Vinterbadning, shelterture, vandring, kajak og cykling.
Det var nogle af de mange friluftsaktiviteter, danskerne tyede til, da landet i 2020-2022 oplevede at blive lukket ned ad flere omgange. Nedlukningerne var en ubehagelig oplevelse for de fleste, fordi mange selvfølgeligheder - som at mødes med andre mennesker - pludselig ikke længere var så selvfølgelige. Men noget godt gjorde nedlukningerne alligevel; danskernes glæde for naturen blomstrede.
”Der er flere statistikker, der viser, at dem, der var aktive i forvejen, holdt fast i eller ligefrem udbyggede deres interesse for naturen, mens en del af dem, der ikke var så aktive ude, nu blev det.”
Sådan siger Søren Andkjær, der er lektor ved Syddansk Universitet og forsker i friluftslivet som kulturelt fænomen og udelivets betydning for vores sundhed. Han har nærstuderet en række statistikker over vores fritid og brug af naturen under og efter corona-nedlukningerne.
”Tallene viser, at de idrætter og aktiviteter, der klarede sig bedst under pandemien, var dem, der ikke kræver ret mange faciliteter, og som kan dyrkes selvorganiseret. Den type aktiviteter fik flere deltagere, både folk, der var aktive i forvejen og måske blev yderligere aktive, men også helt nye udøvere.”
Naturen skaber trivsel
Men der var stadig en del danskere, der ikke kom ud i naturen trods nedlukningens begrænsninger på vores sociale liv. Og dén gruppe vokser nu, for en del af dem, der fik gode udevaner, falder tilbage til deres gamle indeliv. Det er problematisk, for mange videnskabelige undersøgelser har konkluderet, at naturen er et rigtig godt bekendtskab for os.
”Der er mere og mere evidens for, at naturen har en positiv indvirkning på vores trivsel og sundhed, både fysisk, mentalt og socialt. Allerede i 1980’erne dokumenterede den amerikanske miljøpsykolog Roger S. Ulrich, at indlagte patienter kommer sig hurtigere efter en operation, hvis de har udsigt til grønne områder,” fortæller Søren Andkjær.
”Siden påviste de amerikanske psykologer Rachel og Stephen Kaplan i 1989, at vi oplever på en anden og mindre stressende måde, når vi er i naturen. I et bymiljø har vi det, der kaldes ’styret opmærksomhed’, mens vi i et naturområde udviser ’spontan opmærksomhed’, når vi gør noget fysisk, for eksempel leger eller vandrer. Og den spontane opmærksomhed er mindre energikrævende.”
Der er siden kommet mange andre resultater, der har vist en sammenhæng mellem friluftsliv og positiv trivsel, og konkluderet, at et aktivt liv med god kontakt til naturen har en selvforstærkende effekt, der får os til at søge endnu mere mod aktiviteter udendørs.
Friluftslivet har social slagside
Den positive effekt er dog ikke en permanent tilstand, og ifølge Søren Andkjær har en del af dem, der tillagde sig gode naturvaner under nedlukningen af samfundet, nu mistet interessen igen.
”Vi kan se, at mange unge stadig er mere aktive ude, mens en del ældre over 60 år er blevet mindre aktive. Foruden alder spiller også uddannelse ind. Lidt groft sagt kan man sige, at jo højere uddannelsesniveau, jo mere aktiv er du udendørs og indenfor idrætten, og den tendens ser ud til at være blevet forstærket efter nedlukningerne. Dem med den største, sociale kapital indstillede sig bedst på pandemien, mens en større gruppe af måske mere udsatte borgere er blevet mindre aktive.”
”Der er en social slagside i forhold til hvem, der nyder godt af naturen, og den skævhed synes at være blevet forstørret de seneste år,” understreger Søren Andkjær.
Hvis vi vil udligne skævheden, kræver det et stort stykke arbejde fra mange parter – både offentlige institutioner, foreningslivet og dets organisationer, mener forskeren.
Stillesiddende indeliv minder om rygning
”Det minder lidt om rygning. Bevidstheden om, at friluftslivet er godt, er meget udbredt, men alligevel er det ikke alle, der indretter sig efter det. Så det er ikke nok med traditionelle kampagner; der skal en målrettet indsats til.”
”Det er for eksempel vigtigt tidligt at give børn positive naturoplevelser. Man kan sige, at de skal have en naturdannelse. Vi er relativt gode til det i Danmark med institutioner som skovbørnehaver og udeskoler, men der skal sættes ind på flere områder. For eksempel skal vi have påvirket forældrene, så de bliver bedre til at tage deres børn med ud,” mener Søren Andkjær.
”Det er også vigtigt, at vi har naturen relativt tæt på os. Der er vi ikke så forvænte i Danmark, men de steder, hvor der er natur i vores nærhed, skal vi gøre den interessant og lette folks adgang til den, for eksempel med skiltning og stier, mødesteder og gode faciliteter samt ved brug af sociale medier.”
Han pointerer, at mange parter, for eksempel Red Barnet, har gode projekter med udeliv, men fastslår, at der skal endnu mere til. Og så er det vigtigt med forskning, så vi kan blive klogere på, hvad der får folk ud i det fri.
Søren Andkjær var forleden i radioprogrammet Kraniebrud på Radio4 og talte om 'Friluftsliv for alle?'
