Husene lå tæt, og der var gang i handlen hos de mange håndværkere. Perlemageren lavede blå og hvide glasperler, der blev skabt ved smelte og forme gammelt romersk glas. Kammageren udfærdigede kamme af geviret fra norske rensdyr. Og en gang imellem ankom et skib langvejs fra med nye genstande, der kunne blive en del af den livlige handel.
Det har i mange år været billedet af Nordens Ældste By, Ribe, omkring år 770 – og det er det sådan set stadig, Men Danmarkshistorien har alligevel fået et nyt kapitel. De nævnte genstande og erhverv var nemlig allerede at finde i Ribe fra år 700. Det har de nyeste arkæologiske udgravninger dokumenteret.
”Hvis man taler med sociologer, har de svært ved at kalde noget under 100 hektar – altså en kvadratkilometer – for en by. Mindre samfund har simpelthen ikke de strukturer, vi forbinder med bysamfund, men det har Ribe, selv om den blot er samlet godt 10 hektar, altså en ti gange så lille bosættelse,” fortæller Søren Michael Sindbæk, der er professor ved Aarhus Universitet og har været leder af udgravningerne.
”Byen var centreret omkring en gade ved en sejlbar åmunding, og omkring den har der ligget flere huse og bebyggelser, som vi endnu ikke ved alt om. Vi har fundet spor af en byvold og gravpladser, der viser, at der har boet ret mange mennesker. Og selv om byen har været lille, har den alligevel været meget specialiseret med mange håndværk.”
Mere end 100.000 effekter gravet op
Udgravningerne, der har fået navnet Northern Emporium, fandt sted i 2017 og 2018, og siden er alle fundene blev analyseret. I år er de så blevet præsenteret med et stort bogværk om projektet. Første bind kom i sommer, og andet bind kommer næste år.
På Museet Ribes Vikinger er der åbnet en stor udstilling, hvor en del af fundene kan ses, men langtfra alle, for arkæologerne fandt mere end 100.000 genstande fra byens tidlige historie. Og dertil skal man så lige lægge adskillige terabyte computerdata fra de mange undersøgelser, hvor arkæologerne har taget helt nye naturvidenskabelige redskaber i brug.
For eksempel skar de klodser af jorden, hvor Ribes tidlige historie fandt sted. Blokkene blev stabiliseret med en plastiksubstans, så de kunne skæres i tynde skiver og lægges under et mikroskop. Metoden, der kaldes mikromorfologi, har ikke tidligere været standard ved arkæologiske udgravninger, men gav en masse ny viden.
Som noget andet nyt blev al udgravningsjorden siet og behandlet med forskellige kemiske metoder for at analysere indholdet. Det betød blandt andet, at arkæologerne fandt ud af, at der havde levet insekter, der typisk trives hos mennesker i opvarmede rum.
Alle resultaterne og fundene er det, der har gjort arkæologerne så sikre på, at Nordens ældste by er en hel del ældre end hidtil har været antaget. Og de dokumenterer også, at byen er opstået på en anden også måde, end den gængse teori har været.
”Vi kan nu sige, hvordan Ribe blev til. Man har tidligere ment, at der var tale om en sæsonmarkedsplads om sommeren, men vi fandt nede i bunden af kulturlagene spor af et solidt hus direkte på en stærkt sammenpresset græsbund. Det vil sige, at det første, der skete, var ikke, at der lå en sæsonmarkedsplads, men at nogen byggede et temmelig stort hus. Det blev blandt andet også understøttet af data fra insekterne. Så nogen har boet der fast fra starten, og så er der i løbet af godt tyve år opstået et mønster med flere huse og tætte parceller,” fortæller Søren Michael Sindbæk.
Genstande kan dateres til bestemte år
Kulstof 14-metoden har i mange år været brugt til at datere fund af materialer, der har været levende, i forbindelse med arkæologiske udgravninger. Men en ny teknik har gjort metoden endnu mere præcis. En japansk professor, Fusa Miyake, fandt for nogen år siden ud af, at Jorden i år 775 blev ramt af en kraftig solstorm, og dén har i Ribe kunnet bruges som pejlemærke for at datere genstande helt ned på årstal og ikke årtier, som tidligere var det bedst mulige.
Det har givet Northern Emporium-forskerne et meget skarpt billede af, hvad der er foregået i tiden omkring Ribes fødsel, og hvordan vikingetiden gik i gang. For eksempel kan de se, at der var godt gang i byens perlemager-værksteder indtil år 790, men få år senere stoppede de, fordi byen havde fået langt flere internationale kontakter, der leverede billige perler i nye smarte designs.
Ifølge Søren Michael Sindbæk er rækken af vigtige fund meget lang – alt fra en lyre, der nu er Danmarks ældste strengeinstrument, til kristne og ukristne amuletter, der afspejler tro og ritualer.
”Men noget af det mest bemærkelsesværdige for mig er, hvordan sociale netværk har været i fortiden. Da jeg i sin tid studerede, hed det sig, at datidens mennesker meget sjældent havde kontakter uden for deres egen bebyggelse eller landsby. Men fundene i Ribe viser, at der tidligt har været kontakter længere væk, og selv om disse forbindelser måske ikke har været så mange, har de alligevel påvirket manges liv. Ikke bare i Ribe, hvor f.eks. perlemageren blev arbejdsløs på grund af de internationale handlende, men også langt borte. Der har været mennesker i Norge, der samlede rensdyrtakker for at sælge dem 800 kilometer væk. Det er fascinerende,” mener Søren Michael Sindbæk.
Du kan høre mere om fundene i Ribe og Northern Emporium i videnskabsprogrammet Kraniebrud på Radio4, hvor Søren Michael Sindbæk netop har været gæst og fortalt om, at Danmarks ældste by er ældre end vi troede.
