Dn hun r sø, ov dn r ko, og d r gal.
Hvis du er skarp i dag, kan du uden problemer forstå, at den foregående sætning handler om en sød, god og glad hund. Men det vigtige er egentligt ikke, om du kan magte at læse den tvivlsomme stavning; det vigtige er derimod, at den unge afsender skrev ordene. Det kan nemlig være et tegn på, at barnet er på rette vej i forhold til at blive dygtigere til både at skrive og at læse.
Det er i hvert fald den konklusion, en gruppe danske forskere er nået frem til, og som de nu bruger til at give lærerne bedre redskaber til at hjælpe de mindste skoleelever til at beherske vores skriftsprog.
”Traditionelt har læseudvikling været meget i fokus, mens skriveudviklingen har været underbelyst og ikke særlig udforsket. Vi mener, at eleverne kan skrive sig til læsning,” fastslår professor Jeppe Bundsgaard fra DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse. Han er en af forskerne bag ATEL-projektet.
ATEL står for ’Automated Tracking of Early Stage Literacy Skills’ og er finansieret af Innovationsfonden. Forskerne kommer fra DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, og Nationalt Videnscenter for Læsning.
”Nogle børn i 2. klasse skriver som gennemsnittet af børnene i 4. klasse, mens andre skriver som gennemsnittet i 0. klasse. Vi hjælper læreren med at fastslå, hvor eleven ligger i sin skriveudviklingsproces, og hvordan læreren kan støtte eleven på sin vej til næste trin. Det er derfor, at der er brug for den her slags forskning,” mener Jeppe Bundsgaard.
50.000 tekster bag model for skriveudvikling
Første fase i forskningsprojektet var at analysere mere end 50.000 tekster fra skolebørn fra især 0.-2. klasse, og de 800 af dem gik forskerne særligt i dybden med. Teksterne blev analyseret helt ned på ordniveau.
”Vi har fundet ud af, hvordan den typiske udvikling er, når børn lærer at skrive. Hvordan ser deres sætninger ud fra starten? Hvornår begynder de at sætte sætninger sammen, så de skaber en egentlig tekst? Hvornår begynder de at sætte mere beskrivende ord på deres tekster? Det har vi brugt til at beskrive tre områder, som de fleste børn går igennem i deres skriveudvikling. Der er bare forskel på, hvornår det sker,” understreger Jeppe Bundsgaard.
De tre områder har forskerne kaldt tekstfremstilling, sætningskonstruktion og beskrivere. Og inden for disse tre områder bliver eleverne yderligere inddelt i udviklingsgrupper.
”Mange af vores kolleger inden for skriveudvikling har fokuseret på, at skriveudvikling er en personlig bevægelse, som knytter sig til det enkelte barns konkrete forudsætninger og omstændigheder. Så den almindelige antagelse har været, at hvert barn har sin unikke sti. Men vi har beskrevet de typiske træk, som vi kan genkende på tværs af alle de her unikke børn,” fortæller Jeppe Bundsgaard.
Stavning er ikke så vigtigt i de små klasser
Forskerne har brugt lærings-app’en ’Skriv og læs’ til at indsamle de mange tekster, der kommer fra op mod 3.000 skolebørn. Men også for elever og lærere er app’en et vigtigt redskab. Når en elev har skrevet en tekst i ’Skriv og læs’, kan læreren efterfølgende skrive, hvordan teksten rettelig skulle være skrevet med almindelig ”voksen-skrift”. På den måde skal eleverne se og gradvist lære, hvordan ordene skrives korrekt.
Så hvor stavning tidligere har været en vigtig del af skriveundervisningen, f.eks. i form af diktat og staveord, så er den korrekte stavning her et element, som børnene selv skal arbejde sig ind i ved at skrive.
”Traditionelt har skriveundervisning f.eks. bestået i, at en lærer bestemte, at der skulle skrives 20 staveord. Der er nok 5-10 elever i klassen, som staver ordene fint og uden problemer – og de spilder tiden, for de kunne ordene i forvejen og lærer ikke noget nyt. Og så sidder der måske 5-10 andre elever i klassen, der ikke er i nærheden af at kunne stave de ord, og de lærer ikke rigtig andet, end at de ikke dur til det. I app’en er der langt mindre fokus på korrekthed. I stedet skal den give børnene anledning til at skrive så meget som muligt,” forklarer Jeppe Bundsgaard.
”Vi vil flytte fokus fra stavning til skrivning: Skrivning i mange genrer, mange kommunikationssituationer og skrivning, hvor nogen rent faktisk er interesserede i at læse det, så eleverne bliver optaget af skrive bedre tekster. Den største misforståelse i skriveundervisning er vel egentligt, at man kan skrive, når man lærer at stave.”
Børnenes tekster bliver vurderet i app’en, og de placeres i de udviklingsgrupper, de er nået til inden for de tre områder. Dermed kan lærerne rådgive og støtte børnene på det helt rigtige niveau på deres videre vej til at blive bedre til at skrive og læse.
”Når vi kan lave gode analyser af, hvad eleverne producerer, kan vi give lærerne en viden om, hvad der vil være et godt næste træk overfor bestemte grupper af elever i klassen. Det vil komme både lærere og elever til gavn.”
Jeppe Bundsgaard og hans kolleger håber, at de i fremtiden også får mulighed for at undersøge skriveudviklingen hos elever på mellemtrinnet.
Du kan høre mere om børns læseudvikling i videnskabsprogrammet Kraniebrud på Radio4, hvor professor Jeppe Bundsgaard netop har været gæst:
