Danskernes holdning til integration har ikke ændret sig – men det har både politikken og retorikken

Valgkampen er for alvor skudt i gang og det er allerede tydeligt, at splittelsen i rød blok på integrationsområdet, får stor betydning for, hvordan valget udvikler sig. Men udviklingen mod, at flere partier ønsker en strammere udlændingepolitik, afspejler ifølge lektor i statskundskab, Kristina Bakkær Simonsen, ikke nødvendigvis et holdningsskift i den danske befolkning.

Samfund & Individ

Foto: Morten Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af

Julie Meldgaard Harboe

Vid&Sans

I samarbejde med

Kristina Bakkær Simonsen

Lektor, Aarhus Universitet

12/10/2022

Læsetid: Ca. < 1 min.

Vi mener i gennemsnit nogenlunde det samme, som vi gjorde for flere årtier siden. Så det politiske ryk er faktisk ikke presset igennem af et holdningsskifte i befolkningen, men snarere af strategiske overvejelser.
Kristina Bakkær Simonsen, lektor, Aarhus Universitet

Tænketanken er Vid&Sans' ugentlige podcast. Podcasten udkommer i små miniserier, der hen over 3-4 afsnit dykker ned i et emne, der præger nyhedsstrømmen.

Dette afsnit af Tænketanken er det første i en serie, der dykker ned i tre store valgtemaer og undersøger, hvordan den politiske diskurs har udviklet sig i forhold til spørgsmål om integration, klima og beskæftigelse.

Folketingsvalget 2022

Hos Vid&Sans får du ikke hurtige historier, valgflæsk og varm luft. I stedet inviterer vi dig med bagom valgets mange temaer, tal og taler.

Med hjælp fra forskere inden for alt fra energi og historie til valgteknik og retorik giver vi dig baggrund, forklaringer og perspektiv.

BIOGRAFIER

Julie Meldgaard Harboe

Vid&Sans

Journalist, vært og tilrettelægger på podcasten Tænketanken.

Kristina Bakkær Simonsen

Lektor, Aarhus Universitet

ph.d. og lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Hun forsker bl.a. i integrationspolitik, politisk retorik, national identitet og danskernes holdning til indvandring. Foto: Lars Svankjær, Videnskabernes Selskab

MERE VALG TIL DIG

Samfund & Individ

Politik

Suverænitet: fem bud på herskere, der kæmper om magten i dag

Da Rusland invaderede Ukraine, fordømte verdenssamfundet dem for at krænke Ukraines suverænitet. I Rusland selv taler Putin om at genskabe familiefaderens, troens og nationens suverænitet overfor de undergravende progressive værdier fra Vesten. Og herhjemme står vi netop overfor at vælge, hvem vi skal adlyde de næste fire år. Men hvor kommer retten til at herske egentlig fra – og hvad der sker, når der er mere end én suveræn, der vil være magtfuldkommen?

Samfund & Individ

FV 22

Mandatet der kom ind fra højre – og andre valgoverraskelser

2022-valget vil gå over i valghistorien. Stemmefordelingen mellem partierne var markant anderledes end ved tidligere valg, og det har genoplivet en paragraf i valgloven, der ikke har været i brug i 75 år. Og det det er blot ét af flere opsigtsvækkende nybrud.