eller hun hængende i den følelsesmæssige tilstand,” forklarer Louise Meldgaard Bruun.
Find dine egne strategier
Vi har alle nogle erfaringer med, hvordan vores tænkning fungerer. Men det er en god ide at blive mere bevidst om, hvad der forstyrrer tankerne, og hvad der hjælper tænkningen på vej, påpeger Louise Meldgaard Bruun:
”Hvor længe kan du sidde og læse uden at miste fokus? Hvor tit skal du have en pause? Det kan du planlægge dine opgaver efter. Det kan fx være gavnligt for studerende at vide, hvor længe de kan holde koncentrationen, så de kan indrette dagen efter det,” siger hun. Hun står bl.a. bag en temabrochure for unge med ADHD om studiestrategier.
”Nogle bliver let forstyrret af lyde eller visuelle indtryk. De har et grovmasket filter, der lader alt slippe ind. Andre har et fintmasket filter, der holder de fleste forstyrrelser ude. Hvis man kender sig selv på det punkt, kan forstyrrelserne relativt let holdes ude med støjreducerende høretelefoner, ørepropper, gardiner, skærme mellem skrivebordene, oprydning og den slags,” foreslår hun.
Når man bliver bevidst om, hvad der betyder noget for tænkningen og evnen til at koncentrere sig, kan man prøve sig frem: Hvad fungerer for mig? Hvordan kan jeg holde flere pauser i hverdagen? Skal jeg skærme mig mod forstyrrelser?
”Du kan ikke sammenligne dig med andre, for alle er forskellige og har helt forskellige behov. Men det kan godt betale sig at tage sine egne behov alvorligt og blive venner med sit eget kognitive design,” siger hun.
Vil du vide mere?
Du kan blive klogere på, hvordan du kan få skarpere tanker og styrke dine kognitive færdigheder, når Louise Meldgaard Bruun og hendes samarbejdspartner Line Kirstine Hauptmann, psykolog og specialist i klinisk neuropsykologi, holder foredrag på Folkeuniversitetet i Aarhus 17. maj 2022:
Foredrag 17. maj 2022: Sådan får du skarpe tanker
Du kan også læse mere i Louise Meldgaard Bruun og Line Kirstine Hauptmanns bog Skarpe tanker fra Dansk Psykologisk Forlag.
