Orglets toner til ”Krist stod op af Døde” brusede ud ad de åbne døre i Vartov Kirke og mødte en menneskemængde i sorg. Hovedstaden flagede på halv, og både bønder og borgere fra hele landet var mødt op for at tage en sidste afsked. Næsten en fjerdedel af kongerigets præster deltog, sammen med kongehuset og repræsentanter fra regeringen.
I kisten lå salmens forfatter, den 88-årige digter, præst og politiker Nicolai Frederik Severin Grundtvig, en kontroversiel kæmpe, der havde lagt navn og tankegods til en veritabel folkebevægelse. Men da han senere samme dag, 5. september 1872, blev stedt til hvile i familiens gravkrypt i Køge, havde de færreste dog nok forudset, at han i dén grad ville være en splittende, samlende og minutiøst studeret skikkelse 150 år senere.
”Han var og er et ikon. Hans kristendomsforståelse skabte genklang i samtiden, og han kommenterede konstant på livet omkring sig. Særligt hans idéer om dannelse, skole og kirkeliv slog dybe rødder i alle samfundslag. Og dét i en sådan grad, at politikere fra både venstre- og højrefløj stadig kæmper om retten til at spejle deres budskaber i ham, eller i hvert fald i hans mest fortærskede floskler,” siger Katrine Frøkjær Baunvig, ph.d. i religionshistorie og leder af Center for Grundtvigforskning.
Nok er Grundtvig død og begravet, men hans ideer lever i bedste velgående. Og de leverer stadig brændstof til diskussioner om alt fra dannelse og danskhed til kvindefrigørelse og diabolske væsener i kirkerummet.
Manden og myten
Både dengang og i dag deler Grundtvig vandene. I sin samtid blev han betegnet som både excentrisk, krigerisk og kværulantisk, og det var ikke alle, der mødte op ved Vartov for at begræde hans bortgang.
De kritiske røster forstummede heller ikke efter hans død, og mange af dem giver stadig genlyd. I de seneste årtier er der opstået en helt særlig disciplin, hvor det primære formål er at demontere Grundtvigs tankegods og eftermæle. Var han nu også så demokratisk, folkelig og visionær, at det gjorde noget?
Katrine F. Baunvig kender alt til disse diskussioner, men betragter dem som trivielle akademiske øvelser, der dybest set er irrelevante.
”Grundtvig var ikke en genial enmandshær, der egenhændigt opbyggede vores nationalstat med salmer og schwung. Og han var mildest talt tonedøv, når det gjaldt det praktiske politiske arbejde. Jeg plejer at vende spørgsmålet om og spørge, hvorfor han har fået den position, han har, og hvorfor han stadig diskuteres i dag. Man kan jo roligt sige, at rygterne om hans død er stærkt overdrevne,” siger hun.
Myten forudsætter manden, og for Katrine Frøkjær Baunvig er der ingen tvivl om, at hans imponerende litterære produktion er nøglen til at forstå hans politiske, kulturelle og religiøse betydning, også i dag.
Livet er værd at leve
Grundtvig var en skrivekugle af Guds nåde. Alene hans salme- og digtproduktion tæller i omegnen af 1.600 tekster og inkluderer folkekære ørehængere som ”Morgenstund har guld i mund” og ”Er lyset for de lærde blot” samt juleklassikere som ”Et barn er født i Betlehem” og ”Dejlig er den himmel blå”. Den Danske Salmebog ville veje langt mindre uden hans bidrag.
En af grundene til hans enorme succes skal ifølge Katrine F. Baunvig findes i hans evne til at tale livet op i et simpelt, poetisk sprog.
”Salmebogen var dengang fyldt med død og dommedag, menneskesynd og syndefald. Men Grundtvigs take var anderledes. Han skrev om kærligheden mellem gud og mennesket, om en jord, der var mild, behagelig og dejlig at leve på,” forklarer Katrine F. Baunvig.
Kirkegængerne fik med disse salmer et sprog for livets mere positive kvaliteter. Han satte ord på tilværelsen, tændte en gejst og gnist og samhørighed i en tid med voksende velstand og hæsblæsende forandringer.
”Han rimede smukt og med ord, der var lette at huske, og så bekræftede han folk i, at livet var værd at leve. De fastholdt hans salmer, fordi de simpelthen gav mening i deres liv nu og her,” forklarer Katrine F. Baunvig.
Fællessang som immunforsvar
I takt med at velstanden steg op gennem 1800-tallet, i by og på land, fik hans salmer og hele hans kristendomsforståelse gradvist større klangbund i samfundet. Populariteten blev til en vis grad selvforstærkende, og Grundtvig blev synonym med en bestemt kulturel position. Han blev simpelthen kult, særligt blandt de unge.
”Han blev et ikon for en ungdomsbevægelse af nationalsindede mænd, efter at han i 1838 – i en alder af 55 år – for alvor slog igennem med sine skrifter om behovet for en dybere folkelighed og national identitet. De unge dyrkede ham som en rockstjerne og så et lys i hans foredrag. Populariteten voksede sig kun større med årene, og i 1860’erne grundlagde man en decideret folkefestival til ære for ham,” siger Katrine F. Baunvig.
Hans tanker spredte sig som ringe i vandet og blev grebet af andre af tidens åndsfriske. Ikke mindst skolelæreren Christen Kold, der omplantede hans tanker til uddannelsessystemet og blev pioner inden for højskole- og friskolebevægelsen. Samtidig fik Grundtvigs salmer en ny bundklang i både indenrigs- og udenrigspolitiske krisetider.
”Fællessang kan betragtes som en form for kulturelt immunforsvar, og Grundtvigs salmer kunne netop samle folk, høj som lav, også i svære tider. Det så man f.eks. efter nederlaget i 1864, hvor unge mænd ofrede livet på slagmarken, kongeriget var i knæ og det nationale selvværd var gået i krampe. Folk havde brug for håb og trøst, og det fandt de i hans ord,” forklarer hun.
Kombinationen af optimisme og alvor, kærlighed til Gud, mennesket og nationen, var med til at gøre hans livsværk langtidsholdbart. I dag synger vi stadig hans salmer når livet er godt eller gør ondt, og der forskes på livet løs i hans tekster og tankegods.
Kvindesyn og fantastiske væsener
Center for Grundtvigforskning har i se seneste år digitaliseret hele Grundtvigs enorme bagkatalog, og det har åbnet dørene for en række nye forskningsfelter.
I skrivende stund gennemtrawler filologer f.eks. de mange skrifter for at blive klogere på hans begrebsunivers. Det er metodisk interessant i sig selv, men rent indsigtsmæssigt handler det også om at blotlægge ny viden om både hans egen og vores tid.
”Vi er bl.a. ved at undersøge hans kvindesyn og dens betydning for udviklingen af det tolerante blik på kvinder og kvindesagen op gennem 1800- og 1900-tallet. Både som præst og politiker var Grundtvig f.eks. meget optaget af kvinders mulighed for at læse teologi og blive præster,” forklarer Katrine F. Baunvig.
Et andet forskningsprojekt på centret handler om noget ganske andet: Grundtvig som first mover i fantasy-genren. Hans salmer befolkes af et utal af monstre, fantastiske og mytologiske væsener – et radikalt stilbrud i forhold til den forudgående salmetradition.
”Grundtvig reintroducerede det underholdende element i sine salmer. Oplysningstidens kolde fornuftstradition havde haft travlt med at pille de fantastiske fortællinger ud af de kristne udtryksformer. Men han messer dem tilbage i sine salmer. Hans bonmot, ’det levende ord’, kan netop også betyde ’den gode fortælling’ - og han kastede om sig med både alfer, feer og trolde,” siger Katrine F. Baunvig.
Mediedarling i flere århundreder
Når man blander sig i stort og småt og producerer langt over tusind tekster gennem det meste af et århundrede, burde der være noget for enhver smag. Og det er der tilsyneladende også. Politikerne fra højre til venstre holder sig i hvert fald ikke tilbage med at citere den gamle forfatter og biskop, når de ønsker at belægge deres ord med særlig vægt. Netop den tendens har forskerne på Center for Grundtvigforskning kortlagt ganske nøje.
”I medierne ser vi tydeligt, hvordan politikere stadig bruger ham til at signalere en form for kulturel tyngde. Socialdemokrater griber f.eks. ud efter de poetiske brokker ”når få har for meget og færre for lidt”, når de skal beskrive den ideelle formuefordeling. Liberalister trækker på ”Frihed for Loke såvel som for Thor”, når de skal forklare ønskescenariet for individets handlemuligheder,” forklarer Katrine Frøkjær Baunvig.
Sidste år modtog Enhedslistens Pelle Dragsted Grundtvig-prisen som anerkendelse for sin nytænkning af den nordiske socialisme. Og Dragsted lagde ikke skjul på, at han betragtede Grundtvig og de grundtvigske idéer som afgørende for udviklingen af det danske samfund.
Grundtvig former og farver stadig vores hverdag og politiske virkelighed. Og ifølge Katrine B. Frøkjær er der ingen tvivl om, at ”den norske Bjergtrold”, som en engelsk litteraturkritiker beskrev ham, har efterladt en slidstærk arv, hvis nationale betydning næsten ikke kan overvurderes.
”Han bruser i vores DNA, og fungerer som en legitimerende figur i både folkekirken, folkehøjskolen og Folketinget. Hans indflydelse ses også på de offentlige og sociale medier. Hvis dansk kultur opfattes som truet, trækkes han ofte af stalden, og når han har jubilæum, æder han al offentlig interesse. Og det ville forbløffe mig meget, hvis det klinger af,” siger Katrine Frøkjær Baunvig.
