Mens køkkenet og kødgryder traditionelt er kvindens domæne, så hersker manden enevældigt over grillen. Hvor egentlig? Mens mandens forbindelse til bålmad er urgammel, så er den maskuline grillkultur faktisk et nyt fænomen.
Dyk ned i sektionerne
Det danske kaffebord har en særlig historie
Kaffebordet har stået i centrum for vores selskabelighed siden midten af 1700-tallet. Dets udvikling er tæt knyttet til støbejernskomfurets, for det havde en ovn til kagebagning, fortæller madhistoriker Bettina Buhl. Her ridser hun historien op bag vores kaffe- og tedrikkeri og giver forklaringen på det bugnende sønderjyske kaffebord.
Da påskebordet blev forvandlet
Påskemaden er et eksempel på en af de største ændringer i danskernes madtraditioner. Spartanske grød- og kålretter, der passede til påskens alvor, blev med tiden afløst af påskepynt, påskelege og festmiddage med lækre påskeretter til hele familien.
Tørrede ærter holdt danskerne i live
Bælgfrugter er på vej tilbage på vores tallerkner, ikke mindst som et klimavenligt alternativ til kød. Gennem tiden har især de tørrede ærter udgjort en central del af danskernes basiskost, – som suppe, søbe og som en del af landsoldaternes feltration.
Afmagringskure for matroner og borgmestermaver
Helt tilbage i 1700-tallet var der fokus på overvægt og slankekure i den danske overklasse, og i 1793 kom der ligefrem en forordning mod ødselhed. Her giver madhistoriker Bettina Buhl en indføring i kogebøgernes afmagringsråd.
Faste, fastelavn og en blød, lille bolle
Ingen fastelavn uden fastelavnsboller. Vi danskere elsker traditioner, og særligt hvis de inkluderer noget godt til ganen. Og når vi i disse dage sætter tænderne i den bløde, hvide bolle, tager vi faktisk også en bid af fortiden. Den lille hvedeklump er nemlig et levn fra dengang, hvor religiøse dogmer dikterede vores madforbrug.
Dine grønsager var engang et eksotisk tilbehør
Skal du spise mere grønt i år? Så er du ikke alene. Stadig flere dropper kødet og bliver plantespisere. Men grønsager har ikke altid været en fast bestanddel i kosten. Det blev hollænderne, der for alvor indførte grønsager på de danske marker og tallerkner.
Historien kan guide dig til billigere og bedre julemad
Intet sted er danskerne så meget traditionalister, som når vi dækker julebord. Men med inflation og klimakrise in mente, er der god grund til at gå traditionerne efter i sømmene – og opdage, at de ældste juletraditioner faktisk kan hjælpe os med at gøre nutidens jul både sundere, grønnere og billigere.
Sådan blev Danmark et af verdens mest kødspisende folkeslag
I Danmark elsker vi kød – i hvert fald spiser vi mere af det end de fleste andre lande i verden. Det er hverken tilfældigt eller gudsgivet nødvendigt. Vores kødkultur er bevidst fremavlet af en landbrugshistorie, der agerede Kirsten Giftekniv for eksportens skyld – med både TV kokke og kogebøger som wingmen
Valgflæsk. Når politik serveres på et leje af livretter
Hvilken politiker vil du helst drikke en øl med? Det har analyseinstitutter spurgt danskere om i snart 20 år, og svaret fortæller noget om, hvor du sætter dit kryds. Vi stemmer nemlig helst på folk, der lever et liv, vi kan spejle os i, og som drikker og spiser nogenlunde som os.
Mælk er ikke bæredygtig, men den er en del af vores kultur
Mælk indtager en særlig plads i danskernes køleskabe. Men mælkesalget falder, og når Mejeriforeningen i en ny kampagne kalder mælk for ’en del af en bæredygtig kost’, er de på afveje. Det daglige glas mælk er ved at blive afløst af vand.
Kvinderne er stadig ikke kommet ud af køkkenet
Komfur, kummefryser og køleskab. I mere end 100 år har teknologiske landvindinger gradvist forsøgt at gøre det nemmere og hurtigere at forberede dagens måltider. Men de mange smarte påfund har hverken givet kvinderne mere fritid eller rykket ved forventningerne til hjemmets køkkentjanser.
Skal du ha’ soja i rullen? Smagen af Kina i Danmark
I 1949 åbnede den første kinesiske restaurant i Danmark, og snart blev forårsrullen folkeeje. Siden har den dog mistet terræn til bl.a. shawarma og sushi, og måske er den snart fortid på det danske menukort. Men rullen er mere end fastfood. Den rummer også en fortælling om kulinariske kulturmøder, om fordomme og fællesskab, og om Kina i Danmark.
Viden om smagssansen driver den grønne omstilling
Vi er genetisk kodede til at eftertragte umami og afsky bitterhed, og derfor er det en udfordring for de fleste at spise mindre kød og mere grønt. Smagssansen har en hovedrolle i den grønne kostændring.
Sådan får du en lidt mere bæredygtig påskefrokost
Når vi forbereder påskefrokost, står vi i et spændingsfelt mellem at lave klimavenlig forandring og fastholde meningen i måltidet. Vi er dog langt mere frie til at vælge menu, end vi er ved julemåltidet. Her får du et par opskrifter.
Vil du også have din viden direkte fra forskere?
