Da Pink Floyd i marts 1973 udgav det berømte musikalbum Dark side of the moon, var månens bagside stadig omgivet af en mystisk aura. Fotos fra diverse rumfartøjer havde i mere end ti år kastet lys over den del af månen, vi ikke kan se fra Jorden, men det var stadig forholdsvist uudforsket område. Og det var nok derfor, at Pink Floyd på albummet brugte månen som et billede på sindets mørke sider, som vi heller ikke kan se eller ved alt om.
Et af mysterierne omkring månens bagside var, at den ser så meget anderledes ud end den side, der vender ned mod os.
”Hvis man ser på en fuldmåne fra Jorden, kan man se nogle store, mørke områder. Dem kalder vi have. Der er for eksempel et, der meget poetisk kaldes Stormenes Ocean, og et andet er Stilhedens Hav, hvor de første mennesker på månen landede med Apollo 11,” fortæller astrofysikeren Ole Eggers Bjælde fra Science Museerne i Aarhus.
”Men på den anden side ser det markant anderledes ud. Her er det arret og overstrøet med kratere, og der er ikke de samme have.”
Usikkerhed om tvedelingen af månen
Forskellen på de to sider har udfordret videnskaben i mange år, blandt andet fordi omfanget af forskningen ikke har været så forfærdeligt stort. Men der er flere teorier, og nogle af dem er mere populære end andre.
”Den førende teori er nok, at der simpelthen er nogle geologiske forskelle på månens forside og bagside. Det handler om, at havene på forsiden kan være opstået som følge af lavastrømme - altså materiale, der er kommet op til overfladen og er smeltet, måske på grund af radioaktivt materiale, der har genereret en masse energi og har varmet undergrunden op.”
”Men det er altså ikke den eneste forklaring, for det er svært at forestille sig, at Jorden ikke skulle have haft noget med det at gøre; hvorfor skulle det kun være sket på nøjagtigt de 50 procent, vi kan se, og ikke på den anden halvdel,” spørger Ole Eggers Bjælde.
De mange kratere på månens bagside er der til gengæld ret sikker viden om. De er det synlige bevis på, at store sten er banket ind i kloden for flere milliarder år siden. Og da der ikke er nogle naturlige processer til at udviske tegnene på nedslagene, kan de stadig ses i dag - hvis man altså er placeret, så man kigger ned mod Jorden og bagsiden af månen. Tilsvarende kratere ses for eksempel også på Merkur.
Er der mørkt på bagsiden?
Selvom Pink Floyd kaldte det Dark side of the moon, altså månens mørke side, er der faktisk slet ikke synderligt mørkt på den side af Jordens drabant. I hvert fald ikke mere end der er andre steder på månen, så mørket består altså i, at den ikke er så godt udforsket.
Flere rumfartøjer har taget billeder på afstand, men siden 2019 har der faktisk tøffet et menneskeskabt køretøj rundt deroppe. Den kinesiske Yutu-2 rover har taget mange fotos på månens bagside og har på sine lidt mere end tre år kørt et stykke over 1000 meter. Det lyder måske ikke af så meget, men den er soldrevet, så i perioder holder den stille og venter på, at solen titter frem og starter månedagen. Og på grund af de mange huller, kratere og bump på den side af månen skal Yutu-2s rute planlægges nøje.
Ifølge Ole Eggers Bjælde er det forskningsmæssige udkomme af den kinesiske mission dog næppe alt for stort.
”Jeg ved ikke hvor mange ting, de har fundet ud af, som vi ikke vidste i forvejen. Men hvorfor valgte de så at lande lige præcis der? Man kan sige, at vi er i en tid nu, hvor rumfart er noget, der griber om sig, og som flere nationer og organisationer deltager i. Så jeg tror, at kinesernes kalkule har været, at man ligesom var nødt til at gøre noget, som andre ikke har gjort før, for at vise muskler.”
Bæredygtig energi fra månen
Det kan godt være, at der skal andre menneskelige rumfartøjer om på den anden side i fremtiden, for der kan være interessante ressourcer deromme.
”Helium-3 er et godt eksempel på det. Helium-3 er smart, fordi det kan bruges i fusionsreaktorer, der er en vedvarende og bæredygtig energiform. Og for et halvt års tid siden kom der et relativt stort gennembrud inden for den teknologi,” siger Ole Eggers Bjælde.
Udnyttelse af månens Helium-3-beholdning er dog stadig et usikkert fremtidsprojekt, for selvom der er mere Helium-3 deroppe end hernede på Jorden, er det stadig i meget beskedne mængder. Således indeholder 150 ton månejord blot et gram Helium-3, så lige nu vil det givetvis være for svært og for dyrt at udvinde.
Der er imidlertid også andre sjældne jordarter og materialer på månen, og i takt med den teknologiske udvikling på jorden kan det måske blive aktuelt at søge i den retning, inden Pink Floyds 'Dark side of the moon' fylder 100 år.
Ole Eggers Bjælde var for nyligt gæst i Radio4s Kraniebrud i et program med titlen ”Hvad gemmer der sig på dark side of the moon?”, og her fortalte han mere om de muligheder, der kan være på både forsiden og bagsiden af månen.
