Mere end hver fjerde borger i Letland tilhører det russiske mindretal. Men alligevel fik de politiske partier, der støtter mindretallet, ikke en plads i det lettiske parlament ved valget 1. oktober.
Valget fandt sted på et bagtæppe af lovstramninger rettet mod det russiske mindretal, en stærk geopolitisk appel om NATO’s tilstedeværelse i Baltikum og ikke mindst Putins invasion af Ukraine.
Hvad er valgresultatet i Letland et udtryk for? Hvordan forholder de baltiske lande sig til invasionen? Hvordan har den påvirket den politiske kurs, forholdet til Rusland og holdningen til de russiske mindretal?
Vid&Sans har spurgt Lars Johannsen, der er lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, og forsker i demokratisering i Baltikum og internationale forhold.
Balterne orienterer sig mod Vesten
Hvordan forholder man sig politisk til Rusland i de baltiske lande?
”Der er en politisk bekymring. Den kommer blandt andet til udtryk ved, at man fra politisk side betoner vigtigheden af NATO-landenes engagement. Den betoning ser man specielt i Letland, efter at Trump for nogle år siden stillede det retoriske spørgsmål: Hvorfor skal USA hjælpe Letland?
Udmeldingen gav rystelser i det politiske system og har medført, at letterne er ekstra opmærksomme på deres tilhørsforhold til NATO. Danmarks og andre NATO-landes militære tilstedeværelse i de baltiske lande bliver bemærket af de baltiske politikere, for tropperne signalerer, at Baltikum er en integreret del af NATO.
Derudover er der nogle geopolitiske spændinger, der drejer sig om det område, der kaldes Suwalki Gap. Det er en korridor langs den polsk-litauiske grænse, fra det russiske Kaliningrad i nordvest til Belarus i sydøst. I de baltiske lande er der en frygt for, at Putin vil gøre korridoren til en direkte forbindelse mellem Kaliningrad og Hviderusland. Militært frygter man også, at det vil være et potentielt angrebspunkt, hvor Baltikum kan blive afskåret fra resten af Europa og NATO-landene.”
Er der en bekymring over det store russiske mindretal i Baltikum?
”Det er vigtigt at skelne mellem det russiske mindretal og det russisk-talende mindretal. Det russisktalende mindretal dækker over borgere fra både Ukraine, Hviderusland og Rusland.
Det vigtige er ikke, om man er russisktalende, men om man har et baltisk eller et russisk statsborgerskab. Der er bekymring for, om den gruppe, som ikke er baltiske statsborgere, kan udnyttes af Putin som en form for provokatører eller femte kolonne – sådan som man har set det i det østlige Ukraine.
Mange fra det russisktalende mindretal har ofte fået deres nyheder via tv og aviser fra Rusland. Derfor arbejder man i Letland på at formidle flere af de lettiske synspunkter på russisk i medierne, fordi det er vigtigt at have russisksprogede nyheder, der ikke kommer fra Rusland.
Det samme arbejder man også på i Estland, hvor der bl.a. er nogle koncentrerede områder med et russisktalende mindretal uden baltisk statsborgerskab, særligt Narva i det nordlige Estland. Her er man bekymret for, om der kunne opstå uroligheder, eller om de ville støtte Putin, hvis der f.eks. kom en invasion.
Hvis man som mindretal føler sig under mistanke, kan det i sig selv øge spændingerne. Et af Putins argumenter for at invadere Donbas i Ukraine var også netop at beskytte de etniske russere.”
Letterne har samlet sig om lederen
Hvordan er folkestemningen i de baltiske lande i lyset af den russiske invasion af Ukraine?
”Der er en helt klar folkelig opbakning til Ukraine og en bekymring for ukrainerne i de baltiske lande. Det har der været siden annekteringen af Krim i 2014.
Dengang så man bl.a., at der cirkulerede indkøbslister blandt befolkningen i Estland. På indkøbslisterne opfordrede man hinanden til at købe ekstra ind på apotekerne, så man kunne sende medicin, bandager og lignende til de ukrainske soldater, der kæmpede på Krim-halvøen.
Men der er også nogle i de baltiske lande, der beundrer Putin. De fleste russisktalende orienterer sig dog ikke kraftigt mod Putin, men mod en stærk mand, som kan styre.
Efter Putins annektering af Krim lavede man i Letland nogle evidensbaserede undersøgelser af befolkningens holdninger til annekteringen. Her var der en forskel mellem det russiske mindretal og det lettiske flertal.
Der var blandt andet flere lettisk- end russisktalende, der mente, at Letland skulle støtte Ukraine økonomisk. Allerede dengang mente flertallet også, at man skulle støtte Ukraine, men slet ikke i samme omfang, som man gør i dag. Det var også et meget lille mindretal, der mente, at man skulle støtte Donbass som folkerepublik.”
Hvordan ser den politiske situation ud i Letland efter valget 1. oktober?
Siden invasionen i Ukraine har den lettiske regering kørt en hård kurs mod Rusland. Balterne ønsker bl.a. sammen med Polen at lukke grænserne til Rusland. Det har de udtrykt meget klart i EU.
Efter valget i begyndelsen af oktober ser det ud til, at der er opbakning til den kurs blandt det lettiske folk. Den siddende lettiske premierminister Arturs Krisjanis Karin fra centrum-højre-partiet Jaunā Vienotība er blevet styrket, og valgdeltagelsen lå fire til fem procent højere end sidst. Det tyder på, at man har samlet sig om lederen i en svær tid. Lidt ligesom danskerne gjorde om Mette Frederiksen under corona-krisen.
Men det mest bemærkelsesværdige ved valget er, at de partier, der går ind for at støtte de russisktalendes integration i landet, er røget helt ud af parlamentet.
Det gælder bl.a. det socialdemokratiske parti Saskaņa, også kendt som Harmony, der er fortaler for integration af det russiske mindretal, og før valget havde 23 af de 100 pladser i parlamentet.
Det tegner et billede af, at der er en stærk folkelig opbakning til at støtte Ukraine og orientere sig mod Vesten.”
Bekymring og forsvarsvilje
Den lettiske regering har siden invasionen indført en række love, der retter sig mod dem, der støtter Putin. For eksempel er det nu ulovligt at opholde sig ved eller demonstrere omkring de sovjetiske monumenter eller gøre brug af symbolet Z, der er blevet brugt af Rusland under krigen i Ukraine. Hvordan har det påvirket stemningen blandt mindretallet?
”Det virker ikke til, at der er et oprør på vej i mindretallet. I Riga sprængte man i august et sovjetisk betonmonument med Sovjetunionens røde stjerner i luften. Nedrivningen var beordret af det lettiske styre, men udløste ikke noget oprør i form af vold eller propaganda.
Selv om der er sympati for Rusland blandt nogle i det russisktalende mindretal, vil omkostningerne ved at støtte russerne i en eventuel krig være for store for de fleste. Der er mange russiske letter, der nyder godt af at arbejde i de baltiske lande og have den frihed, der er i EU. Det er de meget bevidste om.”
Hvad mener den baltiske befolkning om Putins indlemmelse af Ukraine?
”Der er en tydelig bekymring og en stor forsvarsvilje. Da Krim blev annekteret, blev der omdelt en bog på 20 sider med råd til civilbefolkningen i tilfælde af krig, og om hvordan der kan gøres modstand. Men jeg forventer ikke en folkerepublik i russisktalende områder som for eksempel Narva i Estland. Hvis der var udsigt til en folkerepublik, ville den allerede være der.
Omvendt kan man sige, at hvis der var noget i gære, ville det næppe blive varslet i forvejen. Typisk vil man kunne se optakten til et folkeligt oprør på bl.a. de sociale medier. Men der er ikke noget at spore i den retning.”
