Nu er det klart: Tirsdag den 1. november valfarter vi til landets valgsteder og sætter kryds ved et af de 14 partier. Og det i al hemmelighed bag et forhæng. Men at valget foregår på dén måde, er ingen selvfølge. I folkestyrets første halve århundrede var valget både offentligt, udemokratisk og forbeholdt mænd over 30.
Vi er naboer, bundet sammen af en bro og en fælles fortid, og vi bryster os ofte af at have ret identiske politiske systemer. Den 11. september skal svenskerne igen til stemmeurnen, men hvor ens er vi egentlig, når det kommer til stykket? Ikke særlig meget, og det ses tydeligt i processen fra valgkort til stemmeboks.
En mere end 100 år gammel regnemetode giver de store partier en fordel ved de danske kommunalvalg. Metoden burde være ændret for længst, siger valgforsker.
Dyk ned i sektionerne
