Kunst & kultur
Foto: Ritzau/Scanpix

Bør vi tvinge vores børn til at læse bøger?

Kun 20 pct. af danske skolebørn kan rigtig godt lide at læse. Det er et problem, siger forskere. Mange skoler sætter nu fokus på lystlæsning.

Kunst & kultur
Foto: Ritzau/Scanpix

Børn læser sjældent af lyst. Ofte skal de motiveres - måske næsten tvinges - til at åbne en bog. Og hos danske børn er læselysten helt i bund.

Kun hver femte danske elev i 3. og 4. klasse kan rigtig godt lide at læse. I de lande, vi sammenligner os med, læser 43 pct. af eleverne af ren lyst. Det viser den seneste udgave af den internationale undersøgelse Progress in International Reading Literacy Study.

Men hvorfor skal børn overhovedet have lyst til at læse? De har jo heller ikke lyst til at børste tænder eller spise vitaminpiller.

Læselysten er vigtig, fordi den styrker læsekompetencerne og giver "kulturoplevelser, der beriger os som mennesker. Og det er en skam, hvis børnene ikke får de oplevelser," siger Henriette Romme Lund, der er ph.d.-studerende ved DPU, Aarhus Universitet.

Men hvad er læselyst? Og hvordan måler man det? Og kan man som voksen skabe læselyst hos børnene ved at bede dem om at læse mere? Det handler Tænketanken om i denne uge.

Lyt til os der, hvor du lytter til dine podcast
Der kan du også lytte til tidligere afsnit af Tænketanken

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist og lydredaktør på Vid&Sans. Vært på podcasten Tænketanken og producer af al bærende lyd.
Ph.d.-studerende, Aarhus Universitet
Henriette Romme Lund er ph.d.-studerende på DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Hun forsker i læselyst og litteraturformidling.

ANBEFALET TIL DIG

Menu