Da de første coronavarianter, alfa- og delta-varianten, spredtes over landet, oplevede tre ud af fire af de ramte, at deres lugtesans blev påvirket. Ofte forsvandt lugtesansen helt, og nogle måneder senere oplevede mange forvrængede duftindtryk, så kaffe og chokolade f.eks. kom til at lugte af kemi, og vin kom til at smage surt.
Inden pandemien var lugtetab også et ret hyppigt fænomen, hvor 15 pct. havde nedsat lugtesans og ca. 2 pct. manglende lugtesans. Men ved corona blev også helt unge ramt af pludseligt, komplet lugtetab, og smagssansen blev ofte også påvirket. Samlet set var manglende eller forvrænget lugtesans faktisk det hyppigste symptom på covid-19 i starten af pandemien.
Men hvorfor blev netop lugtesansen så hårdt ramt af covid-19? Og hvorfor kan netop denne sans genoptrænes?
Det hænger sammen med den helt særlige slimhinde, vi har i næsen. Slimhinden viste sig desværre at være en direkte adgangsport for coronavirus – men den har også potentialet til at genetablere sig selv, så lugtesansen over tid oftest bliver nogenlunde normaliseret.
At miste lugtesansen er et undervurderet handikap, der påvirker livskvaliteten hver eneste dag. Forestil dig, at du tager et stykke chokolade i munden. Det smelter på tungen og har en normal sødme og bitterhed, men alt, du kan fokusere på, er, at det giver en kvalmende aroma af råddenskab og kemi. Lugteindtrykket er forvrænget eller måske helt væk, og oplevelsen af mad og drikke er blevet fattigere.
Vi tager sanseindtryk for givet
Vi oplever verden omkring os gennem vores sanser, der gør det muligt at forstå og interagere med omverdenen. Ud over de gængse fem sanser (synssans, høresans, følesans, smagssans og lugtesans) har vi et utal af specielle sanseceller, der blandt andet giver os informationer om bevægelse, acceleration, temperatur, vibration og tryk.
Disse sanser tages ofte for givet, og det bliver tydeligt, hvis man pludselig mister en af dem, eller hvis man bevidst opsøger oplevelser, hvor man berøves en sans, f.eks. ved restaurantkonceptet ’Dining in the dark’. Her kan man i et par timer famle sig frem i blinde, mens man prøver at indtage et måltid i mørke uden nogen reel chance for at vide, hvad man spiser, eller hvor gaflen forsvandt hen.
Det kan være en øjenåbnende oplevelse at få berøvet en sans kortvarigt, men når der ikke umiddelbart er udsigt til bedring, er oplevelsen af en noget anden karakter.
Lugtesansens betydning er undervurderet
Mens tab af synet for de fleste er et frygtet handikap, undervurderes lugtesansen, og et tab af den forventes måske ikke at have de store konsekvenser for vores hverdag. Det kan der være flere grunde til. Når vi skal beskrive maden eller vinen, bruger vi ofte ordet ’smag’ til at beskrive nuancerne, til trods for, at smagssansen kun opfatter surt, sødt, salt, bittert og umami. Det er aromaer, altså lugte, der gør os i stand til at skelne et æble fra en pære.
En anden karakteristisk forskel mellem lugtesansen og de øvrige sanser er, at lugtesansen ofte har en subtil effekt på vores gøren og oplevelse af hverdagen. Lugtesansen er mere effektiv end nogen anden sans til at fremkalde minder og kan effektivt ændre vores opmærksomhed, som når vi går forbi en bager, hvor duften af friskbagt brød og karamelliseret kanelsukker får mundvandet til at løbe.
Dette udnyttes ofte af butikker, hvor den brødduftende udluftning fra ovnen føres ud foran butikken i stedet for til baggården, eller hvor kaffebønner enten ligger frit tilgængeligt eller har en lille udluftningsventil på posen, der frigiver et pust med intens kaffeduft, når man tager fat i posen.
En diskret baggrundsduft kan også ændre både forbrugernes adfærd og oplevelse, hvilket ikke kun er interessant for salgstallene, men også for vores forståelse af, hvordan lugtesansen påvirker os på et ubevidst niveau.
Svært at adskille smags- og lugteindtryk
Lugtesansen er som balancen, man ved først for alvor hvor vigtig sansen er, når den er påvirket. Fra patienter med lugtetab er vi blevet klogere på, hvordan lugtesansen bruges i hverdagen.
Den hyppigste klage er nedsat nydelse af mad, som bliver kedelig. Ofte beskriver patienterne det som at spise pap, eller at maden er blevet ’farveløs’. Et godt eksempel på, at vi har svært ved at beskrive lugtesansens input.
Hos patienter med lugtetab er den hyppigste klage faktisk, at smagssansen er forsvundet, selvom dette langtfra er lige så hyppigt. Først når man tester både lugte- og smagssansen, finder både patient og læge ud af, hvor problemet ligger.
Prøv at holde dig for næsen og spise et stykke slik eller friske krydderurter. Tyg grundigt og fornem, hvordan det smager. Tag en dyb indånding, slip næsen og ånd ud gennem næsen. Dette giver et lille billede af, hvordan maden smager med kraftigt reduceret lugtesans. Grundsmage og tekstur giver noget information, men du kan først genkende, hvad du har i munden, når lugtesansen bidrager.
Lugte advarer om farer og knytter sociale bånd
Ved længerevarende tab af lugtesansen vil de fleste patienter have oplevet farlige situationer, hvor gryder er glemt på komfuret, gassen er tændt, levende lys har antændt noget, eller fordærvede fødevarer bliver spist uden nogle former for registrerede faresignaler.
I en mindeværdig scene fra filmen Krummerne blev Krumme drillet med, at han ved en fejl har fået en ost med i stedet for sin madpakke. Scenen er et godt eksempel på patienternes frygt for, at de selv lugter dårligt, uden at de kan lugte det. Men lige så ofte er problemet med kropslugte, at man ikke længere kan dufte sin partner eller sine børn. Kropslugte er en vigtig trigger til at knytte tætte bånd.
Det sociale aspekt af lugte kan også ramme på mange andre måder. Når vi rigtig skal hygge os, er det ofte forbundet med mad og drikke – men uden lugtesansen er f.eks. vin og kaffe en sur eller bitter smagsbombe, der ikke giver nogen former for nydelse.
Det bliver også svært at lave mad, især til andre. Traditionelle retter, der skal smage på en bestemt måde, er et kapitel for sig.
Forvrængede lugtindtryk generer
En påvirket lugtesans er ikke ensbetydende med nedsat eller manglende lugtesans. Mange oplever forvrængede lugte, enten konstante forvrængninger af røg eller kemi, eller at mange madvarer slet ikke smager, som de bør.
Lugtesansen modtager input fra cirka 400 forskellige typer af lugtereceptorer, som alle kan registrere en lang række forskellige lugtemolekyler. Som en madvares stregkode vil kombinationen af aktiverede lugtereceptorer normalt give en hurtig genkendelse af, hvad vi spiser, som en form for sikkerhedsgodkendelse, inden vi sluger maden.
For mange med forvrænget lugtesans er mad noget, som skal overstås for at få næring og energi – for de oplever ikke, at det smager godt. En af vores største kilder til nydelse kan blive til en træls pligt.
Vægttab og manglende tro på egne evner i et køkken er fremherskende hos dem, der har forvrænget lugtesans, mens dem, der har decideret lugtetab, ofte kompenserer med mere sukker eller salt for at gøre maden lidt mere stimulerende. På den måde kommer de ofte til at udligne vægttabet.
Den perfekte adgangsport for coronavirus
De mange tusinde, der efter smitte med alfa- eller deltavarianten af corona oplevede, at deres lugtesans havde ændret sig eller var helt væk, fik forskere verden over til at tænke i nye baner for at belyse årsager, hyppighed og konsekvenser af lugtetabet.
Tidligere har især influenzavirus i nogle tilfælde medført et efterfølgende lugtetab, men intet i sammenligning med omfanget af denne nye pandemi.
Sammen med over 600 forskere fra 50 lande indgik vi i et forskningskonsortium, hvor alle havde hver deres niche inden for lugtesansen og et stort fælles ønske om at blive klogere på, hvad covid-19 gør med vores lugtesans.
Gennem alt fra analyser af googlesøgninger i lande med pludselige stigninger af smittetilfælde, spørgeskemaundersøgelser og analyser af eksisterende vævsprøver blev omfanget af lugtetab og mulige mekanismer bag hurtigt klarlagt.
Lugtesansens slimhinde i næsen viste sig at være den perfekte adgangsport for coronavirus, da den er fyldt med de overflademolekyler, som virus skal bruge for at binde sig til cellerne, trænge ind og begynde produktionen af virus i kroppen.
Frygtede at virus kunne angribe hjernen
Mens stort set alle andre nervereceptorer i kroppen sender signaler gennem to eller tre nerver, før signalet kommer ind i hjernen, skiller lugtesansen sig ud ved at strække sig direkte fra næsehulen til hjernen.
Frygten var derfor, at coronavirus kunne trænge ind i hjernen gennem lugtesansens celler og lave omfattende skade i selve hjernen. Dette blev heldigvis hurtigt afkræftet, da det ’kun’ var støttecellerne, som blev omdannet til virusfabrikker, men det havde i sig selv nogle rigtig trælse konsekvenser for mange med lugtetab efter covid-19. Halvdelen med lugtetab fik sansen tilbage inden for den første måned, men jo længere tid lugtetabet varede, jo dårligere blev udsigten til normalisering.
Efter tre måneder oplevede mange pludselige forvrængninger af lugtesansen, og en del fik tilbagefald af lugtetab. Mere end to år efter de første tilfælde af covid-19 har næsten alle oplevet en vis bedring af lugtesansen, men hos mange er den fortsat enten nedsat eller forvrænget.
Målrettet lugtetræning har effekt
Mens man ved nedsat hørelse ofte kan lindre med høreapparater, er der ikke mekaniske hjælpemidler for lugtesansen på markedet endnu. Covid-19 har dog sat skub i forskningen på området, så det er ikke længere helt usandsynligt, at man om en årrække kan forstærke lugteindtryk med en mekanisk næse eller et implantat.
I modsætning til synet og hørelsen har lugtesansen dog et skjult kort i ærmet. I slimhinden sidder stamceller, der naturligt erstatter og justerer lugtesansen gennem hele livet. Dette giver sansen et potentiale for regeneration, hvor man med målrettet træning og tålmodighed kan øge chancerne for at forbedre lugtesansen.
Ved lugtetræning stimulerer man lugtesansen mindst to gange om dagen med fire eller flere duftolier i mindst 30 sekunder. Ved dagligt at stimulere med de samme lugte tyder cellestudier på, at man kan påvirke regenereringen af lugteceller og derved lugtesansen.
Hver tredje måned skiftes der til nye duftolier for at opretholde effekten. I forskningsstudierne bruges duftolierne citron, rose, nellike og eukalyptus, men andre dufte har formentlig samme effekt.
Næsens slimhinde bør i øvrigt have de bedst mulige vilkår for at kunne fungere, så rygestop, fast indtag af fisk eller fiskeolie samt et forsøg på at reducere infektioner i de øvre luftveje anbefales også.
Som sagt er det, der generer patienter med nedsat eller forvrænget lugtesans mest, at maden smager kedeligt. Derfor har vi startet et projekt med støtte fra Velux Fonden, hvor der afholdes kokkeskoler for patienter med lugtetab. Ved at øge fokus på bred stimulering af grundsmage og mundfølelse og øge kendskabet til, hvilke madvarer der fungerer efter et lugtetab, kan nydelsen af maden øges hos deltagerne.
På den vis kommer næsen tilbage i køkkenet, og den kommer hen over gryderne, hvor der kommer et ekstra skub i stimuleringen af lugtesansen.
