Tidligt om morgenen onsdag 7. december i år rykkede over 3.000 tyske politifolk og soldater ud i en koordineret aktion mod 137 boliger over hele Tyskland, Østrig og Italien. Målet for aktionen var at arrestere toppen af en højreekstrem bevægelse, som verden nu kender som ’Die Reichsbürger’ – rigsborgerne.
Reichsbürger er en samlebetegnelse for en række forskellige grupper og fraktioner på den ekstreme tyske højrefløj. Fælles for dem er, at de ikke anerkender den tyske forbundsstat.
I stedet mener de, at Tyskland stadig – juridisk set – er det tyske Rige, og deres mål er derfor at omstyrte den tyske regering og genindføre en form for monarki, kejserstyre eller anden autoritær statsform.
”Der har været nogle tegn de senere år på, at der har været en oprustning på den tyske højrefløj – særligt indenfor rigsborgerkredsene. Det var måske ikke så underligt, at efterretningstjenesten slog til, men bevægelsens omfang og organisering var overraskende,” siger Ph.d. Rikke Alberg Peters, der er lektor ved UCL Historielab og bl.a. forsker i konspirationsteori og højrefløjsbevægelser.
Tyskland er ikke en stat
Reichsbürgerne mener kort fortalt ikke, at den tyske forbundsstat eksisterer. Derfor nægter en del af dem at betale skat, moms og andre afgifter, ligesom de heller ikke vil betale bøder eller indgå i andre relationer med staten. I stedet udfærdiger de deres egne myndighedspapirer som pas og kørekort. De mener, at staten grundlæggende er at sammenligne med et firma, som man altså kan vælge, ikke at være kunde hos.
”Grunden til, at der strafferetligt og juridisk har været fokus på en del af disse personer også inden aktionen i december er, at de har været en torn i øjet på politiet og andre myndigheder. Hvis de for eksempel får en fartbøde, nægter de at betale, de modsætter sig anholdelser osv. Det skaber en masse unødigt papirarbejde, fordi der skal bruges mange ressourcer på at retsforfølge disse mennesker og gøre op med deres alternative juridiske papirer,” fortæller Rikke Peters.
Delte meninger om Tyskland
Reichsbürgerne består af mange forskellige ideologiske grupperinger. Det er derfor ikke alle rigsborgere, der er nynazister eller fantaserer om det Tredje Riges genkomst. I det antidemokratiske fællesskab findes blandt andet grupperingerne Fürstentum Germania, som forsøgte at oprette sin egen miniputstat i 2009 og Republik Freies Deutschland, som oprindeligt startede som en anti-atomkraftsbevægelse i 1980erne. Andre ønsker en tilbagevenden til det tyske rige som det så ud i kejsertiden fra 1871 – 1918.
Fælles for dem er dog, at de anser de Den tyske Forbundsrepublik for en illegal statsdannelse, som bør væltes, og at politikere og andre myndighedspersoner bør afsættes og retsforfølges.
Kejser med et broget følge
Ifølge de tyske efterretningstjenester var årsagen til razziaen den syvende december at forhindre et terroranslag, der havde til formål at afsætte den siddende regering og overtage regeringsmagten under ledelse af den 71-årige Henrik Reuß, også kaldet Prins Heinrich XIII, som tilhører en gammel adelsslægt fra Thüringen.
”Man var langt i planlægningen og havde udpeget ministre, kabinetter og ministerier for den nye regering, der skulle tiltræde i stedet,” fortæller Rikke Peters.
”Hvor realistisk det egentlig har været, er man nok lidt i tvivl om,” siger hun. ”Der er kun få personer indenfor bevægelsen, der har nogen form for juridisk eller anden uddannelsesbaggrund, der gør at de har nogen form for pondus. En del af dem er pensionerede politifolk, soldater eller blot galninge. Der har måske været fem - ti personer, som har været tilregnelige på et højere intellektuelt plan. Men det er klart, at med den tyske historie in mente, bekymrer det mange tyskere, at de har været så forholdsvis langt med planlægningen og udførelsen af det her angreb,” siger hun.
Anslag mod demokratiet
Selv om en omstyrtning af den tyske regering ikke som sådan har været et sandsynligt resultat, er der alligevel al mulig grund til at tage truslen fra Tysklands voldsparate højreekstreme meget alvorligt, understreger Rikke Peters.
”Mange af dem er i stand til at betjene store våben, og de er parate til at ofre menneskeliv. Så selv om der ikke er frygt for et egentligt statskup, kan de lave forholdsvis meget ravage og skabe nogle forfærdelige terroraktioner, hvis det er det, de vil,” siger hun.
Blandt de planer, efterretningstjenesterne konfiskerede syvende december, var anslag mod strømforsyning og anden infrastruktur i Berlin. Desuden skulle medlemmer af det tyske parlament tages som gidsler.
”Reichsbürgerne har i deres naivitet sikkert forestillet sig, at de med en stor aktion ville kunne få det tyske folk med sig og gennemføre en revolution. Det hele bærer dog præg af, at man har haft planer op til en statsovertagelse, men at man ikke rigtig har evnet at tænke over, hvad der skulle ske, hvis kupforsøget rent faktisk var lykkedes,” siger Rikke Peters.
Rygvind fra COVID-19
Når de tyske myndigheder valgte at gribe ind tidligere på måneden, skyldes det formentlig også, at der over de seneste seks-syv år har været en optrapning af statsfjendtlige, højreorienterede aktiviteter. De startede især under flygtningekrisen i 2015 efter Angela Merkels berømte inkluderende ’Wir schaffen es’-flygtningepolitik og fik ekstra vind i sejlene under coronapandemien, hvor strenge statslige restriktioner fik mange til at protestere over den midlertidigt indskrænkede personlige frihed.
Protesterne mod coronarestriktionerne samlede titusindvis af mennesker i optog over hele Tyskland, og det var netop i kølvandet på en coronademonstration i Berlin, at en gruppe reichsbürgere i 2020 forsøgte at storme den tyske Bundestag – uden dog at kunne slippe forbi politi og vagter.
”Siden da har man været opmærksom på, at de er der, at de er våbenføre og at de i den grad er volds- og terrorparate,” siger Rikke Peters.
Infiltrerede efterretningstjenester
Samtidig er det sandsynligvis en faktor, at den tyske indenrigsminister Nancy Faeser for nyligt tilførte politi og efterretningsvæsen en gedigen ekstrabevilling for at få ryddet op i tjenesterne. Hun har blandt andet oprettet nye styrelser og nye aktiviteter, der har til hensigt at overvåge og bekæmpe højreekstremistiske aktiviteter. Det er nemlig et ubehageligt faktum, at selv om de 20.000 højreradikale kun udgør en forsvindende lille del af Tysklands ca. 83 millioner indbyggere, har de haft held til at infiltrere både politi og militær.
”Indtil for ganske nylig har der været en tendens til, at man ikke har taget den tyske højrefløj alvorligt nok. Fremtrædende ekstremismeforskere har peget på, at der i mange år i de øverste politimyndigheder – også indenfor selve det organ, der hedder Bundesverfassungsschutz, som svarer til det danske PET og FET – har været en delvis infiltrering på alle niveauer af personer med sympati og kontakt langt ind i højreekstreme kredse,” fortæller Rikke Peters.
”Om de seneste begivenheder er en direkte udløber af den skærpede indsats for at komme dem til livs, kan man nok ikke udelukke,” siger hun.
Danske rigsborgere
En organiseret tysk højrefløj, der vil skrue tiden tilbage til før Anden Verdenskrig får alarmklokkerne til at ringe hos de fleste, men faktisk er rigsborgertanken ikke noget unikt tysk, understreger Rikke Peters.
”Hele det tyske rigsborgerfænomen er en del af en større, international bevægelse, som kaldes ’Sovereign Citizen Movements’ – uafhængige borgerbevægelser, eller såkaldte suverænitetsbevægelser. De findes blandt andet i USA og Canada, og vi har også selv en lille afart af det herhjemme i bevægelsen Acephali. Den består af ganske få personer, men fænomenet suverænitetsbevægelser er alligevel med i PETs seneste terrortrusselsvurdering,” siger hun.
Ifølge suverænitetsbevægelsernes antistatslige ideologi er alle mennesker født frie, og at man som borger derfor ikke kan påtvinges statens regler og love. I Danmark mener Acephali, at Kongeriget Danmark og alle statens institutioner og myndigheder er udenlandske virksomheder, der har gjort borgerne til slaver. De mener dog primært, at opgøret med slavestaten skal ske gennem omfattende papirarbejde, når bevægelsens medlemmer konfronterer myndighederne ved at nægte at betale skat, fartbøder, registreringsafgifter osv.
Dyb konspirationsteori
Det særlige ved de tyske rigsborgere er dog, at de på grund af Tysklands nyere historie faktisk har en juridisk krog, som de kan hænge deres ideologi op på. Da den tyske grundlov blev forfattet af de allierede sejrherrer i 1949, blev den nemlig ikke stadfæstet af en folkeafstemning, og derfor mener rigsborgene ikke, at den er juridisk gældende. De mener heller ikke, at der blev indgået en officiel fredsaftale i 1945
”De ser Tyskland som en marionetstat for sejrherrerne efter Anden Verdenskrig, og mener, at landet i virkeligheden styres af USA, den store jødiske lobby, frimurerne og så videre. Der er blandet en del deep-state-konspirationsteori ind i det – altså ideen om, at staten styres af hemmelige magter,” fortæller Rikke Peters.
Den højreradikale kamæleon
Selv om aktionen syvende december har kappet toppen af Reichsbürgernes fællesskab, er Rikke Peters ikke i tvivl om, at vi kommer til at høre mere til dem i fremtiden, selv om det måske bliver i en anden konstellation.
”Den tyske højrefløj har som en kamæleon vist sig i stand til at tilpasse sig internationale strømninger og bruge de ting, der sker i den internationale højreradikale bevægelse. Det er det her også et eksempel på. Der er måske kun 20.000 aktive personer på den ekstreme tyske højrefløj, men hele tankegodset og vreden og modstanden mod staten har langt større vægt på de sociale medier. Især i kølvandet på coronapandemien er der kommet en opblomstring af en antistatslig og antimyndighedsretorik, som lukrerer på disse strømninger. Den har trukket mange med, som ellers ikke ville have ekstreme højreradikale sympatier,” siger hun.
