Mælk spiller en særlig rolle i dansk kultur. Hvilke virksomheder får ellers lov til at markedsføre og sælge sine produkter direkte til børn i landets folkeskoler som Arla gør med skolemælken? Hvordan mælk er blevet så dybt forankret i dansk kultur og madvaner, forklarer madhistoriker Bettina Buhl i dag i Vid&Sans.
Men er vi så specielle i Danmark? Mælkedrikkernes verdenskort viser, at store dele af Europa også har mælkeskæg. Danmark ligger højt, men ikke øverst i en verden, hvor mælkeforbruget varierer vildt og spænder helt ned til et rundt nul nogle steder, hvor de øjensynlig ikke har Skolemælk.
Se selv, hvor meget mælk de drikker fra Congo til Finland, og hvor Danmark ligger i mælkedrikkernes hierarki.
Tallene kommer fra FN’s landbrugs- og fødevareorganisation, FAO, og følger derfor FAO’s kategorisering, som også inkluderer andre mælkeprodukter som ost, yoghurt og mælkepulver i mælkeforbruget. Der går omkring ti liter mælk til at lave et kilo ost eller pulver, og det hele er omregnet til den mængde frisk, flydende mælk, der er brugt til alle de mælkeprodukter, vi indtager.
Andre undersøgelser, som kun har målt forbruget af flydende mælk, dækker langt fra hele verden, men viser, at resultaterne er nogenlunde sammenlignelige. Dog spiser vi mere ost her i Europa end f.eks. Indien, som for det meste drikker mælken frisk.
