Klimaændringer eller mennesker? Det er de mistænkte i gåden om mammutternes uddøen. Selvom mammutten har været uddød i godt 4.000 år, er der stadig masser af liv i diskussionen om dens endeligt. Det blev for nylig tydeligt i radioprogrammet Vildspor på Radio4, som produceres af Vid&Sans’ søstermedie, Videnslyd. Her stødte to kendte danske professorer sammen i en diskussion – og de er stadig meget uenige om, hvor mammutten blev af.
Professor Eske Willerslev fra Department of Zoology ved University of Cambridge er overbevist om, at klimaændringer var den afgørende faktor i dens forsvinden. Men professor Jens-Christian Svenning, leder af Aarhus Universitets Center for Biodiversity Dynamics in a Changing World, er lige så sikker på, at menneskerne bærer skylden for, at der ikke længere er mammutter til.
Mammutten var ikke ene om at forsvinde
Jens Christian Svenning bider i sin forskning mærke i, at mammutten ikke var det eneste dyr, der forsvandt for cirka 4.000 år siden. Faktisk er mammuttens forsvinden blot en del af en langt større tendens: Nemlig at dyrene forsvinder, efterhånden som menneskene vinder frem:
”Det var ikke kun mammutten, der forsvandt på det tidspunkt. Det gjorde også 170 andre store pattedyrarter plus en række store fugle og krybdyr. Hvis vi kigger på pattedyrenes tidsalder, der spænder over de sidste 66 millioner år, er det, der er sket over de seneste 100.000 år, aldrig set før. Og det er ikke koblet til noget med klimaet, men det hænger fint sammen med det moderne menneskes ankomst,” siger Jens-Christian Svenning.
Eske Willerslev på sin side mener, at hans forskning med nyere DNA-teknologi på området har givet os ny viden om mammutterne, som vi bliver nødt til at tage højde for: De sidste mammutter forsvandt godt 2.000 år før vor tidsregning. I årevis har man ment, at de sidste uddøde på den nordsibiriske ø Wrangel, men for nylig har DNA-teknologien dokumenteret, at der levede mammutter lige så længe på fastlandet, i det centrale nordlige Sibirien:
”Der er overvældende evidens for, at de store pattedyrs uddøen er drevet af klimaforandringer og ikke skyldes mennesker. I studier med DNA-teknologi, hvor man kan gå mange år tilbage og rekonstruere, hvordan populationsstørrelsen ændrer sig over tid, kan vi eksempelvis se, hvordan et dyr som steppebisonen begynder at gå tilbage i antal, før der kommer mennesker til dens leveområde,” siger Eske Willerslev.
Planter giver spor i mysteriet
Fordi deres uddøen ligger så langt tilbage, er der ikke mange spor at gå efter, når man skal løse mysteriet om mammutterne. Men et af dem, man kan se på, er, hvordan planterne havde det i samme periode. Planter er nemlig mindre sårbare over for mennesker, end de er for klimaforandringer – og så er det jo dem, dyrene skal leve af. Så hvis de forsvinder, forsvinder dyrene også. Og det tyder ifølge Eske Willerslev på, at mammuttens morder nærmere er klima end mennesker:
”Vores seneste store studie viser, at de sidste overlevende af de nu uddøde, store pattedyrarter findes i det centrale Sibirien. Og det passer med, at det også er her, vegetationen fra den sidste istid stadig er at finde efter klimaforandringerne. Og det er den vegetation, dyrene trives med,” understreger Eske Willerslev.
Men det er ikke et argument, der bider på Jens-Christian Svenning.
”Der har været masser af klimabetinget uddøen gennem tiden, for eksempel da istiderne startede i Europa, og også dybt inde i istiden. Men de har altså aldrig givet sig udslag i selektiv uddøen af megafaunaen. Tværtimod har planterne været hårdt ramt i de perioder, men i de sidste 100.000 år er der ikke ret megen uddøen blandt planter. For mig er det enormt stærk evidens for, at det handler om mennesket og ikke klimaet,” pointerer Jens-Christian Svenning.
Debatten om mammutterne raser altså stadig. Og hvis du vil dykke endnu mere ned i den, kan du høre hele diskussionen om mammutternes uddøen i Vildspor på Radio4.
