Arbejderklassen er ikke, hvad den var engang - eller hvor den var engang.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er arbejderklassen skrumpet fra næsten 60 pct. af de 18-59-årige i 1987 til under 40 pct. i 2019. Den tæller dog stadig en million mennesker og er den største samfundsklasse, med pæn margin til middelklassen (25 pct.).
Geografisk er udviklingen mindst lige så iøjnefaldende. Arbejderne er i stort tal forsvundet fra de store byer, og i dag finder man den højeste arbejderandel i landkommunerne i Nord-, Vest- og Sydjylland samt på Syd- og Vestsjælland.
I en kommune som København er arbejderandelen styrtdykket fra 56 pct. i 1987 til 21 pct. i 2019. Omegnskommuner som Rødovre, Gladsaxe og Ballerup er heller ikke arbejderhøjborge længere.
På kortet nedenfor kan du klikke på de enkelte kommuner og se, hvor arbejderklassen boede i 1987, 2000 og 2019.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har på baggrund af tal fra Danmarks Statistik udarbejdet et omfattende datamateriale om de danske samfundsklasser, som man selv kan gå på opdagelse i. Her kan man også finde Danmarkskort, der viser, hvor de øvrige samfundsklasser bor og boede.
