Så skal vi til det igen. Der er plakater i lygtepælene og levende politikere i gadebilledet, skarpt bevæbnet med kampagne-flyers til rundhåndet uddeling i myldretidstrafikken.
Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet på onsdag er den ottende i rækken, siden danskerne stemte sig ind i EF for 50 år siden.
Kortet nedenfor viser, hvordan stemmerne fordelte sig ved tre af afstemningerne: Danmarks ratifikation af Maastricht-traktaten (1992), deltagelse i euroen (2000) og ændring af retsforbeholdet (2015).
Ingen af dem handlede direkte om Danmarks EU-medlemskab, men om suverænitetsafgivelse på forskellige områder og niveauer. Selv om de handler om vidt forskellige emner, har afstemningerne det tilfælles, at de alle endte med et snævert nej-flertal (50,7-53,2 pct.), hvilket gør tendenserne nemmere at sammenligne over tid.
Skift mellem fanerne på kortet og se, hvordan stemmerne har fordelt sig gennem tiden. Teksten fortsætter under billedet.
Den mest iøjnefaldende forskel på de tre kort er, at EU-skepsis og EU-begejstring gennem tiden er blevet relativt mere jævnt fordelt ud over landet.
Ved Maastricht-afstemningen i 1992 var modstanden klart stærkest i København og en række hovedstadskommuner på Vestegnen og Amager, mens EU-begejstringen var størst i Vestjylland og det københavnske whiskybælte.
I 2015 var billedet blevet langt mere broget – og forskellene mindre. Vestjylland havde mistet EU-begejstringen, mens Hørsholm, Gentofte og Rudersdal stadig havde flest EU-tilhængere. Det største skred finder man i Københavns Kommune. Her stemte næsten to tredjedele nej til Maastricht i 1992, mens der var stort set dødt løb mellem ja og nej i 2015.
Udviklingen ligner et ekko af arbejderklassens forsvinden fra København, Vestegnen og andre større byer, som vi beskrev i en tidligere Kort&Godt. Akkurat som på kortet over, hvor arbejderklassen blev af, så er det kommuner som Frederikshavn, Lolland, Norddjurs, Langeland og Nordvestsjælland, der træder frem med den stærkeste EU-modstand i de seneste tal.
