I 1988 udgav satiretegneren Roald Als en kogebog med titlen Kvinderne ud af køkkenet! Provokationen blev dog allerede nedtonet i undertitlen, der afvæbnende fortsatte … Ud på arbejdspladserne med dem. Men Als satte fingeren på et ømt punkt. For hvorfor er det lige, vi forventer, at det er kvinden, der står for aftensmaden i hjemmet?
Den danske madkulturelle udvikling er i store træk drevet af en række teknologiske og videnskabelige nybrud. Siden slutningen af 1800-tallet har de medvirket til, at vores kulinariske råderum løbende er blevet udvidet. Vi har i stigende grad fået mulighed for at fravriste os klimatiske og sæsonbetingede begrænsninger, og det er blevet stadigt nemmere og hurtigere at tilberede vores måltider.
Fælles for de forskellige teknologiske udviklinger er, at de har haft til formål at spare tid – og dermed skabe mere fritid og frihed. Men det er bare ikke kommet de danske kvinder til gode. Snarere tværtimod.
Køkkenet moderniseres
Det, vi i dag betragter som grundpillerne i vores nationale madkultur, er født ud af den succesfulde omlægning, som dansk landbrug gennemgik i anden halvdel af 1800-tallet.
På kort tid lykkedes det nemlig at ændre produktionen, så vi primært importerede det billige korn og eksporterede dyrere animalske produkter som bacon og smør til især den købestærke engelske arbejderklasse. En guldrandet forretning.
Den profitable omlægning betød, at danskerne fik flere penge mellem hænderne – og mange valgte at omsætte overskuddet i husholdningskassen til et støbejernskomfur.
Der var egentlig ikke tale om en ny opfindelse, men det blev ved indgangen til 1900-tallet muligt for selv de mindrebemidlede hjem at anskaffe sig dette revolutionerende – og imponerende bastante – stykke køkkenudstyr. Og den nye teknologi fik enorm betydning for danskernes mad- og måltidskultur.
Komfur og kødhakker
Over åben ild fremstiller man normalt retter i én og samme beholder, men på et komfur inddæmmes ilden effektivt, og man får mulighed for at tilberede de enkelte råvarer på individuelle blus.
Her kunne husmoren altså stege kødet på ét blus, mens grøntsagerne og sovsen simrede over andre. Sammen med nye fladbundede gryder og pander dannede komfuret grundlaget for de retter med kød, sovs og kartofler, som stadig i dag er en grundmodel på mange danske middagsborde.
Kødhakkeren var en anden køkkenteknologi, der samtidig vandt indpas rundt omkring i de danske hjem. Den lille håndholdte maskine blev udformet i 1840’erne af den driftige tysker Karl von Drais, der også kunne skrive verdens første cykel og den klassiske skrivemaskine på CV’et.
I hænderne på den danske husmor gjorde kødhakkeren det nemt og hurtigt at omsætte baconproduktionens mange overskudsudskæringer til leverpostej, frikadellefars og en række af de andre tidligere så tidskrævende retter, vi i dag betragter som unikke for det danske køkken.
Med det ældre bondesamfunds afvikling opstod desuden en ny arbejdsdeling, hvor det i højere grad blev kvinden, der tog sig af det huslige arbejde, mens manden varetog det arbejde, der foregik uden for hjemmet. Denne fordeling blev forstærket med den stigende vandring mod byerne.
Nye muligheder kræver som regel nye instrukser, og i kølvandet på landbrugsomlægningen og urbaniseringen blev der rundtom i landet oprettet en række forskellige undervisningstilbud. De omfattede bl.a. den skolekøkkenundervisning, der fra 1899 blev indført for piger i byerne.
I skolekøkkenet kunne unge danske kvinder nu lære at lave mad under de nye urbane og teknologiske betingelser. Først fra 1970 blev faget obligatorisk for danske drenge.
Køleskab og kummefryser
De arbejdsopgaver, som knytter sig til madlavning, blev yderligere lettet efter Anden Verdenskrig, da fryseteknologien i stigende grad blev en hjælp for husmoren.
Fælles fryseanlæg, hvor man kunne opbevare sine madvarer på frost, blev udbredt på landet i slutningen af 1940’erne. Fra 1953 blev køleskabet hvermandseje i byerne, da Atlas A/S lancerede det lille og billige ”Folkekøleskab”, og den personlige hjemmefryser blev fast inventar i mange husholdninger i løbet af 1960’erne.
Det var alt sammen med til at ændre vilkårene for madlavningen, da husmoren nu fik langt bedre mulighed for at planlægge og forberede familiens måltider.
Køleteknologien var med til at øge uafhængigheden af tiden på to måder: Dels blev sæsonerne udjævnet af, at man året rundt kunne lave mad af frosne råvarer, dels kunne man nu på én og samme tid forberede mad til mange dage ad gangen.
Og der var al mulig grund til at kigge sig om efter hjælp i efterkrigstidens Danmark. Den buldrende økonomiske vækst betød, at arbejdsmarkedet skreg på flere hænder. Gifte kvinders andel af arbejdsstyrken steg markant fra 1940’erne, og det blev i løbet af 1950’erne endnu mere udbredt, at kvinden fortsat arbejdede efter indgåelse af ægteskab.
Kvindens pligter i hjemmet blev imidlertid ikke færre, blot fordi hun nu tillige skulle varetage et udearbejde. Tidens dameblade og kogebøger understregede gang på gang, at madlavning fortsat var en central omsorgshandling, som entydigt var knyttet til kvinden i hjemmet – en god husmor kunne altså sagtens arbejde på fabrik fra 8.00-17.00 og stadig have aftensmaden klar til klokken 18.30. Det krævede blot en smule omhu og planlægning.
Mad på minuttet
Efterkrigstiden så også en række andre bud på, hvordan den travlere husmor kunne få tiden til at slå til uden gå på kompromis med idealerne for den omsorgsfulde hustru og mor.
Ét af de mange nye tilbud var halv- eller helfabrikata i form af dåsemad. Dåsernes udbredelse blandt danske forbrugere var lige så meget drevet af udbud som af efterspørgsel. Efter to verdensomspændende krige stod dansk konservesindustri i 1950’erne med et fuldt udviklet og optimeret produktionsapparat, men savnede de vante aftagere blandt sultne soldater i felten.
Gennem forskellige fremstød forsøgte industrien at gøre sig relevant i de danske hjem. Dåsemaden blev i reklamer og oplysningskampagner hyldet som den mest bekvemme løsning for de kvinder, der nu både skulle varetage et arbejde ude og hjemme. Det krævede tilsyneladende en målrettet indsats at få danskerne til at acceptere, at det også kunne betragtes som en form for madlavning at åbne en dåse.
Også statslige organer fremhævede dåsemaden og de nye supermarkeders dybfrosne retter som kærkomne lettelser for hjemmets husmor. Tidsstudier foretaget af Statens Husholdningsråd og udgivet i betænkningen Fællesanlæg til lettelse af hjemmets arbejde (1954) havde med al tydelighed vist, hvor store tidsbesparelser der var i udsigt.
Lavede husmoren f.eks. gule ærter med stegt flæsk ved hjælp af færdigtilberedte råvarer, kunne hun have mad klar til fem personer på 20 minutter. Der var tale om en nedsættelse af arbejdstiden med hele 80 pct.
Til gengæld medførte brugen af halvfabrikata ifølge Husholdningsrådet en merpris på op til 3 kr. pr. sparet arbejdstime, men det var der råd til i en periode med økonomisk vækst og markante reallønsstigninger.
Største køkkenopfindelse siden ilden
Efterhånden vandt andre tidsbesparende tiltag indpas i de danske køkkener. Mange danskere valgte i 1980’erne og 1990’erne f.eks. at købe en mikrobølgeovn.
Mikrobølgeteknologien var et resultat af den forskning i radarteknologi, som foregik under Anden Verdenskrig, men først i 1967 fik amerikanske forbrugere adgang til en lille køkkenbordsmodel, der af producenten blev lanceret med ordene ”Den største køkkenopfindelse siden ilden”. Intet mindre.
Tyve år senere havde japanske og koreanske producenter udviklet en prisbillig model, og de første mikrobølgeovne kunne sælges på det danske marked. Supermarkedskæderne fik hurtigt fyldt hylderne med færdigretter, der var emballeret og udformet med særlig tanke på den ny køkkenteknologi.
Det var også i 1980’erne og ’90’erne, at de første fastfood-udsalg for alvor gjorde deres indtog, da først grill- og burgerbarer og siden også pizzeriaer begyndte at dominere billedet i mange danske byer. Med internettets udbredelse i det nye årtusinde blev det endnu nemmere at bestille og få leveret et færdiglavet aftensmåltid. Husfaren havde i generationer fået leveret færdigretter lige til spisebordet – nu var det husmorens tur.
Ifølge en rapport fra Madkulturen – en enhed under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri – er vores daglige forbrug af takeaway og mad udefra steget fra 4 pct. til 9 pct. i perioden 2015-21. Forbruget af færdigretter er steget tilsvarende.
Mere arbejde til mor?
I løbet af de sidste 150 år er vores madlavning blevet mekaniseret, elektrificeret, automatiseret og effektiviseret. I 2022 er maskinparken i mange danske køkkener så imponerende, at det for en kvinde fra slutningen af 1800-tallet ville ligne et rent sci-fi-scenarie fra en Jules Vernes-roman.
Én ting vil dog være letgenkendelig for vores tidsrejsende: Det er stadig hendes medsøstre, der står foran komfuret, når hverdagsmaden skal tilberedes. Selv om der er sket markante ændringer på køkkenfronten, bliver de daglige aftensmåltider nemlig fortsat opfattet som kvindens ansvarsområde.
De teknologiske vidundermidler har altså ikke – som det ellers var tilsigtet – vekslet mindre køkkentid til mere fritid for husmoren, men blot medvirket til at øge antallet af ansvarsområder, som hun kommer i berøring med gennem sin pasning af hjemmet.
Den tendens er blevet yderligere forstærket af, at vores krav til netop mad og måltider er blevet større over tid. Det er ikke længere nok, at maden er dejligt mættende og velsmagende. Den skal også være økonomisk forsvarlig, leve op til skiftende ernæringsmæssige hensyn og – som det seneste skud på stammen – have klodens helbredstilstand in mente.
Hverdag vs. weekend
Forskning har dokumenteret, at køkkenet stadig betragtes som kvindens primære domæne, hvilket bl.a. kommer til udtryk i reklamer, kogebøger, ernæringskampagner og madprogrammer. Og undersøgelser viser, at forventningen i høj grad modsvarer arbejdsdelingen rundtom i de danske hjem.
Mange mænd – og formentlig flere end nogensinde før – hopper jævnligt i forklædet og sætter kokkehuen på sned. Men forskning viser, at disse madglade mænd primært ønsker at stå for weekendmaden eller højtidsretterne, når der er mere tid og overskud til at kræse for de finere gastronomiske detaljer.
Madkulturens Madindeks fra 2015 konkluderede da også ret tydeligt, at kvinder i parforhold langt oftere end deres mænd står for den daglige, knap så farverige madlavning. Madkulturen har ikke siden undersøgt netop dét spørgsmål, men der er ikke meget, der taler for, at arbejdsdelingen skulle have ændret sig nævneværdigt de seneste år.
Hverken komfur, kummefryser eller køleskab har altså hjulpet kvinderne ud af køkkenet – heller ikke efter at de er kommet ud på arbejdsmarkedet. Og der er ikke udsigt til, at fremtidens køkkenteknologi vil kunne købe danske kvinder mere fritid eller frihed.
