De sidste 30-40 år har politikerne diskuteret, hvordan man kan motivere unge til at vælge uddannelser, der i højere grad flugter med arbejdsmarkedet behov. Det er også en af de grundlæggende tanker i regeringens bebudede uddannelsesreformer, der sigter på at gøre erhvervsuddannelser mere attraktive på bekostning af bl.a. det almene gymnasium, og forkorte en række kandidatuddannelser, så de studerende kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet.
Men i praksis har det vist sig svært at påvirke de unges uddannelsesvalg. Groft sagt gør de unge, mere eller mindre hvad der passer dem – trods alle politiske intentioner om at lokke eller presse dem ind på bestemte uddannelsesspor.
Men i virkeligheden er det måske de uddannelsessøgende, der har den mest realistiske vurdering af muligheder og behov på fremtidens arbejdsmarked, påpeger erhvervsforskeren Søren Schultz Hansen, der er ekstern lektor på CBS.
”Den digitale verden, som vi befinder os i, er en verden i konstant eksponentiel forandring og årlig fordobling af muligheder. Når man lever i sådan en verden, er det problematisk at have en plan, der er alt for klar. Derfor er det vigtigt for de unge ikke at være for målstyrede i planlægningen af deres uddannelse. De skal have en plan – men endelig ikke følge den! Det er det, man kunne kalde ’planlægningens paradoks’,” siger han.
Planlægningens paradoks
Vi lever i en verden, der bliver stadig mere foranderlig og uforudsigelig. Og det gælder i høj grad også arbejdsmarkedet.
Hvis man beslutter sig for at tage en uddannelse, som i løbet af fem år udstyrer en med et bestemt sæt af konkrete kompetencer, og forfølger det mål slavisk, kan man ifølge Søren Schultz Hansen være sikker på at stå det forkerte sted, når man er færdiguddannet.
”De forudsætninger, du regnede med for tre, fire, fem år siden, vil helt sikkert have ændret sig,” siger han.
Ifølge Søren Schultz Hansen er en del af løsningen i højere grad at skelne mellem grundlæggende kompetencer og specifikke færdigheder i uddannelsessystemet – og i højere grad fokusere på det første. Jo mere specifikke færdigheder, jo sværere er det at forudsige fremtidens behov.
”Hvis du f.eks. tager en uddannelse som datamatiker eller en anden it-uddannelse, kan det være en brugbar og relevant færdighed at lære et bestemt kodesprog. Men det er mindst lige så vigtigt at få en grundlæggende forståelse for, hvordan datasprog fungerer, for teknologiudvikling og for det at programmere.”
Den måde, en uddannelse bedst bliver i stand til at imødegå vilkårene i en verden i konstant forandring, er ifølge Søren Schultz Hansen at fokusere mest mulig på kompetencer og vente længst muligt med specialisering og færdigheder.
Men han medgiver også, at det er nemmere sagt end gjort, for det er svært ikke at være målstyret.
Vejen frem er ifølge Søren Schultz-Hansen at kombinere de to elementer på den rigtige måde.
I sin forskning har han beskrevet en metode til, hvordan man både kan forfølge et mål længere ude i fremtiden, samtidig med at man fokuserer på kompetenceudvikling her og nu. Han kalder det GPS-planlægning.
”Når du navigerer efter en GPS, skifter dit fokus væk fra målet, så snart det er indtastet. Herefter er fokus på det, der ligger ret forude: Hvornår du skal dreje næste gang, hvad der lige er sket og det næste der sker. Jeg kalder det også startstyring – inspireret af principper inden for softwareudvikling, hvor man ikke har faste behovsspecifikationer.”
Bryd med silotænkningen
Søren Schultz Hansen ser den stærke silo-opdeling af det danske uddannelsessystem som en anden stor udfordring i forhold til unges uddannelsesvalg.
”Når du vælger en uddannelse, planlægger du groft sagt fra starten, at du skal ende som kandidat i et bestemt fag fem år senere. Og det er ikke en fordel i den verden vi lever i. I f.eks. det amerikanske system er det meget mere almindeligt, at en bachelor i jura tager en kandidatoverbygning inden for noget andet. Det er en vej, jeg klart vil anbefale.”
Politisk fylder det meget, at unge uddanner sig inden for områder, samfundet har brug for – f.eks. har man i årevis debatteret mangel på arbejdskraft på velfærdsområdet og inden for en række håndværk. Her begår man ifølge Søren Schultz Hansen også den fejl at fokusere for meget på målet.
”Det er måske lidt meget at forlange af 18-årige, at de skal tage et valg om uddannelse, der er afgørende for hele deres liv, fordi det er for samfundets bedste her og nu. Og det, jeg kan se i mine studier, er, at det er for meget at forholde sig til for unge, at de f.eks. skal blive sosu-assistent eller sygeplejerske, fordi Danmark mangler arbejdskraft på området.”
Det samme gælder, når man prøver at overtale unge til en bestemt uddannelse ved at fokusere på job- og karrieremuligheder.
”Det vil tale mere til de unge, hvis kommunikationen handler om, hvad der sker de første seks måneder på en uddannelse. Og her er både det faglige og det sociale vigtigt. Unge motiveres ikke af, hvad de har af muligheder om fire, fem seks år, men af, hvad der sker nu og her.”
For de helt unge kan det i sig selv være skræmmende at låse sig fast i et bestemt uddannelses- eller karrierespor. Det er netop en af årsagerne til, at det almene gymnasium er så populært. Fordi du kan være sikker på ikke at blive til noget – lige med det første.
”Det, der betyder allermest for vores unge, er at have muligheder, helst uendelige. Det værste, de kan forestille sig, er at få frataget og begrænset deres mulighedsrum. Og når man fra politisk side forsøger at tvinge unge mellem 18 og 20 til at vælge en bestemt uddannelse, opleves det som netop det; at de får indsnævret og begrænset det mest fantastiske og fede ved deres liv – mulighederne.”
Hellere schweizerkniv end specialværktøj
I et interview, som Sørens Schultz Hansen foretog som led i sine undersøgelser af unges uddannelsesvalg, talte han med en kvindelig ingeniørstuderende, der var bekymret for at specialisere sig. Som hun formulerede det, virkede det utrygt at bruge fire år på at blive til ”verdens bedste saks”, når man ikke vidste om der var brug for sakse til den tid. Så hellere en schweizerkniv, der kan bruges til lidt af hvert.
Ifølge Sørens Schultz Hansen er netop den utryghed også en væsentlig del af forklaringen på de unges store fokus på karakterer. Høje karakterer er vigtige – ikke fordi de giver dig adgang til lige præcis den eller den uddannelse, men fordi de holder dine valgmuligheder åbne.
Hvis Søren Schultz Hansen skal give ét råd til politikerne om uddannelse, er det at gøre uddannelsessystemet mindre silo-opdelt og mere tværfagligt, med smidigere overgange på tværs af forskellige uddannelser.
Han anfægter ikke, at vi har brug for højt specialiseret arbejdskraft som aldrig før. Men vi ved bare ikke, hvad de skal være specialister i om f.eks. 5, 10 eller 15 år. Derfor er der brug for at skubbe specialiseringen mest muligt.
”Jeg tror faktisk ikke de unge har noget imod kortere uddannelser, hvis det bliver nemmere at komme tilbage og uddanne sig videre. F.eks. ved at udvikle fleksible et-årige overbygningsuddannelser som supplement til kortere grunduddannelser.”
