Den 25. februar gik Nigerias vælgere til stemmeurnerne. Vinderen af præsidentvalget blev en politisk veteran, men taberne har også god grund til at glæde sig. De unges kandidat klarede sig nemlig overraskende godt – og det kan måske indlede en ny politisk æra i Afrikas mest folkerige nation.
Boligforeninger, kommuner, entreprenører og investorer er i gang med at frasælge almene boliger og grunde som resultat af ghettoloven. Nyt forskningsprojekt viser, hvordan loven bruger to årtiers stigmatisering og racialisering af de almene boliger og deres beboere til at eskalere boligsalg. Tidligere er frivillige forsøg på salg fejlet.
Den 1. januar er det lige præcis 50 år siden, at Danmark trådte ind i EF, der senere blev til EU. Og næsten lige siden har vi diskuteret, om det europæiske samarbejde rimer på frihed, fred og indflydelse eller tab af suverænitet, selvbestemmelse og identitet. Én ting er dog sikkert – Unionen er langtfra stendød.
Med annonceringen af SVM-regeringen lød et foreløbigt slutfløjt for det borgerlige samarbejde, der siden midten af det tyvende århundrede har været alternativ til Socialdemokratiet og venstrefløjens ideologiske projekter.
Vi har set det før. Et bredt politisk samarbejde hen over midten mellem Venstre og Socialdemokratiet. Det var i 1978, i en krisetid som nu, hvor meget var i opbrud. Samarbejdet blev en kort fornøjelse og dømt hårdt i eftertiden. Men SV-regeringen var faktisk bedre end sit rygte, og opnåede flere positive resultater.
De højreekstreme kræfter med planer om at omstyrte det tyske demokrati og genindføre kejserriget, som det tyske politi greb ind overfor i sidste uge, var ikke kun fælles om politiske programmer, militær træning og betænkelig omgang med våben. Et måske overraskende uhyggeligt samlingspunkt var også fællessang – bl.a. ud fra lagre med en berømt og berygtet SS-sangbog.
Valget til den amerikanske Kongres gik ikke, som Republikanerne havde håbet. Især de kandidater, som Trump havde promoveret, blev fravalgt af vælgerne. Nu forestår et internt opgør om den politiske kurs frem mod præsidenvalget i 2024.
Da Rusland invaderede Ukraine, fordømte verdenssamfundet dem for at krænke Ukraines suverænitet. I Rusland selv taler Putin om at genskabe familiefaderens, troens og nationens suverænitet overfor de undergravende progressive værdier fra Vesten. Og herhjemme står vi netop overfor at vælge, hvem vi skal adlyde de næste fire år. Men hvor kommer retten til at herske egentlig fra – og hvad der sker, når der er mere end én suveræn, der vil være magtfuldkommen?
2022-valget vil gå over i valghistorien. Stemmefordelingen mellem partierne var markant anderledes end ved tidligere valg, og det har genoplivet en paragraf i valgloven, der ikke har været i brug i 75 år. Og det det er blot ét af flere opsigtsvækkende nybrud.
De seneste år er der blevet talt meget om demokratiets krise – både internationalt og herhjemme. Men hvilken slags krise er der tale om og er der faktisk mere end en? Få overblik over de udfordringer, demokratiet aktuelt står overfor.
En regering på tværs af rød og blå blok har vi ikke så store erfaringer med i Danmark, men det har de i Finland. Her har det vist sig, at resultatet kan blive en politisk svag regering, fordi partierne vil noget vidt forskelligt.
Til dette valg har vi hele 14 at vælge imellem, og det er svært at forestille sig et demokratisk system helt uden dem. Men idéhistorien viser, at politiske partier før har set helt anderledes ud – og kan blive noget helt andet i fremtiden.
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Niccoló Machiavelli om magtspillet i dansk politik.
I dag åbner landets folkevalgte det politiske efterår med en særlig gudstjeneste, og det har de gjort i snart 175 år. Ritualet hylder folket, folkekirken og Folketinget, men flere politikere kritiserer traditionen – og vokser dén kritik, kan ritualet miste sin betydning.
Hvilken politiker vil du helst drikke en øl med? Det har analyseinstitutter spurgt danskere om i snart 20 år, og svaret fortæller noget om, hvor du sætter dit kryds. Vi stemmer nemlig helst på folk, der lever et liv, vi kan spejle os i, og som drikker og spiser nogenlunde som os.
40 pct. af italienerne ved stadig ikke, hvem de vil stemme på ved parlamentsvalget på søndag. Det seneste år har været præget af sjælden politisk og økonomisk stabilitet. Men efter Mario Draghis afgang er italiensk politik tilbage i det gamle spor, med alt hvad det indebærer af kaos og skandaler, intriger og uforsonlighed.
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Kamma Rahbek om ”københavnersaloner”.
Vi er naboer, bundet sammen af en bro og en fælles fortid, og vi bryster os ofte af at have ret identiske politiske systemer. Den 11. september skal svenskerne igen til stemmeurnen, men hvor ens er vi egentlig, når det kommer til stykket? Ikke særlig meget, og det ses tydeligt i processen fra valgkort til stemmeboks.
Siden valget i 2019 har 18 pct. af folketingspolitikerne skiftet parti, er blevet løsgængere eller har forladt Folketinget. Dermed er det et andet Folketing, vi ser i dag, end det, vælgerne sammensatte i 2019. Konsekvensen kan være voksende mistillid hos vælgerne, påpeger professor.
Dyk ned i sektionerne
