I september 2022 blev gasledningerne Nord Stream 1 og 2 udsat for sabotage i dansk farvand. Knap var lækagerne offentliggjort, før teorierne boblede. Stod Rusland bag, gjorde Ukraine – eller var det USA? Du var jo vild med den slags kriminalgåder og opfandt da også mesterdetektiven Sherlock Holmes. Hvordan ville den piberygende herre have grebet sagen an?
- Holmes er en insisterende iagttager. Han tror fuldt og fast på, at verden drives af kausaliteter; at enhver hændelse har en årsag, der beror på noget forudgående. Når vi opfatter en episode som tilfældig, skyldes det ganske enkelt, at vi endnu ikke er i stand til at se hændelsen i dens logiske sammenhæng.
Holmes er også en skarp menneskekender med et sikkert blik for detaljen. Hver dag læser han aviser fra hele verden, indsamler informationer til et mentalt arkiv, og krydsrefererer dagens begivenheder med ældre oplysninger.
Vores mesterdetektiv ville derfor ikke have foretaget sig andet end at stoppe piben og læne sig tilbage i stolen – for han ville allerede have forudset sprængningen i dybet! Han kunne næppe sætte klokkeslæt på dynamitstangens detonering, men baseret på sin forudgående viden og ren logik, ville han betragte hændelsen som uundgåelig.
Gåden er med andre ord løst, før den opstår - og resten er sådan set bare et spørgsmål om elementære praktikaliteter.
Der dukker hele tiden nye spor op i sabotagesagen, men de peger i alle mulige retninger. Hvordan løser vi mysteriet om sprængningen i Østersøen? Vi kan vel ikke bare antage, at Putin, Zelenskyj eller Biden står bag uden klokkeklare beviser? Sherlock teoretiserede jo aldrig, før han havde de nødvendige fakta.
- Ganske rigtigt, Holmes teoretiserer aldrig, fordi han oftest har indsamlet alle fakta, før hændelsen sker! I småsager kan han selvfølgelig have brug for at besøge gerningsstedet, særligt hvis pressens journalister igen har været skødesløse i deres dækning, men i større, politiske affærer løser han problemet hjemme fra 221B Baker Street.
Alle problemstillinger har en løsning! Gåder er bare erkendelser, vi endnu ikke er kommet frem til. Sådan er videnskab. Giv tid, strukturér jeres viden og tænk jer godt om – så vil I en dag støde på manden med dykkerklokken!
- Dine karakterer Sherlock Holmes og professor Challenger var dybt seriøse videnskabsmænd, der gik rationelt til verdens gåder. Selv var du uddannet læge og forskede bl.a. i giftige planter – men du var også frimurer og verdensberømt spiritist. Er det ikke konfliktfyldt både at dyrke mikroskopets magt og tro på ånder, der taler til os fra det hinsidiges?
- Hvorfor stiller I mig altid det spørgsmål? Det gør mig faktisk en smule pikeret! For hvad er videnskab i grund og bund? Det er en konsensus mellem forskere, og historien viser os, at det tager lang tid, før konsensus rykker sig og accepterer de nye sandheder.
For år tilbage fnøs videnskaben hånligt af Newton, og store videnskabsmænd har med matematisk præcision både bevist, at jernskibe ikke kan flyde og at en kuldamper umuligt kan skabe nok energi til at krydse Atlanten. Gang på gang bliver vores verdensbillede modbevist, men det leder alligevel ikke til, at vi reviderer vores opfattelse – rent intuitivt afviser vi nemlig alt, der støder imod etableret viden!
For mig at se er det vi kalder ”spiritisme” baseret på klar evidens. Men kristendommens forklaringer og videnskabelig vanetænkning giver os skyklapper på og forhindrer os i at acceptere, at sjælen lever videre uafhængigt at kroppen.
Boblerne i Østersøen skyldes ikke åndelig indgriben, bevares, men er man opmærksom, kan man møde kontakten med det hinsides hvor som helst.
