Samfund & Individ
Foto: Ritzau/Scanpix.

Følelsesmæssig polarisering er ødelæggende for demokratiet

Stereotyper og fordomme fylder mere i vores verdensbillede, end vi bryder os om. Vi er tilbøjelige til at opsøge den viden, der bekræfter vores forestillinger – og reagerer med mistro og ubehag, når de udfordres. Fænomenet kaldes bias, og er en af de alvorligste udfordringer for demokratiet.

Samfund & Individ
Foto: Ritzau/Scanpix.

I sidste uge tog USA hul på det retslige efterspil efter stormløbet på Kongressen i januar sidste år – et af de voldsomste anslag mod det amerikanske demokrati i nyere tid.

Trump-støtternes faste overbevisning om, at Joe Bidens valgsejr byggede på svindel, blev mødt med international forfærdelse, fordømmelse – og undren: Mente demonstranterne virkelig i ramme alvor, at Demokraterne havde snydt sig til præsidentmagten?

Det er et eksempel på det, som psykologerne kalder bias, og det er ikke begrænset til USA eller højrefløjen: Vi går alle rundt med vores egne fordomme og forudfattede meninger – og vi er tilbøjelige til at opsøge viden, der bekræfter os i vores antagelser, og se med skepsis på informationer, der modsiger vores etablerede billede af, hvordan tingene hænger sammen.

Fænomenet er relativt velbeskrevet i forskningen, og man behøver ikke lede længe i de sociale mediers berygtede kommentarspor for at finde eksempler. I USA og flere andre lande er det en af drivkræfterne i en meget voldsom politisk polarisering, som har fået kommentatorer til at frygte for demokratiets fremtid.

Men hvad er bias, hvad skyldes det – og hvad gør vi ved det?

Det har Tænketanken inviteret Filip Kiil i studiet for at forklare. Han er ved at færdiggøre en ph.d.-afhandling om emnet på Institut for Statsvidenskab ved Aarhus Universitet. En af hans pointer er, at fænomenet præger os alle: På individniveau viser forskningen, at bias er stort set uafhængigt af f.eks. intelligens og uddannelsesniveau. Til gengæld har det stor betydning, hvor mange følelser og hvor meget selvidentitet vi har på spil i den konkrete sag – hvad enten det drejer sig om udlændingepolitik, corona-konspirationer eller #metoo.

Lyt til os der, hvor du lytter til dine podcast
Der kan du også lytte til tidligere afsnit af Tænketanken

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist og lydredaktør på Vid&Sans. Vært på podcasten Tænketanken og producer af al bærende lyd.
Ph.d.-studerende, Aarhus Universitet
Filip Kiil er ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Han forsker i psykologiske bias, hvordan de påvirker vælgernes holdningsdannelse og hvilke psykologiske mekanismer, der får folk til at udvise bias.

MERE PODCAST TIL DIG

”Abortmodstanderne ser Trump som Guds instrument”

NY PODCASTSERIE: Den næste måned stiller Tænketanken skarpt på prævention og ligestilling. Første afsnit handler om abort, prævention og splittelse i det konservative USA, hvor en kontroversiel højesteretsafgørelse har fået abortdebatten til at blusse op igen. Og det er ikke nødvendigvis godt nyt for det konservative højre. Tænketanken har mødt Niels Bjerre Poulsen, der forsker i amerikansk politik.

Hvem vil tage sig af vores børn og syge?

Færre og færre unge ønsker at blive pædagog, lærer eller sygeplejerske. Et presset arbejdsmiljø og stadig mere nidkære dokumentationskrav efterlader mindre tid til kerneopgaven og er med til at tømme velfærdsfagene for mening. Hvis de igen skal blive attraktive for de unge, er der brug for at erstatte detailstyring med tillid.

Hvorfor rammes så mange af fødselsdepression?

Mere end hver 10. danske fødende rammes af fødselsdepression. Men hvordan kan det være, at vi er særligt psykisk sårbare i efterfødselstiden? En del af forklaringen skal findes i vores hjernebiologi, hvor knas i kommunikationen mellem hormoner og signalstoffer kan være en udløsende faktor.

Menu