Hvis du først er begyndt at tro på konspirationsteorier eller misinformationsteorier, så har du en tilbøjelighed til at købe flere af dem.
Michael Bang Petersen, professor i statskundskab, Aarhus Universitet
I denne uge oplevede verdenssamfundet et kollektivt deja vu, da vrede tilhængere af den tidligere brasilianske præsident Bolsonaro stormede kongressen i Brasilia. Næsten på årsdagen for og på helt samme vis, som da vrede Trump-tilhængere stormede kongressen i USA i 2021.
Begge aktioner blev offentligt koordineret på sociale medier. Hyldet af tilhængerne som en kamp for ytrings- og forsamlingsfrihed. Og fordømt at modstandere og mainstream medier som konspiratoriske angreb på demokratiet.
Men hvad er det, der gør, at den slags kampagner spreder sig så hurtigt - og så effektivt - på sociale medier? Det får du svaret på i denne uges Tænketanken, som er første afsnit i vores nyes miniserie om ytringsfrihed på de sociale medier.
Tænketanken er Vid&Sans' ugentlige podcast. Den udkommer i små miniserier, der hen over 3-4 afsnit dykker ned i et emne, der præger nyhedsstrømmen. I seriens andet afsnit kan du glæde dig til at møde den sydafrikanske diamantarving og iværksætter, Elon Musk, der i slutningen af oktober købte SoMe platformen Twitter. Og i ytringsfrihedens tjeneste straks lukkede bandlyste kendisser og rabiate organisationer ind i varmen igen.
Og apropos bandlyste kendisser, så kan du møde endnu en af dem i seriens sidste afsnit. Her undersøger vi nemlig, hvordan vi mennesker reagerer, når vores idoler ytrer sig om noget, vi mener er forkert. Som f.eks. når den massesælgende rapper og republikanske præsidentkandidat, Kanye West, hylder Hitler og trækker i en "White Lives Matter"-T-shirt.
