Teknologi & Univers
Foto: Sergei Remezov/Reuters/Ritzau Scanpix

Russisk farvel til rumsamarbejde er trist symbolik

Rusland har meddelt, at landet trækker sig ud af samarbejdet om den internationale rumstation ISS allerede næste år. En symbolsk handling, der gør op med 50 års venskab og samarbejde mellem gamle og nye fjender.

Teknologi & Univers
Foto: Sergei Remezov/Reuters/Ritzau Scanpix

Rusland har meddelt, at landet ikke længere vil være en del af samarbejdet om den internationale rumstation ISS med udgangen af næste år. Det sker som reaktion på de vestlige sanktioner efter invasionen af Ukraine i 2022.

Rusland har været en del af samarbejdet om ISS sammen med NASA, ESA (det europæiske rumagtentur), Canada og Japan siden 1998, men det skal efter planen ophøre, fordi Rusland i stedet vil bygge sin egen rumstation. Rusland har tidligere drevet rumstationen MIR, der var i kredsløb om Jorden fra 1986 til 2001.

Det russiske farvel kommer til at sætte sig spor i den internationale rumforskning, men først og fremmest på det symbolske plan, vurderer astrofysiker og museumsinspektør Ole Eggers Bjælde fra Science Museerne på Aarhus Universitet.

”Rumsamarbejdet har skabt en forening og en forbrødring. Både på ISS og MIR mens den eksisterede. Der findes masser af billeder af amerikanske og sovjetiske astronauter, der omfavner hinanden i rummet. Det er noget, der har skabt partnerskaber og venskaber gennem historien,” siger han.

Bagom ISS

Den internationale rumstation (ISS) drives i fællesskab af NASA (USA), ESA (EU), Roscosmos (Rusland), CSA (Canada) og JAXA (Japan).

Rumstationen blev bragt i kredsløb i november 1998. Den bruges til forskning og består af beboelsesmoduler, solceller, varmesystemer, docking-moduler, laboratorier og robotarme.

Der er plads til syv astronauter ad gangen på ISS. I alt har knap 400 astronauter fra 20 forskellige lande opholdt sig i kortere eller længere tid på ISS.

ISS er i kredsløb i 422 km over jorden. Den bevæger sig med en fart på 27.600 km/t.

Russisk rumhvalp i Washington

Et af eksemplerne på, hvordan rumforskning har samlet nationer i konflikt, går tilbage til starten af 1960’erne. Rusland havde taget føringen i rumkapløbet og som de første sendt hunde i kredsløb om jorden - til amerikanernes store frustration.

Ved en officiel middag for præsident Kennedy og præsident Khrusjtjov i Wien i 1961, tilbød Khrusjtjov at familien Kennedy måtte få hunden Pushinka. Den var hvalp efter Strelka, som var en af de hunde, det sovjetiske rumprogram havde haft ude i rummet og fået levende tilbage med Sputnik 2.

Efter at hunden var blevet grundigt undersøgt (må man formode) af den amerikanske efterretningstjeneste, flyttede Pushinka ind hos præsidentfamilien i Det Hvide Hus og blev et elsket kæledyr for Kennedybørnene.

Året efter befandt verden sig på randen af atomkrig under cubakrisen, men det lykkedes for Kennedy og Khrusjtjov at nedskalere konflikten og afværge katastrofen - bl.a. fordi de havde en personlige relation, der var understøttet af rumhunden.

”Rumforskning har også på den, indirekte måde været med til at skabe venskaber mellem lande, så det er et kedeligt signal, Rusland sender ved at melde sig ud af samarbejdet nu,” siger Ole Eggers Bjælde.

Ingen videnskabelig katastrofe

Den russiske udmelding falder sammen med, at ISS efter planen skal sendes på pension med udgangen af dette årti og erstattes med en ny rumstation. Det betyder, at ISS skal fungere i godt en håndfuld år uden russisk indblanding, og det kan den også godt, vurderer Ole Eggers Bjælde.

”ISS er bygget op af forskellige moduler. Nogle af dem er russiske, og hvad der skal ske med dem, ligger ikke helt klart endnu,” fortæller han.

Rumstationen ligger i kredsløb i en højde af ca. 400 km over jorden. Her gør friktionen fra den ydre atmosfære, at stationen hele tiden taber højde, hvis den ikke bliver holdt oppe af boostere, der enten bliver tilsluttet fra raketter eller sidder i selve modulerne på ISS. Boosterne er russiske, og hvordan de skal erstattes, er ikke afgjort.

”Der er lavet forsøg med både amerikanske og europæiske rumfartøjer, som flyver op og løfter rumstationen igen, og det kan man også gøre. Omvendt er det besluttet, at missionerne på ISS slutter i 2030 og den er sat til nedstyrtning i 2031, så ISS er ikke i sig selv et så stort et problem,” siger han.

En ny rumorden

Hvad russerne har tænkt sig at gøre i stedet, er ifølge Ole Eggers Bjælde mere usikkert. Dels er den russiske rumforskning presset af krigen i Ukraine og de vestlige sanktioner, dels er hele scenariet omkring rumforskning på globalt plan ved at ændre sig.

”Fra et rumperspektiv ser vi ind i en helt ny verdensorden. Tidligere var der NASA, ESA og den russiske rumorganisation, men nu er der mange flere lande, der vil noget i rummet,” siger han.

Både mindre nationer som Japan og Israel og store lande som Kina og Indien har udviklet store rummissioner. Det betyder, at mulighederne for samarbejde og partnerskaber indenfor rumforskningen er blevet meget større. Det er muligt, at den russiske udmelding skal ses i lyset af den udvikling også, vurderer Ole Eggers Bjælde.

Håber på genfødsel af samarbejde

”Indenfor rumforskning og astronomi ser vi ikke så megen splittelse, så jeg håber, vi ser frem mod, at det igen kan være med til at lægge konflikter og stridighed bag os. Udforskningen af rummet er et fælles projekt, vi har sammen som menneskehed,” siger Ole Eggers Bjælde.

Han håber, at det russiske farvel ikke betyder flere isolerede projekter, men at vi i stedet bevæger os mod et større globalt samarbejde.

Da astronauterne fra Apollo 11 (de første, amerikanske, mennesker på månen, red.) var på en turné verden rundt efter deres hjemkomst i 1969, var de i tvivl om, hvordan de ville blive modtaget. Vietnamkrigen rasede, den kolde krig var iskold og verden var omtrent lige så polariseret som den er nu - og det var ingen selvfølge, at amerikanske NASA-astronauter ville blive pænt modtaget.

”Men de blev modtaget som helte alle steder,” siger Ole Eggers Bjælde. ”Det handlede om, at de havde gjort noget stort på vegne af menneskeheden, ikke om USA eller andre lande. Det er lige præcis det, rummet kan. Det er noget, vi udforsker i fællesskab for at udvide vores horisont.”

BIOGRAFIER

Journalist og forfatter, Vid&Sans
Jakob Brodersen er journalist og forfatter og fast bidragyder til Vid&Sans. Skriver især om teknologi og naturvidenskab.
Ph.d. og museumsinspektør ved Science Museerne, Aarhus Universitet’
Ole Eggers Bjælde er ph.d. i astrofysik og museumsinspektør ved Science Museerne ved Aarhus Universitet. Ole er fascineret af alle universets mysterier og er især optaget af mørkt stof, mørk energi og udforskningen af Solsystemet.

ANBEFALET TIL DIG

Menu