De fleste kender fornøjelsen ved en god kop kaffe – duften, forventningen og smagen, der bliver hængende i mundhulen. Vi elsker kaffe i Danmark. På cafeerne kappes baristaerne om at fremelske den mest sofistikerede kaffesmag og lave de fineste mælkemønstre, og i butikkerne er der salg i kaffeudstyr fra svanehalsede elkedler til gourmetbønner og kaffemøller, der kan male i flere grovheder.
Danskerne er det 4. mest kaffedrikkende folkefærd i verden. Men kaffe indeholder koffein, og koffein kan give afhængighed. ’Forstyrrelser forårsaget af brug af koffein’ er beskrevet i WHO’s diagnosesystem ICD-11 fra 2019. Kaffeafhængighed eller andre former for koffeinafhængighed er altså en diagnose, og den er på vej til at blive oversat til dansk.
Diagnosen er interessant, fordi den rører ved det, at vi kan blive afhængige af helt almindelige stoffer og fødevarer, vi bruger i dagligdagen. Sådan set er koffeinafhængighed allerede indeholdt i den tidligere udgave af diagnosesystemet, ICD-10: ’Psykiske lidelser eller forstyrrelser forårsaget af brug af andre centralstimulerende stoffer (inkl. koffein)’, men afhængigheden er ikke særlig uddybende beskrevet her. Den nye udgave giver en bedre forståelse af de forstyrrelser, man kan opleve i forbindelse med koffein.
Selvom man kan få en diagnose for at drikke for meget kaffe, er det nok de færreste, der tænker på kaffe som et rusmiddel, der skal indføres begrænsninger over for.
Det kan for eksempel være svært at forestille sig, at der kommer aldersbegrænsning på koffein, på samme måde som man kender det fra alkohol eller tobak. Skal man så være mindst 16 år for at købe en pose kaffebønner? Og hvad med te og chokolade, som også indeholder koffein?
Et mere realistisk scenarie er, at der indføres ændringer i grænseværdierne for, hvor meget koffein der må være i for eksempel energidrikke eller slankemidler.
Opkvikkende og vanddrivende
Koffein er et rusmiddel (en psykostimulant) og et vanddrivende middel, som forekommer naturligt i kaffe, te og chokolade. Koffein tilsættes ofte i sodavand, for eksempel i cola, og i energidrikke på grund af den opkvikkende effekt. I slankemidler tilsættes det på grund af de vanddrivende egenskaber.
Koffein er det mest udbredte rusmiddel i verden, og det er en indgroet del af vores kultur. Vi drikker kaffe hjemme, på arbejde og i sociale sammenhænge. Får vi gæster, er det naturligt at byde på kaffe.
Så det ligger fjernt for de fleste at forestille sig kaffe som et rusmiddel. Og netop det er pointen. Ved at forstå, at kaffe er et rusmiddel, kan vores syn på afhængighed og behandling af afhængighed ændres.
Ved at se, at koffein som rusmiddel betragtet ikke adskiller sig fra kokain, amfetamin eller heroin, om end der er gradsforskelle, så kan vi lettere forstå, hvad afhængighed er, og hvorfor afhængighed er svær at komme af med.
Rus, angst og abstinenser
Begrebet afhængighed er ikke særlig fremtrædende i WHO’s diagnosesystem, fordi det kan være svært at afgrænse. I stedet bruger man betegnelsen ’Forstyrrelser som følge af brug af… ’. Det gør det lettere at beskrive forstyrrelserne, og det er i sidste ende det, man ønsker, når der skal stilles en diagnose: Nogle genkendelige former for forstyrrelser af adfærd.
Ved brug af koffein er tre forstyrrelser af adfærd beskrevet:
- koffeinrus
- angstanfald som følge af brug af koffein
- koffein-abstinenser eller afrusningssymptomer.
Koffeinrus er den rus eller nydelse, du kan opleve ved at drikke kaffe. Du kender den opkvikkende effekt: Følelsen af at være mere vågen, nærværende eller klart tænkende, velværet i kroppen og den ro eller det behag, som kaffen kan medføre.
Men rusen kan også være negativ: Rysteture, hovedpine, hjertebanken, diarre eller kvalme er kendte bivirkninger ved at drikke for meget kaffe.
Hvis du kender til koffein-rus, kan du forstå et centralt aspekt af afhængighed: Ruspåvirkning. Følelsen af, at problemerne forsvinder et kort øjeblik, eller at du opnår en nydelsesfuld tilstand, hvor du er på afstand af ubehag.
For meget kaffe – hvad kan du gøre?
Hvis du synes, du drikker for meget kaffe, er første skridt at rette opmærksomheden mod de situationer, hvor du oplever at drikke for meget. Du kan nemlig kun ændre det, du er opmærksom på. Er det om eftermiddagen, når du er træt? Om aftenen foran fjernsynet? Eller om morgenen, når benene automatisk går mod kaffemaskinen?
Når du er opmærksom på risikosituationer, kan du handle anderledes. Jo tidligere, du lægger mærke til, at nu er du på vej ud i en risikosituation, des lettere er det at ændre adfærden.
Du kan undgå risikosituationer ved at lave forhåndsaftaler med dig selv. Så ved du, hvad du skal gøre. En forhåndsaftale kan f.eks. lyde: ”Når jeg opdager, at jeg er på vej ud i en situation, hvor jeg normalt drikker kaffe, skal jeg i stedet drikke et glas vand”.
Der er mange andre ting, du kan gøre. Find inspiration:
Læs artiklen Derfor er afhængighed svær at forstå
- eller læs bogen ’Din hjerne snyder dig’ af Jakob Linnet. Udgivet på Gyldendals Forlag.
For meget kaffe kan give angst
Hvis du drikker for meget kaffe, kan det udløse angstanfald. Mange af effekterne af koffein ligner det, man ser ved angst: Hjertebanken, rysten, kvalme, ubehag og diarre. Derfor er det standard praksis ved udredning af angstlidelser som panikangst, at man undersøger, hvor meget koffein personen har indtaget.
Drikker man meget kaffe, mange energidrikke eller tager man slankemiddel, kan angstanfaldene være udløst af koffein. Første skridt er her at skære ned på indtaget af koffein.
Abstinenser fører sjældent til et stop
Abstinenser eller afrusningssymptomer er den måde, kroppen reagerer på, når den ikke får sit stof. Ved koffeinabstinenser kan du opleve hovedpine, koncentrationsbesvær, sløvsind eller at være tung i kroppen. Koffeinabstinenser opleves typisk inden for 24 timer efter, at du sidst drak kaffe.
Hvis du kender til kaffeabstinenser, kan du forstå et andet vigtigt aspekt af afhængighed: Abstinenser. Personer, der er afhængige af alkohol, kan opleve meget kraftige abstinenser med svedeture, rystende hænder, hjertebanken, hallucinationer eller kramper. Det er ikke alle rusmidler, som har klart definerede abstinenser, men det har koffein.
Du kan også forstå et tredje aspekt af afhængighed: Oplevelsen af, at ubehaget fra abstinenserne går væk, hvis du drikker kaffe.
Den rationelle konsekvens af abstinenser er, at man stopper med at bruge rusmidlet. Så aftager abstinenserne efter et stykke tid. Men det er sjældent det, der får kaffedrikkeren til at holde op med at drikke kaffe, rygeren til at stoppe med at ryge, eller alkoholikeren til at holde op med at drikke alkohol. I stedet fortsættes adfærden med at bruge stoffet for at fjerne abstinenserne, hvilket blot er med til at forstærke afhængigheden.
En diagnose betyder bedre hjælp
Men hvorfor skal vi i det hele taget have alle de diagnoser? Og er det med til at sygeliggøre vores samfund, at forstyrrelser forårsaget af, at man drikker meget kaffe, gøres til en diagnose?
Argumentet for en diagnose er, at hvis vi har viden om forstyrrelser forårsaget af kaffe, bør vi i videnskabelig og sundhedsfaglig forstand tilbyde hjælp til sådanne forstyrrelser. Det er således ikke rusmidlet, der er afgørende for diagnosticering eller behandling af forstyrrelsen, men derimod konsekvenserne af brugen af rusmidlet.
Forstyrrelser forårsaget af koffein er heldigvis sjældne i forhold til, hvor udbredt brugen af koffein er. Men for de mennesker, som oplever problemer, er det vigtigt at kunne blive udredt og få hjælp.
Et andet argument er, at jo mere vi ved om psykiske lidelser, des mindre stigmatiserende er det at have en psykisk lidelse. Det kan gøre det lettere at modtage hjælp og behandling.
Lidelser som angst og depression er i dag alment kendte og accepterede, og man kan få hjælp gennem psykologordningen via sin læge. Men det samme gør sig ikke gældende for afhængighedsforstyrrelserne, og det kan forstærke stigmatiseringen af afhængighed.
Mange, der er afhængige af alkohol, tobak eller andet, skjuler deres afhængighed og føler en stor skam og skyld. Derved får de ikke den hjælp, de har brug for. Ved at forstå afhængighed som et almindeligt forekommende fænomen, der kan spænde over kaffe, tobak, alkohol og andre rusmidler, kan det blive lettere for personer med afhængighed at få det rette hjælp.
Måske har du selv prøvet at drikke for meget kaffe i perioder og at have svært ved at skrue ned for forbruget. Hvis afhængigheden bliver alvorlig, er det bedre, at man kan få den hjælp, der er behov for, end at man gemmer sig med sit problem. For det går sjældent væk af sig selv.
