Så er den her igen. Vanebrudstiden. Hvid januar uden alkohol, højsæson for helsekure, nye mennesker i fitnesscentret og kø på løbestien. Det er som regel slut allerede før foråret, men hvorfor egentlig? Hvordan kan vi lykkes med varige forandringer frem for brudte nytårsforsæt?
Måske opgiver vi så let og hurtigt alle nytårsforsæt og glemmer hvert år, at de ikke rigtig virker for os, fordi vi har brug for dem. Brug for forførelsen, fornægtelsen og fortryllelsen, som vi tager med fra december ind i januar. Vi vil gerne tro på, at det virker.
Det meget lidt forførende faktum er, at det er hverdagen, der virkelig tæller i de fleste tilfælde. Vil du smide de ekstra kilo, så er det som bekendt ikke, hvad du spiser mellem jul og nytår, der batter, men hvad du spiser mellem nytår og jul. Det samme gælder for fitnesscenteret. Det er godt at komme i gang i januar, men det er bedre at være i gang løbende, så at sige.
Det kunne ellers være fedt, hvis der fandtes et quick fix på alle ens ophobede udfordringer. Det ville være herligt, hvis januar var en sådan mirakelmåned. Det skader naturligvis ikke at sætte noget nyt i gang i januar, men resultaterne afhænger af vedholdenhed og af, at du skaber nye vedvarende vaner.
Så hvad kan du helt konkret gøre, hvis du har nogle dårlige vaner, du gerne vil have bugt med, og gode vaner, du gerne vil grundlægge?
Vores liv er stærkt funderet i vaner
Det har faktisk jeg skrevet en hel bog om med titlen Vanebrud. Som kreativitetsforsker havde det nemlig slået mig, at det er vores vaner, der har størst betydning for kreativiteten. Inspireret af den amerikanske filosof og psykolog John Dewey kan man betragte et liv som en stort set praktisk affære, der er stærkt funderet i vaner.
Det er takket være vaner, at vi kan køre bil, vaske op eller løbe en tur. Den praktiske viden ”bor i vores muskler og ikke i bevidstheden”, som Dewey formulerede det. Vanerne giver overskud til at magte mere end ellers. Det er fx vores vaner, der kan gøre, at vi føler os hjemme et sted.
Vi kan vænne os til at spise flere grøntsager eller at gå i biografen hver torsdag med en god ven. Vi kan også vænne os til at ryge, drikke eller spise for meget. Gennem studier af dagbøger fandt tre amerikanske forskere i 2006 ud af, at op til 40 % af vores liv består af ubevidste vaner, rutiner og gentagelser.
Andre opgørelser når frem til lignende tal og konkluderer generelt, at vores liv og psykologi i store træk bygger på vaner mere end på instinkter eller bevidste refleksioner, som vi kan sætte ord på.
Vanerne er altså nøglen til meget her i livet, men hvordan formår vi at bryde, ændre eller starte helt nye vaner, der kan åbne døren til en gemt eller glemt kreativitet? Hvilke vaner skal du værne om i dit liv, og hvilke skal du måske bryde med for at bringe din kreativitet mere i spil?
Syv vanebrudsmetoder
Her kommer syv konkrete vanebrudsmetoder, som jeg selv har udviklet, formuleret og i øvrigt forsøger at praktisere selv. Hvad der udgør gode vaner og gode vanebrud er naturligvis altid individuelt og til diskussion, men her er inspiration.
1 - Spørg
At spørge er det, små børn gør konstant for at lære mest muligt, mens voksne ofte stopper med at stille de sære, åbne og udfordrende af slagsen. At spørge kan være et vanebrud, hvis man har fået for vane at suse gennem tilværelsen uden at stoppe op og stille spørgsmål til den virkelighed, man møder på sin vej. Måske skal du bruge januar til at øve dig på at spørge mere grundigt og åbent til det, du oplever og erfarer.
2 - Lær
Man kan have brug for at lære noget nyt, hvis man til stadighed blot fortsætter med det, man allerede er god til og fortrolig med. Det er fint at fortsætte i samme spor, hvis det løser de opgaver, man har, men måske bliver det en anelse rutinepræget, og til sidst løser man måske slet ikke de vigtigste problemer. Hvis man hver gang vælger den samme metode til at løse umiddelbart identiske problemer på arbejdet, eller hvis man hænger lidt for fast i de samme opskrifter til aftensmaden, så kan det måske være på tide at lære noget nyt.
3 – Se, mærk, duft, smag, lyt
At skærpe sin sansning kan være et godt vanebrud, hvis man går igennem verden uden rigtig at lægge mærke til den. Når vi sanser på nye måder, erkender vi også verden på nye og inspirerende måder og gør nye erfaringer. Det åbner nye muligheder for kreativiteten.
4 - Leg
For børn er legen sjældent et vanebrud, men det kan det ofte være for voksne. At turde lege med forestillingerne om, hvordan verden hænger sammen, eller hvordan man lavpraktisk når i mål med et projekt på en ny måde, kan være et givtigt vanebrud.
5 - Tænk
I en tid, hvor alting synes at gå hurtigere og hurtigere, glemmer vi ofte at stoppe op og tænke os om. Derfor kan vi have brug for metoder, der sætter nye tænkemønstre i gang.
6 - Fordyb dig
Fordybelse handler om at turde bryde med den vane, vi kan have med at lade os distrahere af alt for mange inputs, nye informationer og nye oplevelser. Det bliver vi ikke nødvendigvis mere kreative af, så fordybelsen er for mange i dag et nødvendigt og tiltrængt vanebrud.
7 – Glem dig selv
Selvforglemmelse kan man have brug for, hvis man er begyndt at tænke for meget over, hvordan man virker på andre, og om man er god nok. Selvforglemmelse handler om at turde være i det, der sker, når man bare lader sig kaste ind i og dvæler ved det, der sker.
De syv vanebrud er ikke en færdig opskrift på det kreative liv, men de er elementære metoder til at bryde vaner som afsæt for kreativitet. Det er metoder, som du kan fortolke frit, så de finder deres egen form og relevans i dit liv.
Det er altså okay at vedkende sig de positive aspekter af det at have vaner. Vaner er en konserverende praksis. Uden vaner har vi intet at bryde med, og der opstår ikke kvalificeret udvikling og kreativitet. Vi er afhængige af vanerne for at kunne etablere bruddet, der kan skabe nyt. Gentagelse er på den måde forudsætningen for spontanitet, fantasi og improvisation. Spontanitet og skabende udfoldelse hører sammen med ritualer og gode regler.
Det vigtigste, du kan gøre for at fremme kreativitet, er altså at overveje, hvilke vaner der er frugtbare at forfølge, og hvilke der måske skal brydes.
Det kan være, at du skal forsøge at træde nye stier og spor i dit liv, på arbejdet eller privat. Det kan være, du skal overveje, hvilke spor vil du sætte. Det kan være, du skal tænke over, hvilke spor du kan få lov at sætte, og hvem eller hvad der forhindrer dig i faktisk at gå nye veje, hvis du gerne vil det.
Hvilke brud er meningsfulde? Det mener jeg, er det absolut vigtigste spørgsmål for forståelsen af kreativitet. Det er meget vigtigere end at lære at få ideer, som ellers synes at være det herskende dogme blandt kreativitetsforskere og konsulenter, der forsøger at lære andre at være kreative.
Måske skal januar faktisk være den måned, der sætter dine bæredygtige vanebrud i spil. Det skader ikke at gøre forsøget.
