Det hedder sig jo, at der kan være ’god kemi’ mellem mennesker, men i virkeligheden er det mellem ørerne, at kemien befinder sig, når mennesker tiltrækkes af hinanden. Kærlighed er nemlig kemiske processer i vores hjerne, og de processer er et stykke af vejen velbeskrevet, men der er stadig meget, som forskerne mangler at finde ud af.
Hjernen er en voldsomt kompleks enhed med op mod 100 milliarder nerveceller. Hver af dem har ti tusind forbindelser til andre nerveceller. Og forskerne har kendskab til cirka 200 kemiske stoffer, der påvirker hjernens funktion. De mange og store tal afslører tydeligt, hvor meget der er at holde styr på, når forskerne sætter sig for at afsløre hjernens hemmeligheder.
Skal forskerne beskrive, hvad der foregår under et kærlighedsforhold, bliver det kun yderligere kompliceret af, at en del foregår i dele af hjernen, hvor vi handler ubevidst og instinktivt. Og lige for at gøre det endnu sværere bliver disse ubevidste reaktioner blandt andet påvirket af duftstoffer, som vi slet ikke kan fornemme som dufte i næsen.
Men trods alle disse benspænd har forskningen altså styr på en hel del omkring kærlighedens brusen i vores hoveder. Hjerneforskeren Troels Wesenberg Kjær inddeler processen i flere faser.
Når to mennesker tiltrækkes af hinanden
”Første er fase er tiltrækningen, hvor vi har meget fokus på det bevidste og tænker, at vi bliver tiltrukket af brede skuldre, gode former, charmerende smil, gode jokes og andet, man kan høre, se og forstå. Det foregår i hjernebarken, specielt i den forreste del af pandelapperne,” fortæller Troels Wesenberg Kjær.
”Men kærligheden er også meget primitiv, så en hel del af tiltrækningsfasen kører faktisk på det ubevidste plan. Det foregår i dybt i hjernen, nede i urhjernen, hvor tingene foregår per automatik for at sikre vores overlevelse. En faktor er også de her duftstoffer, som vi ikke kan lugte, kaldet feromoner. De bliver opfattet i hjernens ubevidste del, og så reagerer vi instinktivt på det.”
Videnskaben ved en del om feromonerne, især blandt insekter, men der er stadig store, sorte huller i vores viden omkring menneskers afsondring og opfattelse af duftstofferne.
”Der er fundet cirka 20 menneskelige feromoner. Nogle er kønsspecifikke, altså for henholdsvis mænd eller kvinder, mens andre er fælles for kønnene. Et af de bedst kendte eksempler er, at når en gruppe kvinder går sammen i længere tid, vil deres menstruationsperioder gradvist synkroniseres. Den kvinde, der har de stærkeste feromoner, påvirker simpelthen resten, så deres menstruation rykker mod hendes.”
En anden faktor er hjernens spejlneuroner, der er vigtige celler i mange af livets faser og altså også kan være det i kærlighedens tiltrækningsfase.
”Spejlneuronerne gør, at vi tager indtryk fra vores omgivelser og opfatter dem, som om vi selv oplevede det. Det bevirker, at vi kan føle med andre og have empati. I tiltrækningsfasen kan de fortælle os: ’Når jeg er sammen med dig, får jeg lyst til at gøre det samme som dig, og det kan jeg godt lide, og derfor føler jeg mig tiltrukket af dig’.”
Forelskelsens vanvid
Når tiltrækningsfasen har været en succes, handler det om forelskelsesfasen, og der er det hjernens belønningssystem, der kommer på overarbejde.
”Belønningssystemet er en slags hjernens motor, der driver alt, hvad vi gør hver eneste dag. Når forelskelsen rammer, får motoren lov at køre ud ad en tangent, og der kan gå ugevis eller månedsvis, før den kommer i balance igen. Mens systemet kører i overgear, er der ingen grænser, og det rationelle spiller ingen rolle. Man er med andre ord i følelsernes vold.”
”Den forelskede hjerne påvirkes af høje niveauer af signalstoffer som dopamin og serotonin. Når man har et højt niveau af dopamin, bliver man glad og også noget virkelighedsfjern. Serotoninen gør en aktiv, udadvendt og ’likeable”, og det er godt, når man gerne vil have, at den anden part bliver lige så forelsket som en selv,” siger Troels Wesenberg Kjær.
Det handler dog ikke alene om stofniveauer, der går op og ned, men også om bestemte områder af hjernen, hvor aktiviteten øges. I forhold til forelskelsen er ventral striatum et centralt område, der er en vigtig del af belønningssystemet.
Når forelskelsen løjer af
I løbet af forelskelsesfasen vil de høje niveauer af serotonin og dopamin efterhånden aftage. For nogle tager det to måneder, for andre måske op til et år. Herefter indtræder – hvis altså forholdet stadig holder – den gensidige sympati-fase, som hjerneforskeren kalder den.
Serotonin og dopamin spiller stadig en rolle, men på lavere niveau. Nu skal også et signalstof som oxytocin på arbejde. Det kaldes populært for kærlighedshormonet, fordi det blandt andet udskilles ved kærtegn, kys og sex. Det stammer fra den del af hjernen, der hedder hypofysen, og påvirker vores tilknytning til andre, for eksempel en mage eller et afkom.
”Når man som par har en fælles fortælling og fælles minder, og når man er i fysisk kontakt, bliver der frigivet oxytocin, og det knytter båndet til den, du er sammen med, tættere.”
Et nært beslægtet stof, vasopressin, kan fås på apoteket på recept, og Troels Wesenberg Kjær nævner det som et eksempel.
”Hvis nu din mage skal til julefrokost, kan du jo give ham en dosis vasopressin, mens han er sammen med dig. Så styrkes jeres relation igen, og så har han ikke behov for at knytte bånd til andre, når han tager afsted,” siger hjerneforskeren, men han fraråder dog kraftigt at bruge medicin på den måde.
Lang vej til kærlighedens mysterium er opklaret
I dag kan forskerne på se, om en person tænker på sin kæreste, far eller veninde. Det sker ved at udsætte vedkommende for en såkaldt funktionel MRI-scanning, mens man viser billeder af partneren, familie, venner, penge eller andet, som kan vække glæde. Her afslører scanningen, at det er forskellige dele af hjernebarken, der bliver aktiveret.
Men forskerne har stadig en kolossal masse arbejde foran sig, før de har kortlagt alt, hvad der sker i hjernen i forbindelse med kærlighed.
”Den nyeste forskningsviden er tilvejebragt omkring feromoner i tiltrækningsfasen. Der er vi i de senere år blevet en del klogere på, hvad feromonerne gør. For eksempel ved vi, at en homoseksuel person påvirkes af de samme feromoner som en heteroseksuel. Til gengæld er der ikke kommet så meget ny forskning omkring de ubalancer, der er i hjernen i forbindelse med forelskelsesfasen. Vi har generelt svært ved at forstå hjernens ubalancer,” fastslår Troels Wesenberg Kjær.
-
Du kan få mere at vide om hjernen og kærlighed i radioprogrammet Kraniebrud på Radio4, hvor Troels Wesenberg Kjær forleden talte om, at hjernekemi skaber den lyserøde sky.
