Rusland invaderede i morges Ukraine efter flere ugers militær optrapning langs Ukraines østlige grænse. Men hvad er op og ned i konflikten? Hvad vil Rusland have ud af det – og hvad bliver reaktionen fra Vestens side? Vid&Sans har bedt Jonas Gejl Kaas, der forsker i russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, om en analyse af situationen.
1. Hvad vil Putin opnå med invasionen?
”Putin sagde i sin tale lige inden invasionen torsdag morgen, at han vil afnazificere og afmilitarisere Ukraine. Det er ikke nyt, at han ser magthaverne i Kiev som fascister - det hørte vi også i 2014, da Rusland invaderede Krim. Jeg tolker det sådan, at han har et ønske om at indføre et regimeskifte i Ukraine, så der kommer mere pro-russiske magthavere til.
Ordet ”afmilitarisering” lugter af tvungen neutralitet. Rusland har den opfattelse, at Nato bestandigt rykker tættere på Ruslands grænser og udgør en risiko - ikke bare militært, men også værdimæssigt. Jeg tror, han ønsker en garanti for, at Ukraine aldrig bliver medlem af Nato.
Putin udtrykte også bekymring for, at Ukraine kan udvikle atomvåben. Dét er der intet, der tyder på. Men det er nyt, at det bringes op som rygdækning for det, han foretager sig.
Det er ikke et styrket Rusland, der handler. De sidste otte år har landet ikke været en fuldt ud integreret del af verdenssamfundet økonomisk og politisk. Nu ønsker Putin én gang for alle at løse Ukraine-spørgsmålet. Han mener f.eks. også, at det er på sin plads, at de vestlige stater anerkender Krim.”
2. Har Rusland en chance for at vinde på langt sigt?
”Det er Putin nok selv i tvivl om. I den indledende fase kan russerne godt vinde, da de er overlegne militært. Men der vil komme meget store sanktioner fra de vestlige lande, så på langt sigt ser det svært ud for Rusland.
Hvis de vestlige lande lukker Rusland ude fra Swift-samarbejdet, det internationale bankoverførselssystem, vil det ramme Rusland hårdt. Er man ude af Swift, er man også ude af det gode finansielle selskab, og potentielle investeringer i landet vil være udfordrede.
Jeg tror, Rusland håber, at Vesten på længere sigt blot vil leve med situationen i Ukraine og på et tidspunkt sige: ’Nu må vi videre’. Men samtidig er Putin formentlig overrasket over, hvor hurtigt de vestlige lande har skredet til handling med sanktioner, allerede ganske kort efter at Rusland anerkendte de to ’folkerepublikker’ Donetsk og Luhansk.”
Donetsk og Luhansk: To byer, to regioner og to folkerepublikker
Donetsk og Luhansk er navne med hele tre betydninger:
Donetsk og Luhansk er navnene på de to østligste regioner i Ukraine. De er anerkendt som ukrainske i landets forfatning, og tilsammen er de på størrelse med Danmark. De to regioner ligger i Donbas-regionen, og ofte omtaler man dem samlet som Donbas.
Men Donetsk og Luhansk er også navnene på to storbyer i de to områder.
Og desuden er Donetsk og Luhansk navnene på to folkerepublikker, der er placeret i hver region helt op mod den russiske grænse. De kontrolleres af pro-russiske separatister, og de er støttet af Ruslands præsident Putin. Et mindretal i disse to områder føler sig som russiske, og nogle har russisk pas.
Separatisterne har siden 2014 ønsket, at områderne skulle løsrives fra Ukraine og blive en selvstændig stat. De er selverklærede folkerepublikker, og 21. februar 2022, tre dage før invasionen, gav Vladimir Putin folkerepublikkerne Ruslands officielle anerkendelse. Ingen FN-lande har anerkendt de to folkerepublikker.
Kilde: Artikel på dr.dk: Ukraine-konfliktens ordbog: Har du styr på begreberne?
3. Hvad mener ukrainerne?
”Langt hovedparten af befolkningen i det sydøstlige Ukraine ser sig ikke som rene ukrainere eller rene russere. Det gør sig også gældende i separatistkontrollerede områder i Donbas (regionen, hvor Luhansk og Donetsk ligger, red.).
Det er i det hele taget komplekst: Nogle er russisksindede, men har ukrainske familiebånd, for andre er det omvendt. Vi kender det fra Sønderjylland og Sydslesvig – befolkningen er blandet. Men som i andre store lande er her også en stærk regional identitet: Mange ser sig mere som Donbas’ere end som ukrainere eller russere.
Ruslands fortælling er, at de to folkerepublikker har en homogen russisk befolkning, og at der er trussel om et folkedrab fra Ukraine. Men det har simpelthen ikke hold i virkeligheden.
Så Putins tidligere taler om, at man skal sætte grænserne efter, hvilket nationalt tilhørsforhold folk føler, hænger ikke sammen med det, han nu foretager sig i Østukraine.
I 1994 indgik Ukraine, Storbritannien, USA og Rusland det såkaldte Budapest-memorandum om, at Ukraine skulle levere alle gamle sovjetiske atomsprænghoveder tilbage til Rusland. Til gengæld måtte Rusland ikke bruge magt over for Ukraine og skulle respektere Ukraines landegrænser (inklusive Krim og Donbas). Den aftale overtrådte Putin med annekteringen af Krim i 2014 og nu igen.”
4. Hvad er Kinas rolle i invasionen?
”Nu, mens vi taler sammen, har Kina endnu ikke meldt noget ud – kun at man skal holde hovedet koldt. Kina står i en prekær situation, fordi de selv har problemstillinger med regioner, hvor der findes løsrivelsesbevægelser (f.eks. i Tibet og Xinjiang). Så de er meget forsigtige med at udtale sig om Ruslands anerkendelse af de selverklærede folkerepublikker i Ukraine – det vil let kunne vendes som skyts mod dem selv. Desuden har de en langstrakt grænse til Rusland, og det er aldrig rart, når et naboland anvender militær magt mod en anden nabo.”
5. Er der risiko for, at andre grænseområder til Rusland involveres, f.eks. Finland og Baltikum?
”Nej, det er der intet, der tyder på. Finland er neutralt. Estland, Letland og Litauen er NATO-medlemmer, så hvis de angribes, vil musketér-eden træde i kraft, og NATO vil være nødt til at reagere.
Putins udmelding er, at det er en afgrænset ’militær specialoperation’, selv om vi ser en fuldbyrdet invasion. Så kan man overveje, om man har tiltro til det, han siger. Men jeg tror ikke, invasionen vil brede sig til andre lande.”
6. Vil Vesten reagere med andet end økonomiske sanktioner?
”Det må forventes, at der kommer massive sanktioner mod Rusland nu, f.eks. ved at de udelukkes fra Swift-samarbejdet. Desuden tror jeg, at Vesten vil fortsætte med at levere våben, medicinsk udstyr og andet materiel til Ukraine, der kan hjælpe med at sænke hastigheden af invasionen.
Jeg tror bestemt ikke, der vil blive sendt militære rådgivere og tropper fra Vesten til Ukraine, for hvis der skulle ske et angreb på disse tropper, ville NATO måske være nødt til at gå til modangreb, og derefter ville vi måske se et større angreb fra Ruslands side. Det ville være for risikabelt og falde uden for NATO’s formål.”