Samfund & Individ
Illustration: Maiken Jyndevad Stenvang Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Polen lider under Ruslands hybridskrigsførelse

I snart et år har russiske missiler regnet ned over Ukraine. Og Polen, der grænser op til krigen, tager imod massive flygtningestrømme fra Ukraine. Samtidig udnytter Rusland på strategisk vis flygtningesituationen – og presser flygtninge fra andre dele af verden ind over grænsen mellem Polen og Hviderusland.

Samfund & Individ
Illustration: Maiken Jyndevad Stenvang Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Rusland prøver at belaste og skubbe på EU’s ydre grænser ved at flyve flygtninge fra Mellemøsten op til Minsk, genne dem på nogle busser og så køre dem ud til grænsen, hvor man har nogle hviderussiske militsfolk, der står og presser dem ind over grænsen til Polen.

Rasmus Brun Pedersen, lektor, Aarhus Universitet

Polen er porten mellem krigen i Ukraine og resten af Europa - og de har allerede taget imod 2 millioner ukrainske flygtninge. Nu lægger Rusland yderligere pres på ved at fragte flygtninge fra Mellemøsten op til og indover den polske grænse.

Det er del af en ny type asymmetrisk hybridkrigsførelse, som Rusland gør brug for at ramme EU-landene, uden decideret at krydse grænsen og erklære krig - i stil med de hackerangreb på flere europæiske landes transport- og forsvars-sektorer i januar, som man også mistænker russerne for at stå bag.

I dette afsnit af Tænketanken, tager vi temperaturen på den sikkerhedspolitiske tilstand ved den polske grænse lige nu. Det er første afsnit i en miniserie på tre, der undersøger nogle af de grænseområder i Europa, der er brændpunkter for store konflikter i disse år.

Om to uger følger vi op med seriens andet afsnit, der undersøger den splittelse, der bobler op igen ved grænsen mellem Nordirland og Irland, efter Storbritanniens exit fra EU har vækket Nordirlandskonflikten til live igen. I sidste halvdel af 1900-tallet raserede den blodige konflikt mellem katolikker og protestanter i Nordirland. Og nu spøger den igen, fordi Brexit tvinger Irland og Storbritannien til at tegne deres fælles grænse klart op igen.

I seriens tredje og sidste afsnit kaster vi blikket mod det sydlige Europa, og ser nærmere på, hvordan det står til langs Middelhavsgrænsen til EU - hvor ufatteligt mange flygtninge og migranter er druknet i forsøget på at nå frem til bredden ved Grækenlands kyster. Vi ser også nærmere på Tyrkiets rolle som grænseland, der skiller de mange håbefulde flygtninge fra resten af Europa - og hvordan de sidste dages skrækkelige jordskred kommer til at påvirke de mange flygtninge i landet.

Grænser og brudflader
for EU-samarbejdet

Denne podcast er en del af en temaserie om grænser og brudflader i EU-samarbejdet, som vi publicerer med støtte fra Europanævnet.

Over seks artikler og tre særudgaver af podcastserien Tænketanken, undersøger vi de problematikker og udviklinger, der kendetegner EU’s grænseflader og grænseområder i disse år.

Denne podcast er en del af en temaserie om grænser og brudflader i EU-samarbejdet, som vi publicerer med støtte fra Europanævnet.

Over seks artikler og tre særudgaver af podcastserien Tænketanken, undersøger vi de problematikker og udviklinger, der kendetegner EU’s grænseflader og grænseområder i disse år.

Lyt til os der, hvor du lytter til dine podcast
Der kan du også lytte til tidligere afsnit af Tænketanken

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist, vært og tilrettelægger på podcasten Tænketanken.
ph.d. og lektor, Aarhus Universitet
Rasmus Brun Pedersen er ph.d. og lektor i international politik. Han fokuserer i sin forskning primært på dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik og på småstaternes rolle i international politik. Han har ligeledes beskæftiget sig med europæisk og transatlantiske sikkerhedsspørgsmål i den nye verdensorden.

ANBEFALET TIL DIG

Menu