Idé & tro
Foto: Wikimedia og Leif Schack-Nielsen/Ritzau Scanpix. Illustration: Lotus Pedersen

Velsignet være de fleste folkevalgte

I dag åbner landets folkevalgte det politiske efterår med en særlig gudstjeneste, og det har de gjort i snart 175 år. Ritualet hylder folket, folkekirken og Folketinget, men flere politikere kritiserer traditionen – og vokser dén kritik, kan ritualet miste sin betydning.

Idé & tro
Foto: Wikimedia og Leif Schack-Nielsen/Ritzau Scanpix. Illustration: Lotus Pedersen

Når Folketinget påbegynder sine forhandlinger i dag, første tirsdag i oktober, indledes de hvert år med en særgudstjeneste i Christiansborg Slotskirke. Det har været en fast tradition lige siden åbningen af Rigsforsamlingen i 1848.

Men hvorfor indførte...

Vær med til festen

Prøv Vid&Sans gratis i 14 dage.

Vid&Sans er nyhedsmediet for dig med sans for indsigt. Vi bringer forskernes perspektiv på både dine og tidens vigtigste spørgsmål. Medlemskabet fortsætter til 89 kr./md. Kom og vær med. bliv medlem

Folketingsvalget 2022

Hos Vid&Sans får du ikke hurtige historier, valgflæsk og varm luft. I stedet inviterer vi dig med bagom valgets mange temaer, tal og taler.

Med hjælp fra forskere inden for alt fra energi og historie til valgteknik og retorik giver vi dig baggrund, forklaringer og perspektiv.

BIOGRAFIER

Lektor, Københavns Universitet
Religionssociolog, ph.d. og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. Arly Jacobsen forsker bl.a. i forholdet mellem religion, politik og stat samt religiøse mindretal i Danmark, og har bl.a. medvirket til bogen Tørre tal om troen. Religionsdemografi i det 21. århundrede (2007) samt artiklerne "Holy Nations and Global Identities: Civil Religion, Nationalism, and Globalisation” (2009) og ”Covid-19: Religion, Trivsel og Eksistens.” (2021).
Vid&Sans
Journalist og redaktør på Vid&Sans. Skriver bl.a. om kultur, historie, politik og samfundsforhold.

MERE VALG TIL DIG

Suverænitet: fem bud på herskere, der kæmper om magten i dag

Da Rusland invaderede Ukraine, fordømte verdenssamfundet dem for at krænke Ukraines suverænitet. I Rusland selv taler Putin om at genskabe familiefaderens, troens og nationens suverænitet overfor de undergravende progressive værdier fra Vesten. Og herhjemme står vi netop overfor at vælge, hvem vi skal adlyde de næste fire år. Men hvor kommer retten til at herske egentlig fra – og hvad der sker, når der er mere end én suveræn, der vil være magtfuldkommen?

Menu