Samfund & Individ
Foto: Ritzau/Scanpix. Illustration: Gita Emilie Sitanala Andersen

Studerende med højtuddannede forældre har ’hjemmebanefordel’

Det burde ikke betyde noget, hvilken uddannelse de studerende forældre har. Men det gør det. Unge med kortuddannede forældre har sværere ved at blive optaget på en videregående uddannelse. Og hvis de kommer ind, har de 10-15 pct. større risiko for at falde fra.

Samfund & Individ
Foto: Ritzau/Scanpix. Illustration: Gita Emilie Sitanala Andersen

Om en måned starter 60.034 studerende på en videregående uddannelse i Danmark. Nogle kommer fra akademikerhjem, nogle er børn af forældre med en erhvervsuddannelse, og nogle har forældre uden en uddannelse.

Forældrenes uddannelseshistorik burde ikke have den store betydning for de unges valg af uddannelse, men det har den. For adgangen til uddannelse i Danmark er ikke så lige, som man kunne ønske. Og selv hvis de unge kommer ind på en videregående uddannelse, har de ikke lige så gode chancer for at gennemføre den – de har nemlig ikke hjemmebanefordel.

Det fortæller Jens-Peter Thomsen, seniorforsker ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Børn af højtuddannede forældre har hjemmebanefordel – både i forhold til at komme ind på en videregående uddannelse og i forhold til at gennemføre uddannelsen. Studerende med kortuddannede forældre har 10-15 pct. større risiko for at falde fra deres videregående uddannelse. 

Men hvorfor er der så store sociale forskelle på, hvem der bliver optaget på og gennemfører en videregående uddannelse? Og er der noget vi kan gøre, for at få mere social mobilitet i Danmark? Det kan du få svar på i Tænketanken.

Lyt til os der, hvor du lytter til dine podcast
Der kan du også lytte til tidligere afsnit af Tænketanken

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist og lydredaktør på Vid&Sans. Vært på podcasten Tænketanken og producer af al bærende lyd.
Seniorforsker, VIVE
Cand.scient.soc. og ph.d., seniorforsker på VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Jens-Peter Thomsen er uddannelsesforsker med særlig viden om social ulighed, mobilitet og social stratifikation. Fokuserer især på familiebaggrundens betydning for uddannelsesvalg og uddannelsesovergang, særligt i forhold til de videregående uddannelser.

ANBEFALET TIL DIG

Hvad Søren sagde Mette?

Statsministerens tale ved Folketingets åbning er en pligthandling dikteret af Grundloven. Men det er ikke en genre, der er størknet – tværtimod. Som Mette Frederiksen demonstrerede med sin tale forleden, er det en sjælden mulighed for at italesætte sit politiske værdigrundlag på egne præmisser.

Sådan opstilles kandidater til Folketinget

Mere end fem gange så mange kandidater opstilles til valg, som der er pladser i Folketinget. Men der er stor forskel på, hvor svært det er at blive stillet op for de enkelte partier. Her giver lektor i statskundskab og partiforsker Karina Kosiara-Pedersen et overblik over, hvordan man kan blive opstillet til Folketinget.

Menu