For nylig meldte techgiganten Googles topledelse ud, at 10.000 af virksomhedens medarbejdere snart må se sig om efter et andet sted at arbejde. Facebook, hvis ejerselskab har skiftet navn til Meta, planlægger at afskedige 11.000 ansatte – svarende til 13 procent af firmaets arbejdsstyrke - og for nylig meddelte de, at en planlagt tilbygning til deres datacenter ved Odense alligevel ikke bliver til noget, fordi de ikke får brug for at opbevare så store mængder data som forventet.
Det er nye vinde fra to teknologigiganter, der indtil nu har været i konstant vækst. Hvor meget og hvor dybt krisen kradser, er dog svær at sige med sikkerhed. Både Google og Meta er nemlig notorisk lukkede om sig selv.
”Techgiganterne har længe blot kunnet ansætte folk og beholde dem i lang tid på projekter, der måske ikke blev til noget. Det har været legepladser, hvor der var penge overalt. De tider er ved at være forbi. Primært fordi det er blevet sværere at basere sin forretning på datahøst, sådan som de gør,” forklarer Mikkel Flyverbom, der er professor i Kommunikation og Digitale Transformationer på Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation ved CBS.
Nye regler ødelægger forretningsmodellen
Et af de indgreb, der gør det sværere for virksomheder som Google og Facebook/Meta at tjene penge på deres brugere, er de europæiske GDPR-regler. De sikrer, at personlige og private data ikke må deles af andre, medmindre man har givet udtrykkeligt tilladelse til det. Den tilladelse har tidligere befundet sig i en gråzone, hvor brugerne med et klik på ’accepter’ under en alenlang tekst om brugervilkår har afskrevet sig ejerskabet til egne data – fx billeder, informationer og alle andre oplysninger, man har uploadet på sociale netværk.
Med den nyeste udgave af sit styresystem iOS, har Apple ændret brugervilkårene fra, automatisk at tillade datahøst, til at man skal tage stilling til, hvor meget data man vil dele med de applikationer, man installerer på sin telefon eller computer.
Google og Facebooks forretningsmodeller har indtil nu været baseret på at kunne sælge indsigter baseret på detaljerede oplysninger om brugerne videre til sine annoncører, der på den måde har kunnet lave ekstremt målrettede annoncer på baggrund søgehistorik, geografi, indkomst, køn, politisk overbevisning, seksuel orientering osv. Det kan de i et vist omfang stadig, hvis brugerne giver dem tilladelse til det, men techgiganterne er nødt til at tænke i nye baner, hvis de skal bevare deres indtægtsmuligheder i fremtiden.
En virtuel fiasko
Hos Facebook/Meta meddelte ejer Mark Zuckerberg i 2021, at virksomheden ville opbygge et metaverse – en verden i virtual reality (VR), hvor brugere og virksomheder kan mødes og interagere i et computergenereret 3D-univers ved hjælp af VR-briller. Zuckerberg mener, at VR er fremtidens måde at skabe digital kontakt med hinanden på – at vi gennem vores digitale repræsentationer, såkaldte avatarer, skal mingle og shoppe i virtuelle butikker, hvor vi kan få en rumlig fornemmelse af hinanden og af det, vi overvejer at købe.
Facebooks brugere har dog mildest talt været tilbageholdende med at hoppe på VR bølgen. Virksomheden meldte selv ud, at den regnede med godt en halv million metaverse-brugere indenfor det første år. I virkeligheden var der under 200.000 – altså langt under halvdelen. Det fejlslagne eventyr anslås indtil videre at have kostet Zuckerberg i omegnen af 100 milliarder dollars (knap 700 milliarder kroner).
”Det er en af grundene til, at de har fyret så mange af deres ansatte. De har brug for folk, som kan noget andet. De er ved at omstille hele deres forretning mod noget nyt, som er mindre annoncebaseret og mere baseret på virtuelle oplevelser,” siger Mikkel Flyverbom, som dog ikke mener, at Facebook ligefrem er truet på sin eksistens.
”Guldkalven – de databaserede annoncer – er der til en vis grad stadig, så jeg tror ikke at de decideret er i krise – heller ikke selv om de laver et fejlskud som Metaverse,” vurderer han.
Vi vil væk fra skærmen
Samtidig er der en stigende bevidsthed om de skadelige virkninger af overdreven skærmbrug. For øjeblikket er der især fokus på børn, der gamer for meget, og som efterhånden kun er sammen med deres venner i den digitale verden. Problemet er ikke nødvendigvis, at børnene spiller online computerspil og ser videoer på Tik-Tok og Youtube, men at det tager så meget af deres tid, at det blandt andet går ud over deres nattesøvn, hvilket påvirker helbredet, livskvaliteten og indlæringsevnen.
”Man kan sige, at Metaverse repræsenterer den mest gennemgribende version af den problematik. Jeg tror ikke der er ret mange forældre, der vil være specielt lykkelige over tiltag, der har til formål at få deres børn til at bruge mere tid ved skærmen,” siger Mikkel Flyverbom.
”Under coronaen var det fint at kunne mødes i en virtuel verden, men der er langt derfra til at ønske at leve en del af sit liv i noget, der ligner en spilverden. VR-teknologi kommer til at have en funktion i visse sammenhænge, hvis man skal indrette sit hus og gerne vil opleve det rumligt inden man vælger møbler og farver – men det betyder jo ikke, at man vil leve sit liv i et parallelt univers.”
Regulering mod monopoler
Til gengæld efterlyser Mikkel Flyverbom, at techgiganterne i langt højere grad bliver mødt af krav om regulering, tilsyn, uafhængig forskning og kontrol, som alle andre industrier også skal leve op til.
”Vi skal mobilisere de samme former for tilsyn, som vi vil stille til en medicinalvirksomhed eller en fødevareproducent. Vi skal gå til dem med de samme typer krav og forventninger til, hvad de skal kunne give os. Gennem regulering kan vi skabe nogle andre vilkår på det her område, som gør, at andre typer virksomheder også kan komme ind på markedet,” siger han.
Nye konkurrencevilkår vil gøre det nemmere for alternative platforme og forskellige løsninger, der vil kunne udfordre Google og Facebooks monopoler. For eksempel ved at give brugerne retten til deres egen data tilbage, så man kan flytte al sin data fra Facebook og over til en anden udbyder, hvis man ønsker det.
”Hvis vi lavede et generelt krav om dataportabilitet, så man kunne flytte alle sine billeder, beskeder og kontakter ud af Facebook og placere dem på et andet socialt medie, var vi allerede godt i gang med at skabe en form for konkurrence, der kunne give større diversitet,” forklarer Mikkel Flyverbom.
Svært at lave uafhængig forskning
Lige nu er det dog også et problem, at der reelt ikke findes nogen uafhængig forskning på området. Det betyder, at vi ikke ved, hvordan Facebooks og Googles algoritmer er designet, så de skaber afhængighed eller stjæler vores tid – eller hvad konsekvenserne af det er. Især fordi hverken Google eller Facebook vil give uafhængige forskere adgang til at kigge ind bag deres systemer. Ironisk nok under henvisning til, at de på den måde vil overtræde GDPR-reglerne.
”De har ikke nogen interesse i uafhængig forskning, og fordi vi ikke har tilsyn med dem på samme måde som med andre virksomheder, er vi meget langt fra at kunne sige præcist, hvad konsekvenserne af at bruge deres systemer er. Hvis vi kan få en dokumentation for, at de er designet til at ophæve den frie vilje hos brugeren, kan vi informere folk om det og lave nogle lovmæssige begrænsninger,” siger Mikkel Flyverbom.
Penge tilbage til brugerne
Den type begrænsninger er man begyndt at bruge i England og USA. Her er der indført standarder for, at spil og sociale platforme skal være alderssvarende. De skal tage højde for, hvem der kommer til at bruge dem og hvad den aldersgruppe må udsættes for.
Konsekvenserne af de regler mærkede softwarefirmaet Epic Games. De står bag det uhyre populære online-spil Fortnite, der især spilles af børn og meget unge spillere. Kort før jul blev firmaet idømt en bøde svarende til 3,5 milliarder kroner for at have misbrugt data om de børn, der spillede spillet og for at forlede dem til at bruge penge mens de spillede.
Halvdelen af bøden går i den amerikanske statskasse – den anden halvdel skal betales direkte tilbage til de børn, der er blevet manipuleret.
