Samfund & Individ
Foto: Ritzau/Scanpix.

Valget om forsvarsforbeholdet vil få store konsekvenser

Folkeafstemningen 1. juni bliver afgørende for vores forhold til og samarbejde med de andre EU-medlemslande.

Samfund & Individ
Foto: Ritzau/Scanpix.

Den 1. juni skal vi til folkeafstemning om forsvarsforbeholdet og tage stilling til, om Danmark skal træde helt ind i EU's forsvarspolitik. Forsvarsforbeholdet har i næsten 30 år betydet, at Danmark ikke deltager i de dele af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet.

Om det bliver et ja eller et nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet, vil få stor betydning for vores forhold til de øvrige EU-medlemslande. Det fortæller Rasmus Brun Pedersen, lektor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Hør mere om følgerne ved at afskaffe eller bevare forsvarsforbeholdet i denne uges udgave af Tænketanken.

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist og lydredaktør på Vid&Sans. Vært på podcasten Tænketanken og producer af al bærende lyd.
Lektor, Aarhus Universitet
Rasmus Brun Pedersen er lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Han forsker i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, EU og alliancedannelser.

ANBEFALET TIL DIG

Vil vi kæmpe for vores land?

Krig er blevet tragisk aktuelt i Europa, og mange hylder ukrainernes vilje til at kæmpe for deres land. Men ville vi selv gøre det samme? Se på kortet, hvilke lande der er klar til kamp, og hvordan kampviljen har ændret sig gennem tiden.

Menu