Da FC Københavns spillere i sidste uge gik til halvleg, var de godt på vej mod en sejr over storholdet PSV Eindhoven i den europæiske Conference League. Det danske hold førte sensationelt 3-1 på udebane. Men efter pausen var kampen en helt anden. Hollænderne var klart bedst i 2. halvleg og fik vendt opgøret, der sluttede uafgjort 4-4.
Fodbold er, som englænderne siger, a game of two halves. Men hvorfor er det egentlig sådan? Ifølge fodboldhistorikeren Svend Rybner er forklaringen ikke helt så simpel, som man skulle tro.
Fodboldens historie kan spores mange hundrede år tilbage, men det spil, vi kender i dag, opstod først i midten af 1800-tallets i England. Det var et spil for overklassen - dem, der havde råd til at holde fri og dyrke idræt. Fodbold blev spillet af forskellige kostskole- og områdehold, og indtil etableringen af det engelske fodboldforbund FA i 1863, havde de typisk deres egne regler.
”Det er jo uhensigtsmæssigt, at man har forskellige regler, når man møder et hold fra et andet sted. Vi ved, at der i nogle tilfælde – inden der blev lavet et fælles regelsæt - blev aftalt, at man spillede én halvleg med det ene holds regler og én halvleg med det andets. Og så var det jo praktisk at holde en pause midt i kampen, når man skulle skifte regler,” siger Svend Rybner.
Han understreger dog, at regelskiftet næppe er den eneste forklaring på halvlegspausen:
Et levn fra fodboldens barndom har overlevet i kommentatorsproget, hvor nogle kommentatorer stadig taler om, at ”spillerne skal ned til pauseteen”, når første halvleg fløjtes af. I gamle dage var en kop te et udbredt pauseritual i den engelske overklasse - ikke kun i fodboldsammenhæng.
”Jeg læste for nylig om en træner fra en af de lavere engelske rækker, som stadig drak en kop te i pausen. Men moderne topspillere bruger typisk tiden på at få noget massage, lidt skældud og måske en energidrik,” fortæller Svend Rybner.
Fra tepause til reklamepause
Nutidens fodboldpauser er i det noget helt andet end fortidens, for der skal hverken drikkes te eller byttes regler. Til gengæld skal der sendes en hel masse reklamer, som for eksempel når de danske hold er med i de europæiske turneringer. Pausen er i dag en industri, der er en meget vigtig indtægtskilde, når tv-stationerne skal hente penge hjem til at indkøbe de dyre tv-rettigheder til kampene.
”Antallet af pauser undervejs er nok et af de steder, hvor der i fremtiden kan tænkes at ske regelændringer, simpelthen for at gøre kampene mere egnede til tv-reklamer. Det kan man på mange måder beklage, men det er den vej, fodbolden går. Den økonomiske tyngde er ved at skifte fra de ”gamle lande” i Europa og Sydamerika, hvor spillet har været kæmpestort i mange år, til Mellemøsten og Asien. Og de folk kommer af gode grunde ikke ret tit på de europæiske stadions, men ser kampene i fjernsynet. En anden vigtig faktor er, at der er stor interesse for at spille penge på fodboldkampe. Jo flere pauser, man har, jo flere spillereklamer kan man sælge,” siger Svend Rybner.
”Udviklingen i international topfodbold har altid været styret af økonomi, så i forlængelse heraf vil det kun være logisk, hvis man afprøver ideen om flere pauser på et tidspunkt. Man kunne for eksempel forestille sig det i den europæiske superliga, som har været foreslået som en lukket turnering for de allerstørste klubber. Fodbolden er i dag blevet en del af en globaliseret verdens økonomi, og i takt med at markedet for tv-fodbold vokser i Asien og Mellemøsten kunne jeg godt forestille mig, at det vil blive prøvet der.”
Men indtil det sker, må fodboldpublikummet og tv-reklameforhandlerne nøjes med halvlegspausen midtvejs, som de har kendt den i over 150 år.
-
Svend Rybner medvirkede for nylig i Radio4-programmet Kraniebrud, der bragte en udsendelse om ”pausen” - med fodboldens halvlegspause som et af flere eksempler. Du kan høre programmet her.
