Danske musikfestivaler – hippiedrømme og big business

Hvert år besøger hver femte dansker en af sommerens mange musikfestivaler. Men hvad skyldes den danske festivalkulturs succes? Fabian Holt, der forsker i festivaler, er denne uges gæst i Tænketanken.

Festivalsæsonen er i gang. I starten af maj løb Spot Festival af stablen i Århus, i dag starter Jelling Festival, og derefter går det slag i slag hen over sommeren: Fra små lokale weekend-arrangementer til internationale megabegivenheder som Roskilde Festival.

Hjemmesiden festivalkits.dk opregner 58 danske musikfestivaler – og det er endda bare de mest populære.

Men hvordan kan det være, at Danmark har så mange festivaler?

Det har Tænketanken inviteret Fabian Holt til en snak om. Han er lektor ved Institut for kommunikation og humanistisk videnskab på RUC og har forsket i festivaler siden 00’erne, hvor det danske festivalboom for alvor tog fart.

Han ser bl.a. festivalernes succes som tegn på en række generelle tendenser i tiden: øget fritid, øgede forbrugsmuligheder og en stærk efterspørgsel på fælles kulturoplevelser.

Men han peger også på, at der er sket en markant professionalisering og kommercialisering af festivalbranchen over de sidste 20 år.

Nogle festivaler, også flere af de største, er stadig foreningsdrevne nonprofit-arrangementer. Men på godt og ondt er festivaler blevet en forbrugsvare – og et investeringsobjekt for kapitalstærke internationale koncerner.

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist og lydredaktør på Vid&Sans. Vært på podcasten Tænketanken og producer af al bærende lyd.
Lektor, Roskilde Universitet
Fabian Holt er lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC. Han er sociolog og medieforsker og forsker blandt andet i musikfestivaler.

ANBEFALET TIL DIG

Natalie Zahle

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Natalie Zahle om optagelsessystemet.

Menu