Vi er naboer, bundet sammen af en bro og en fælles fortid, og vi bryster os ofte af at have ret identiske politiske systemer. Den 11. september skal svenskerne igen til stemmeurnen, men hvor ens er vi egentlig, når det kommer til stykket? Ikke særlig meget, og det ses tydeligt i processen fra valgkort til stemmeboks.
Den 2. september 1872 sov salmedigter, præst og meningsdanner Nicolai Frederik Severin Grundtvig ind efter 88 år på Guds grønne jord. I sin samtid var han hadet og frygtet, elsket og beundret. Og i dag, 150 år efter, er han måske mere levende end nogensinde.
Demokratiske tilbageslag har skabt bekymring for en global ”autokratiseringsbølge”. Men har det hold i virkeligheden? Ser man på de historiske data, har verden som helhed oplevet kolossale demokratiske fremskridt siden 1974. Men de sidste 5-10 år afhænger konklusionerne af, hvad man lægger vægt på.
Af de 112 valgløfter, Socialdemokratiet afgav ved folketingsvalget i 2019, har de allerede opfyldt omtrent halvdelen helt – og yderligere en sjettedel delvist. Og så har de endda stadig tid at løbe på inden næste valg. Alligevel mener de fleste vælgere ikke, at politikerne er til at stole på. Carsten Jensen, professor i statskundskab, skriver om løfternes og løftebruddenes betydning i demokratiet.
Dyk ned i sektionerne
