”Det er efter den første februar. Vi ved du har ”snakket” men det hjælper dig IKKE dit pædofile svin. Dit livs mareridt starter nu i fase 1. og absolut ingen kan hjælpe dig kun dig selv ved at betale. I mellemtiden kan du begynde med dine tænder de er ulækre og din kaffeånde er helt utålelig pædofile stodder. Du skal også begynde at gå oftere i bad alle ved du ikke bader nok dit pædofile svin det var jo også din ulækre lugt der fældede dig i sin tid med de små piger dit svin. Lev godt så længe det varer og betal dine regninger hvis du skal tilbage til livet dit svin. Hold lidt øje med tingene omkring dig på aftenvagterne”
Sådan ser ordlyden fra et ægte trusselsbrev ud. Det stammer fra en kriminalsag, hvor der blev sendt 19 meget forskellige trussels- og chikanebreve ud til tre forskellige personer omkring 2015. Brevene havde en række forskellige underskrivere, men var afsenderen til alle brevene i virkeligheden den samme?
Det er et eksempel på en af de sager, hvor politiet beder en ekspert i det danske sprog analysere teksten for at blive klogere på afsenderen. Og dem bliver der ifølge eksperten, professor Tanya Karoli Christensen, flere af. Og hun må have en god fornemmelse for antallet af sager, for hun er nemlig den eneste herhjemme, der har specialiseret sig i den type tekstanalyse inden for retslingvistik. Så hvis politiet har brug for den slags, er der kun et sted at gå hen.
Analyser til forskellige stadier i efterforskningen
Tanya Karoli Christensen laver to slags analyser, profilering og ophavsanalyse.
”Den nemmeste måde at forstå forskellen er nok, hvis man forestiller sig en politiefterforskning om et anonymt trusselsbrev. I starten har politiet ingen særlige mistænkte, så der kan man lave det, vi kalder sproglig, demografisk profilering. Er der noget i teksten, der indikerer hvilken type skribent, der står bag? Cirka hvilken aldersgruppe taler vi om? Kan vi sige noget om uddannelsesniveauet? Er der noget særlig faglig viden, der er smittet af i sprogbrugen? Har personen et andet modersmål end det, der skrives på i brevet? Så vi kigger helt bredt på, hvad vi kan se ud af brevet,” fortæller retslingvisten fra Københavns Universitet.
”Længere fremme i efterforskningen kan det være, at politiet har en eller flere mistænkte. Så kan politiet indhente tekster fra de mistænkte, og så kan man sammenligne de tekster med trusselsbrevet. Det er en lidt anden type opgave, hvor det ikke handler om at udlede, om der er noget, der peger på afsenderens baggrund, men snarere om der er forskelle og ligheder i de sproglige træk i teksterne,” siger hun.
Hej pædofile
Første brev var bare for sjov som ingen tager sig af de kan se det bare var for sjov. Næste brev vedr. din pædofili vil 100 % blive taget alvorligt det lover vi dig da det skrives til 100 familier tæt på dig og her er der INGEN tvivl om hvad du er for et svin der vil formuleringen være helt klar og beviser vedlægges.Hold øje med hvad der er på din computer for en dag kommer politiet efter der er mange børnebilleder på.
Hører VI ikke fra DIG så...
SENDER VI I FØRSTE OMGANG VEDLAGTE BREV TIL 30 FAMILIER VENTER LIDT HEREFTER TIL 60 OG HEREFTER 120 OVS. osv.
På et tidspunkt kan det være du begynder at tænke og hvis du ikke gør det så vil vi blive ved og ved og ved med stærkere og stærkere synspunkter hvor du 100 % til sidst gør det du har lovet og skal så nemt er det.
Det her et andet eksempel på et af de trusselsbreve, som blev udsendt for syv-otte år siden. Når Tanya Karoli Christensen får sådan nogle i hænderne, leder hun efter mønstre eller eksempler på forskelle. I de to eksempler ovenfor vil du eksempelvis kunne genfinde ord som pædofile og svin, og i mange af de andre trusselsbreve i sagen blev de ord også brugt. Og de omhandlede tre forskellige personer, der så vidt vides ikke havde været indblandet i pædofili. Så afsenderen havde tilsyneladende også et mønster med at dele gavmildt ud af ubehagelighederne til folk uden at skele til virkeligheden.
Og jo flere af den slags paralleller eller forskelligheder, Tanya Karoli Christensen kan spore, jo stærkere et indicium bliver det i forhold til, om det er den samme brevskriver eller ej. Men ophavsanalysen bliver aldrig til et endegyldigt bevis, understreger hun. Det kan til gengæld udgøre et væsentligt indicium, der sammen med flere andre kan føre til en konklusion. Det samme gælder profileringsanalysen, hvor hun skal beskrive en afsenders karakteristika.
Svært at udgive sig for en anden skribent
”Der er ikke lavet nogen særlige undersøgelser af, hvor sikker profileringsanalysen er. Den fungerer bedst som en af del af en efterforskning, hvor den kan understøtte andre efterforskningsskridt. Den kan for eksempel støtte en mulig mistanke, men den kan også give anledning til, at politiet søger andre steder,” siger Tanya Karoli Christensen.
Metoden er dog så sikker, at hun ikke mener, at det er særligt sandsynligt, at nogen kan efterligne en anden persons skriveform.
”Man kan selvfølgelig godt forsøge at efterligne skrivestilen; særlige vendinger og ord, at skrive med store og små bogstaver på en særlig måde og måske også efterligne tegnsætningen. Men de mere underliggende strukturer som grammatik og opbygning vil de færreste lægge mærke til, og derfor er det enormt svært at skrive som en anden,” fastslår hun.
”Hej med dig din gamle pædofile stodder! Vi har ondt af dig da dit liv efter 1. februar vil ændre sig totalt hvis du ikke betaler hvad du skylder. Sælg din båd og få den gamle tilbage……………..så har du råd….. Vi lover dig vi overholder hvad vi har lovet dig……..og ingen eller intet kan ændre dette du er et svin som har snydt så mange samt den kone du var gift med i 3 uger da du ikke kunne holde dine beskidte fingre fra hendes datter. Din omverden vil få alt i vide om dig men du har fortsat et valg som du ved og som vi meget kraftigt skal råde dig til at vælge rigtigt alt andet vil være lidt synd og uudholdeligt for dig vi ved jo du er en tøsedreng de andre siger du allerede har tudet….. Sov godt i dit flotte sort betalte rækkehus så længe det varer hvis du ikke………..”
I dette tredje trusselsbrev fra sagen var der flere spor for Tanya Karoli Christensen. For eksempel kræver brevskriveren penge. Det var også et gennemgående træk. Og så var der ordet samt.
”Vi kunne se, at der var en stor overhyppighed af samt, der blev brugt i stedet for og. Man kan ved hjælp af tekstdatabasen Korpus.dk sammenligne brugen af et bestemt ord med, hvordan det bruges i andre former for dansk som aviser, romaner og den slags, og samt blev brugt 18 gange hyppigere i trusselsbrevene end i Korpus.dk, fortæller retslingvisten.
Gerningsmanden blev dømt
Den store mængde trusselsbreve, hvoraf en del rent faktisk blev opsnappet af postvæsnet, inden de nåede modtagerne, viste sig også have forbindelse til en stribe sms-trusler, som politiet havde undersøgt nogle år forinden. Og selvom det var to forskellige teksttyper – brev og sms – kunne Tanya Karoli Christensen også finde paralleller mellem dem.
”Hvis der kun havde været en enkelt indikator som eksempelvis overhyppigheden af ordet svin, så ville det have været en svag indikator, men her var der så mange og så forskelligartede ligheder på tværs af sproglige niveauer, at det var en stærk indikator. Retten endte med at dømme den tiltalte og mente altså, at den samme person havde stået bag alle skriverierne, ud fra en samlet betragtning af de forskellige indicier.”
Tanya Karoli Christensen var for nyligt med i Radio4-programmet, Kraniebrud, hvor hun fortalte mere om retslingvistikken. Det kan du høre her.
