8.000.000.000
Så mange mennesker anslås det, at der lever på kloden nu. Ifølge den såkaldte World Population Clock, der bygger på FN’s befolkningsfremskrivninger, krydsede vi den magiske grænse i går.
De 8 milliarder svarer til en fordobling fra 4 milliarder siden 1974, og kortet nedenfor viser, hvor størstedelen af denne befolkningsvækst er foregået. Kortet, der bygger på data fra 1975 og 2020, er domineret af store lande, ikke mindst Kina og Indien, der i sagens natur vejer tungt i det samlede billede.
Men på fanen til højre kan du se den procentvise udvikling land for land, hvilket måske giver et mere retvisende billede af, hvor befolkningsvæksten har været mest eksplosiv.
I et land som Kina har den procentvise vækst faktisk ligget markant under det globale gennemsnit – ca. på samme niveau som USA’s og under halvdelen af Indiens. Netop Indien forudses at overhale Kina som verdens mest folkerige nation inden for ganske få år, formentlig allerede i 2023.
Og befolkningsuret tikker videre: Alene i år er der født 117 millioner nye verdensborgere, ret præcist dobbelt så mange som antallet af dødsfald. Så netto er vi blevet 58,5 millioner flere siden årsskiftet, og med dét tempo vil der kun gå 17 år, før vi passerer 9 milliarder.
Men derefter begynder kurven så småt at flade ud i FN’s fremskrivning. I middelscenariet forudses den at toppe på 10,4 milliarder engang mellem 2080 og 2100 og derefter aftage svagt. Holder dén prognose stik, vil det formentlig være første gang, at det globale folketal falder, siden 1300-tallet, hvor Den Sorte Død dræbte op mod halvdelen af befolkningen i Europa, Nordafrika og Mellemøsten.
Allerede i dag er fødselsraterne stærkt faldende over det meste af verden – med enkelte undtagelser, primært afrikanske lande syd for Sahara. Når befolkningen stadig vokser, skyldes det, at dette fald først slår igennem med mange årtiers forsinkelse, afhængigt af middellevetiden i det pågældende land.
