Det skal være slut med Store Bededag, så vi kan få råd til mere militær.
Det var en af overskrifterne fra det nye regeringsgrundlag, som vil fremrykke Danmarks plan for at nå NATO’s minimumsbudget fra 2023 til 2030. Men det forslår som en skrædder i helvede, i hvert fald fra NATO's perspektiv.
Danmark har nemlig ligesom alle andre NATO-lande skrevet under på at bruge minimum 2 pct. af BNP på forsvarsudgifter allersenest i 2024. Men vi er langt fra målet og snegler os kun langsomt imod det. I 2014 lå vores forsvarsbudget på 1,15 pct. af BNP, og efter en historisk stor forsvarsaftale i marts er det kun krøbet op til 1,39 pct. i 2022.
I samme periode har det meste af Europa oprustet.
Ruslands annektering af Krim i 2014 fik nogle af de østeuropæiske lande til at styrke militæret kraftigt, og invasionen af Ukraine i år blev en brat opvågning for resten af Europa.
Pludselig besluttede næsten hele Europa endelig at leve op til NATO-forpligtelsen og afsatte penge til at skrue op til de lovede 2 pct. hurtigst muligt.
Det kan aflæses allerede på de fleste landes budgetter for 2022 og vil blive endnu tydeligere næste år.
De fleste lande har nu afsat midler til at nå de magiske 2 pct. inden for få år. Med regeringens fremrykkede 2030-mål er Danmark nu gået fra en klar sidsteplads til en delt sidsteplads sammen med Slovakiet.
Se selv på kortet, hvem der allerede brugte mest – og mindst – på forsvar, og hvor militærbudgettet er steget mest fra 2014 til 2022.
