Krop & Sind
Illustration: Andres Herrera, Fakurian og Ruth-Anne Degn Dausell
Læsetid: Ca. 10 min.

Svampetrip kan blive fremtidens antidepressiver

Om få år er det muligt at blive behandlet for depression med ét psykedelisk trip frem for daglige doser af lykkepiller. Studier viser, at psykedeliske stoffer kan revolutionere behandlingen af flere psykiske lidelser.

Krop & Sind
Illustration: Andres Herrera, Fakurian og Ruth-Anne Degn Dausell

Ét psykedelisk trip med stoffet psilocybin varer kun seks timer. Men for personer, der kæmper med depression, angst, afhængighed eller andre psykiske problemer, kan den positive behandlingseffekt vare ved i måneder eller år.

Flere studier viser, at både syge og raske forsøgspersoner efter blot én behandling med psilocybin oplever varige forbedringer af deres psykologiske tilstand.

”Vi ser særligt, at forsøgspersonernes åbenhed øges. Det vil sige deres åbenhed over for æstetik, åbenhed over for følelser, åbenhed over for nye ideer og øget intellektuel nysgerrighed. Det er en helt generel fleksibilitet og åbenhed i personligheden, som opstår med psilocybin-trippet og så hænger ved. Samtidig ser vi en øget evne til at være til stede i nuet, som for mange giver en øget livsglæde,” siger psykolog Dea Siggaard, der sammen med neurologer fra Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet har udført en række psilocybin-studier med positive resultater.

Behandlingseffekten og de positive personlighedsforandringer varer i hvert fald tre måneder til et år. Så længe følger de fleste studier personerne. I modsætning til traditionel antidepressiv medicin, der kræver en ny dosis hver dag, tyder alt på, at effekten er meget langvarig og måske endda permanent.

Om undersøgelserne

Forskerne ved Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet, heriblandt Gitte Moos og Dea Siggaard, har gennemført en række studier, hvor de har testet psilocybin på både raske personer og folk med fysiske og psykiske lidelser.

Det enkelte psilocybin-trip varer omkring seks timer og foregår i et behageligt rum på Rigshospitalet i selskab med forskerne.

Alle forsøgspersoner har haft en forberedende samtale om forløbet og en efterfølgende samtale, der fulgte op på oplevelsen og de psykologiske forandringer.

Forskerne har desuden PET- og fMRI-scannet nogle af forsøgspersonernes hjerner før, under og efter påvirkningen med stoffet for mere detaljeret at undersøge forandringerne i hjernen.

Her kan du f.eks. læse et studie, der undersøger sammenhængen mellem kemiske processer i hjernen, mystiske oplevelser og positive forandringer efter påvirkning med psilocybin.

Øger glæden frem for at dæmpe tristheden

Siden de første SSRI-præparater – populært kaldet lykkepiller – kom på markedet i 1980’erne, har de været den gængse medicinske behandling for lidelser som depression og angst. Millioner har haft glæde af stofferne, men de har også deres begrænsninger.

Trods kaldenavnet ’lykkepiller’ skaber de ikke i sig selv lykke eller livsglæde – kun indirekte ved at dæmpe negative symptomer og give rum til positiv forandring. Mens mange har gavn af behandlingen, får nogle uønskede bivirkninger eller oplever slet ingen effekt. Og her er det godt nyt, at psykedeliske stoffer i fremtiden kan blive en ny behandling, som ikke bare er en variant af det samme, men helt grundlæggende anderledes.

”Man kan sige at SSRI’er sænker overreaktioner i systemet og dæmper negative effekter som angst eller depression. Psilocybin øger derimod følsomheden i systemet og forstærker positive effekter. Det er nærmest den omvendte måde at gribe det an på,” siger Dea Siggaard.

Det er stadig meget svært at sammenligne de to behandlingsmåder, fordi psykedelisk behandling er så nyt og ukendt. Men i 2021 kom det første studie, der direkte sammenligner et SSRI-præparat, escitalopram, med psilocybin til behandling af depression. Det viste ikke, at psilocybin havde bedre direkte antidepressiv effekt end SSRI’et. Til gengæld havde det en bedre effekt på andre ting som trivsel, glæde, socialliv, arbejdsduelighed, velvære, angst og selvmordstanker ifølge hovedforfatter Robin Carhart-Harris. Studiet er meget lille og usikkert, men han konkluderer, at psilocybin kan have et stort potentiale som alternativ behandling, hvis større studier kan give bedre viden.

Den nye psykedeliske bølge

Psilocybin er det aktive stof i spids nøgenhat og andre svampe, der i årtusinder har været brugt til at fremkalde hallucinationer og religiøse oplevelser. I 1960’erne blev stoffet udvundet i sin rene form og brugt både rekreativt og til forskning, på linje med andre psykedeliske stoffer som meskalin og LSD.

Stofferne – og svampene – blev dog snart forbudt i de fleste lande, og forskningen har været sat på pause indtil for nylig. Først omkring 2011 udgav forskere fra John’s Hopkins University et studie af psilocybin, der blev startskuddet til en renæssance for forskning i psykedeliske stoffer. I 2016 kom det første studie, hvor psilocybin blev brugt til at behandle depression, og mange flere er i gang.

Modsat 1950’ernes og 1960’ernes forskning omfatter de nye studier altid en forudgående og en efterfølgende psykologsamtale. Og de psykedeliske stoffer indtages altid i selskab med en fagperson, der er til stede under hele trippet for at gøre oplevelsen tryg, fortæller Dea Siggaard, som har været med under forsøg på Rigshospitalet.

”Et trip er en stor og betydningsfuld ting, og negative oplevelser under påvirkning af stoffet kan føles voldsomme. Derfor skal man virkelig være forsigtig med, hvordan man bruger det. Det er selvfølgelig grunden til, at man går så forsigtigt frem med helt kontrollerede forsøg under meget trygge forhold, før man bare slipper behandlingen løs.”

Nyere forskning i psykedeliske stoffer er meget fokuseret på at undgå traumatiserende oplevelser – ’bad trips’ – som der findes flere eksempler på i den tidligste forskning. Men moderne erfaringer tyder på, at frygten er overdrevet, og at de grumme eksempler skyldes fortidens metoder, hvor psykedeliske stoffer blev givet under meget ubehagelige former og uden nogen form for støtte.

”Faktisk har vi ikke oplevet et ’bad trip’, hvor personen har haft en dårlig oplevelse bagefter. Vi kan opleve turbulens, som vi kalder det, lige når man ’letter’ og først mærker effekten. Der bliver nogle bange, men de kommer over det og bliver fortrolige med effekterne, når man er der for dem og støtter dem igennem oplevelsen,” siger Dea Siggaard.

Svampetrip rebooter hjernen

På Rigshospitalet har Gitte Moos, professor i neurobiologi, studeret de samme personer som Dea Sigaard. Hun har scannet forsøgspersonernes hjerner før, under og efter påvirkning med psilocybin for at undersøge stoffets virkning i hjernen.

”Scanningerne viser, at rutineprægede netværk i hjernen midlertidigt bliver opløst, eller i hvert fald meget kaotiske under påvirkningen. Det minder lidt om effekten ved elektrochok, som jo også bruges mod svær depression. Antallet af forbindelser i hjernen stiger under og lige efter trippet, og hjernen bliver mere plastisk,” siger hun.

Det tyder på, at et psykedelisk trip kan ’nulstille’ hjernen, så den bedre kan komme ud af fastlåste mønstre. Det åbner muligheder for behandling af angst og depression, men også af stofafhængighed, OCD og PTSD – psykiske problemer som har det til fælles, at hjernen ’sidder fast i samme rille’.

”Nogle siger efter forsøget, at det er som om stoffet renser eller fjerner gamle blokeringer. Det er noget, de nyder og glæder sig meget over, og vi kan se, at effekten varer ved over længere tid. Der ser ud til at være en sammenhæng mellem åbenhed, evnen til at være i nuet og livsglæde på langt sigt,” siger Dea Siggaard.

”De her resultater viser et enormt potentiale i behandlingssammenhæng. Psykedeliske stoffer giver både øjeblikkelige biokemiske forandringer i hjernen og langvarige psykologiske forbedringer. De er ikke vanedannende eller giftige og derfor egnet til forskning og behandling. Det bedste er, at effekten kommer med det samme og ser ud til at vare ved. Man ser hurtigt, om behandlingen har virket, og behøver ikke blive ved med at tage medicinen dagligt,” siger Gitte Moos.

Hjernen reagerer på spirituelle oplevelser

Selv om scanninger afslører stoffernes biokemiske funktion og deres effekt på hjernens struktur, er det stadig en gåde, hvordan de helt præcist virker, og hvorfor patienterne oplever varige positive forandringer. Dybest set ved forskerne ikke, om den gavnlige effekt kommer af de tanker og erkendelser, man har under trippet, eller stoffets direkte neurobiologiske påvirkning af hjernen.

”Som psykolog vil jeg sige, at de psykologiske processer er vigtige, mens mange farmakologer, ligesom Gitte Moos, naturligt vil fokusere mere på det rent medicinske. Begge dele er nok vigtigt, men reelt ved vi det ikke endnu,” siger Dea Siggaard.

Det er i det hele taget svært at skille medicinske og psykologiske effekter helt ad. Men én ting tyder på, at subjektive oplevelser under trippet spiller en rolle: Både danske og internationale forsøg viser en tydelig tendens til, at dem, der oplever en kraftigere ”mystisk oplevelse”, også på langt sigt får større positive forandringer i personlighed og livsglæde.

”Typisk består en mystisk oplevelse af en kontakt med ’altet’. Det kan være en oplevelse af, at jeg’et bliver udvisket, og at man bliver ét med universet og andre mennesker. Samtidig opløses fornemmelsen af tid og rum, og man føler en form for fredfyldt ekstase,” siger Dea Siggaard.

I forsøgene ser hun, at mange under påvirkning af psilocybin får stærke oplevelser, som gør dybt indtryk på dem. I nogle studier siger forsøgspersonerne langt senere, at oplevelsen er blandt de mest betydningsfulde i deres liv og stadig påvirker dem dagligt.

”Det er jo ikke fordi alle bliver spirituelle efter én oplevelse eller bliver ved med at være en del af altet. De bliver hurtigt sig selv igen. Men det gør noget ved folk at have været der og bære den oplevelse med sig. Det giver et nyt perspektiv på livet. De bliver mere til stede i nuet, føler mere mening og bliver mindre fastlåste i deres eget jeg.”

Behandlingen kan være klar om tre år

Selv om resultaterne med psilocybin er lovende, må patienterne vente lidt endnu, før psykiatere kan udskrive det som medicin. Der skal meget store og robuste studier til, før man kan konkludere, at psilocybin er en bedre behandling mod f.eks. depression end SSRI’er eller anden eksisterende medicin. Og der kommer til at gå endnu længere tid, før det kan blive en standardbehandling.

”Men studierne, inklusive vores egne, ser lovende ud. Hvis de store studier går nogenlunde som forventet, er det sandsynligt, at vi kan begynde at behandle depression med psilocybin om 3-5 år,” siger Dea Sigaard.

I første omgang forventer hun, at man kun vil tilbyde psilocybin til svært depressive, der ikke har fået det bedre af anden behandling, og kun på særlige klinikker. Efterhånden som man får erfaring med behandlingen, vil det blive tilbudt til flere grupper af depressive – og måske til personer med PTSD, afhængighed og andre lidelser, efterhånden som der gennemføres store studier på disse områder.

Sideløbende er der også forskning i andre psykedeliske stoffer som MDMA og LSD, der viser lignende potentialer. Og flere udvikler helt nye stoffer, som måske kan være endnu mere effektive. Nogle arbejder på nye psykedeliske stoffer, som slet ikke kan mærkes. Det kan afdække, om den subjektive oplevelse spiller en rolle. Og uden et trip bliver behandlingen både mindre afskrækkende for mange og billigere, fordi en uddannet ledsager ikke længere er nødvendig.

Hvor langt er forskningen?

Forskningen i psykedeliske stoffers effekt og medicinske potentiale fik sit moderne gennembrud omkring 2011, hvor forskere fra Johns Hopkins University udgav et studie af psilocybin.

Nogle af de vigtigste studier siden dengang er:

Psilocybin with psychological support for treatment-resistant depression: an open-label feasibility study. Robin Carhart-Harris, 2016. Studie, der åbner hele feltet omkring psilocybin som behandling mod depression.

Trial of Psilocybin versus Escitalopram for Depression. Robin Carhart-Harris, 2021. Det første studie, der direkte sammenligner SSRI og psilocybin.

Compass Pathways COMP360 (fase 2-forsøg). Et stort internationalt studie, som alle i feltet venter på. Det kan åbne døren for behandling af svært depressive med psilocybin. Forsøg og dataindsamling er overstået, og den færdige analyse ventes i slutningen af 2021.

Vær med til festen

Få fuld adgang til hele Vid&Sans for 89 kr./md.

Vid&Sans er nyhedsmediet for dig med sans for indsigt. Vi baserer vores historier på forskning – og får forskerne med på præmissen. Dét giver historier med kød på. Vil du læse med? bliv medlem

BIOGRAFIER

Hiva Ahmadi
Vid&Sans
Journalist på Vid&Sans. Skriver om bl.a. natur, sundhed, teknologi og miljø.
Dea Siggaard Stenbæk
Lektor, Københavns Universitet
Psykolog, lektor på KU og forsker på Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet. Forsker tværfagligt mellem psykologi, medicin og neuroscience. Bidrager til at udvikle nye behandlinger for psykiske lidelser ved hjælp af psykedeliske stoffer.
Gitte Moos Knudsen
Professor, Københavns Universitet
Professor på KU og overlæge på Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet. Beskæftiger sig bl.a. med psykedeliske stoffer og bevidsthed og har især undersøgt stoffers påvirkning af hjernen ved hjælp af hjernescanninger.

ANBEFALET TIL DIG

Menu