Samfund & Individ
Foto: Wikimedia

Transpersoner og biseksuelle kvinder har det skidt

Ensomhed, diskrimination, vold og en løs tilknytning til arbejdsmarkedet rammer transpersoner og biseksuelle kvinder hårdt. Især transkønnede har væsentligt lavere trivsel end andre, viser en ny kortlægning.

Samfund & Individ
Foto: Wikimedia

Det er ikke nemt at være transkønnet. Dels bliver man født med et forkert køn i forhold til det, man identificerer sig med. Og dels venter et liv, der sandsynligvis byder på en masse modgang.

Det er i hvert fald det billede, som en ny, omfattende rapport fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd peger på. Centret har undersøgt levevilkår og samfundsdeltagelse for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, og inden for en lang række faktorer ser det ud til, at de transkønnede får livets bagside at se.

”Vores undersøgelse viser, at transpersonerne i gennemsnit lever meget isoleret og tit er ensomme. De ser ikke så ofte familie og venner. De er i mindre grad i beskæftigelse, og de er også mere udsat for vold og diskrimination,” fortæller Jane Greve, professor MSO, der er en af forskerne bag rapporten.

Det er især transkvinderne, der mistrives – altså personer, der er født som drengebørn, men hvor det siden viser sig, at de identificerer sig som hunkøn. At de er særlig udsat, er også, hvad anden videnskabelig litteratur peger på.

Kortlægningen er alene kvantitativ. Det vil sige, at det er en samling af statistikker. Så der er ikke i rapporten nogen forklaringer på, at tallene ser ud, som de gør.

Organisationen LGBT+ Danmark, der samler de grupper, rapporten handler om, peger dog på, at det kan hænge sammen med, at transpersoner i mange år er blevet forskelsbehandlet og udstødt. Indtil 2014 skulle man steriliseres eller kastreres for at kunne skifte juridisk køn. Indtil 2017 blev man betragtet som psykisk syg, hvis man var transkønnet. De personer, der svarer i undersøgelsen, er altså vokset op i et samfund, der ikke betragtede dem som ligeværdige medborgere.

Forskerne har sendt spørgeskemaer bredt ud til 18.000 borgere, men fordi gruppen af transpersoner er så lille, måtte de gøre en ekstra indsats for at få belyst deres levevilkår. Forskerne sendte derfor spørgeskemaer ud direkte til alle dem, der har skiftet CPR-nummer i forbindelse med juridisk kønsskifte, og fik på den måde tilstrækkeligt med svar til at få solide tal om transpersonerne.

Biseksuelle kvinder har også problemer

Rapporten fra VIVE peger også på, at en anden LGBT-grupper døjer med trivslen.

”Rapporten tegner et billede af, at biseksuelle – og især de biseksuelle kvinder - i særlig høj grad er i mistrivsel og falder igennem i mødet med samfundet. Selvom der er flere bi- end homoseksuelle, så er det også en meget forskelligartet gruppe, hvor den enkelte nok står lidt mere alene. Meget tyder på, at manglende anerkendelse og forståelse fra omverdenen kan udløse en form for kronisk stresstilstand og give en sårbarhed, som kan påvirke de biseksuelles møde med omverdenen,” siger Jane Greve.

Der er relativt mange biseksuelle kvinder i forhold til andre LGBT-grupper, og der er især mange unge biseksuelle kvinder. I gruppen 18-24-årige er det 8 pct., mens der eksempelvis kun er 2 pct.  homoseksuelle i alle aldersgrupper.

”Vi kan se, at biseksuelle kvinder generelt mistrives. Deres uddannelsesniveau er lavere end både heteroseksuelles og homoseksuelles. På arbejdsmarkedet får de 22 pct. lavere løn end heteroseksuelle kvinder med samme uddannelse og erfaring, og de bliver ofte nødt til at skifte job ufrivilligt,” fortæller Jane Greve.

I tidligere undersøgelser indgik kun få biseksuelle kvinder, men forskerne kan konstatere, at antallet er vokset betydeligt de seneste godt tyve år. Men fordi gruppen tidligere var så lille, er det svært at drage konklusioner om, hvordan deres trivsel har udviklet sig.

Lesbiske klarer sig bedre end bøsser

Der er dog også LGBT’er, som det går bedre for – både i forhold til andre LGBT-personer, men også i forhold til befolkningen som helhed.

”De kvindelige homoseksuelle trives, både hvad angår uddannelse, arbejdsmarkedet og det sociale liv. 22 pct. af dem har eksempelvis en lang uddannelse. Det gælder kun 14 procent af de heteroseksuelle. Homoseksuelle mænd klarer sig ikke helt lige så godt. Der er relativt stor andel af dem, der har begrænset skolegang. De er også mere ensomme og bruger mere psykofarmaka end de homoseksuelle kvinder,” siger Jane Greve.

Videnskabsprogrammet Kraniebrud på Radio4 har haft Jane Greve i studiet til en længere samtale om en kortlægning af LGBT-personers levevilkår.

Du kan læse hele rapporten fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd her. Det er Ligestillingsafdelingen i Transportministeriet, der har bestilt rapporten hos centret.

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist på Vid&Sans.
Professor MSO, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Professor MSO (med særlige opgaver) ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Uddannet økonom. Forsker især i sundhedsinterventioner og politikker.

ANBEFALET TIL DIG

Menu