Hvorfor er vi her egentlig? Er der en større mening med livet? Skal vi lære noget bestemt af de oplevelser, vi møder på vores vej? Hvad sker der efter døden?
Livets store spørgsmål, hvad enten de handler om døden, religiøsitet, kærlighed, tilgivelse, skam eller skyld, optager de fleste danskere med jævne mellemrum. Nu har forskere fra Syddansk Universitet gennemført verdens hidtil største undersøgelse af åndelige og eksistentielle behov. Kortlægningen viser, at hele 81,9 pct. af de knap 26.700 deltagere inden for den seneste måned havde oplevet mindst ét stærkt eller meget stærkt åndeligt behov.
”Det er overraskende, at der i et bredt udsnit af befolkningen er så udbredte og så stærke behov for at beskæftige sig med det åndelige og eksistentielle område,” siger Tobias Anker Stripp, læge og ph.d.-studerende i Forskningsgruppen for Åndelig Omsorg, Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet. Sammen med professor Niels Christian Hvidt står Tobias Anker Stripp i spidsen for kortlægningen, der netop er udkommet i Lancet Regional Health - Europe.
”Undersøgelsen viser, at sundhed og det at have et godt liv er meget mere end en velfungerende krop og fraværet af sygdom. Trivsel handler også om det mentale, det sociale og det eksistentielle og åndelige. Det spiller ind, om man har gode relationer, om man føler sig tryg i verden og oplever, at livet giver mening for en. Det skal vi blive bedre til at snakke om – både som medmennesker og som ansatte i sundhedsvæsenet,” siger Tobias Anker Stripp.
Vi tænker alle over de store spørgsmål i livet ind imellem, og det intensiveres ved store livsbegivenheder som fødsler, død eller sygdom. Professor mso i filosofi Thomas Schwarz Wentzer, Aarhus Universitet, fortæller:
”Vi lever med eksistentielle behov og spørgsmål, som ikke kan løses – vi bliver ikke færdige med dem. Men vi kan tage os af dem på forskellig vis som samfund. Kirken har ritualer, som er vigtige for os, fordi de aflaster os. Og da vi er en velfærdsstat, bygger vi et hospice, der kan aflaste både den døende og familien i den sidste periode,” siger han.
Håb og tro påvirker sundheden
Mennesker, der lever med tro, håb og tillid til omverdenen, bliver mindre syge, kommer sig hurtigere og lever længere. Der er altså en sammenhæng imellem kropslig og mental sundhed og så det at have det godt på et mere eksistentielt plan. Det er årsagen til, at Institut for Sundhedstjenesteforskning interesserer sig for området.
Også religiøsitet og det, den kan føre med sig, afstedkommer direkte et bedre helbred, viser forskningen. Det har Vid&Sans tidligere skrevet om i artiklen Tro, håb og mening fører til et sundere liv.
Men i sundhedsvæsenet har samtaler om eksistentielle forhold kun en lille plads, selv om mange sundhedsprofessionelle giver udtryk for, at de netop gerne vil have den personlige kontakt. Travlhed og det intense fokus på det, der kan måles og vejes, spærrer for samtalen, forklarer Tobias Anker Stripp.
”Som sundhedsprofessionel spørger man ind til, hvor meget en person drikker, om han ryger, og om det gør ondt her og der – men man glemmer at ’se’ mennesket, man sidder overfor. Det kræver en helt anden kontakt og et andet nærvær at spørge til, hvad personen tænker over, og om der er noget, der særligt fylder,” siger han.
Han håber, at undersøgelsen kan bane vejen for, at læger i højere grad begynder at spørge ind til åndelige og eksistentielle emner, når de møder patienterne.
Syv ud af ti har behov for indre fred
Undersøgelsen ’EXICODE’ (EXIstential COhort DEnmark) landede i 2021 i flere end 100.000 voksne danskeres e-boks. Knap 26.700 tilfældigt udvalgte voksne danskere svarede blandt andet på 20 spørgsmål om eksistentielle behov, religiøse behov, behov for indre fred og for at gøre noget godt for andre.
Hele 68,7 pct. af danskerne har et stærkt eller meget stærkt behov, der er relateret til at finde indre fred. Det kan være at dvæle et sted med stilhed og fred, for eksempel i naturen, eller at tale med nogen om frygt og bekymringer. Dette behov er mest udbredt hos unge, forklarer Tobias Anker Stripp:
”Tiden, hvor man starter på et studie eller job og etablerer parforhold og måske familie, er præget af usikkerhed. Så det er meget naturligt, at unge har et stort behov for at opnå en indre fred.”
Generelt bliver de eksistentielle og åndelige behov stærkere med alderen – men ikke hvad angår behovet for indre fred.
Hele 63,3 pct. har behov for at gøre noget godt for andre, for eksempel at videregive deres livserfaring eller give trøst til andre og opleve, at livet derigennem har værdi og mening.
Mere sygdom betyder flere overvejelser
Undersøgelsen viser, at jo mere sygdom der er i en persons livs, og jo dårligere han eller hun selv vurderer sit helbred, jo større er de åndelige og eksistentielle behov.
Flere kvinder end mænd har behov for at beskæftige sig med livets store spørgsmål. Måske skyldes det, at mange kvinder er mere vant til at sætte ord på tankerne sammen med andre, end mænd er, funderer Tobias Anker Stripp, men han fastslår, at undersøgelsen ikke giver svar på det.
Det viser sig også, at jo bedre uddannelsesbaggrund og indkomst et menneske har, jo stærkere er de åndelige og eksistentielle behov. Så en lang uddannelse og en god løn er altså ikke en garanti for, at man er rolig og afklaret på det åndelige plan. Tobias Anker Stripps bud er, at tryghed i tilværelsen måske frisætter et større overskud til refleksion.
”Læger kan bruge den nye viden fra undersøgelsen til at være særligt opmærksomme på, at nogle grupper har stærkere åndelige og eksistentielle behov end andre. Det er legitimt at interessere sig for det og spørge til det. Og de sundhedsprofessionelle, der intuitivt mærker, at det er vigtigt at tale med patienten om de her emner, kan blive bekræftet i, at det er rigtigt at gøre det. Man kan ikke længere affeje området, bare fordi det er flyvsk og uhåndterligt,” siger han.
Knap hver femte har religiøse behov
Selv om religiøsitet ikke er særligt synlig i det danske samfund, angiver 17,9 pct., at de har religiøse behov i form af at bede for sig selv eller andre, at blive bedt for, at deltage i religiøse ceremonier eller på anden vis at vende sig mod en højere magt - Gud, Allah, Universet eller noget helt fjerde.
Det kommer ikke bag på professor og teolog Niels Christian Hvidt, for tallet harmonerer blandt andet med en stor, international undersøgelse, der viser, at 19 pct. af danskerne angiver, at religion spiller en stor rolle i deres daglige liv. I USA gælder det 65 pct., og i Malawi, der er topscorer: 99 pct. af befolkningen.
”Vi har ikke så meget brug for det religiøse i hverdagen, for vi har et velfærdssystem, der passer på os. Men de bredere åndelige og eksistentielle behov har vi absolut alligevel, - det dokumenterer undersøgelsen. Og når vi bliver pressede af for eksempel alvorlig sygdom, forstærkes behovet for samtaler om åndelige og eksistentielle spørgsmål, og de religiøse behov træder klarere frem,” siger han.
”Vi er bagud på point i Danmark i forhold til at tage samtalerne om det åndelige og eksistentielle område. Det er privat og personligt, synes vi – og tabubelagt. Men nogle grupper har virkelig stærke behov, for eksempel de meget syge, deres pårørende og børn, der er pårørende. Her er brug for samtaler, og vi må blive bedre til at åbne for snakken,” påpeger han.
Tobias Anker Stripp drømmer om, at patienter engang i fremtiden måske allerede ved akutmodtagelsen eller ved egen læge bliver spurgt om, om de har eksistentielle overvejelser i forbindelse med sygdom og sundhed, og om de har nogle praksisser i hverdagen, for eksempel bøn, meditation eller andet.
Forskerne er nu i gang med at undersøge tre specifikke gruppers åndelige og eksistentielle behov - kræftpatienter, overlevende efter hjertestop og KOL-patienter. Samtidig med, at den generelle undersøgelse blev sendt til 104.000 tilfældige danskere, blev der nemlig også sendt spørgeskemaer ud til 30.000 kræftpatienter, 2.000 hjertestop-overlevere og 2.000 KOL-patienter. Her bliver blandt andet spurgt til, hvordan en livskrise påvirker en persons eksistentielle overvejelser.
Ritualer er en hjælp
Som samfund imødegår vi de store, eksistentielle overvejelser, vi har som mennesker, på forskellig vis – blandt andet i kirken. Professor mso i filosofi Thomas Schwarz Wentzer fortæller, at næsten uanset om man betragter sig som religiøs eller ej, så giver kirkens ritualer en hjælp i svære stunder:
”Ritualer aflaster os, så vi ikke skal bære den tunge situation alene. Der er et fællesskab i ritualerne, uanset om de er religiøse eller ej, og der er en tryghed i, at vi gennemspiller et forløb, som vi har prøvet før, og synger de samme sange. Folkekirken har stærke ritualer ved dåb, bryllup og begravelse. Jeg har selv været til et par begravelser uden for Folkekirken, og min oplevelse var, at det var tomt. Det hjalp ikke de efterladte,” siger han.
Han kalder os for ’responsive’ væsener: Vi møder ofte spørgsmål eller udfordringer, der ikke kan besvares eller løses, men alligevel skal vi forholde os til dem og hoste op med en form for respons.
”Ethvert menneske møder situationer, det ikke kan magte, - hvor man ikke får gjort nok, eller man gør noget forkert og lever ikke op til egen standard. Så føler man sig måske som en dårlig ven eller en dårlig ægtefælle. Vi har brug for strategier, der hjælper os til at finde sjælefred i sådan nogle situationer,” fortæller han.
”Sjælefred er en tilstand, hvor vi har lært at leve med vores utilstrækkeligheder. Vi prøver hele tiden at finde nogle strategier, der gør, at vi kan rumme, at vi ikke er perfekte. Vi er ikke så gode til alting, som vi gerne ville være. Én strategi er kærlighed; at man er elsket, selv om man ikke er perfekt. En anden strategi er tro; at man er elsket af en højere magt, selv om man ikke er perfekt,” forklarer han.
Rammes man af alvorlig sygdom eller store tab, er det naturligt, at man bliver ked af det og rystet i sin eksistentielle grundvold. For hvad kan meningen være? Situationen skal og kan ikke nødvendigvis løses, men på en eller anden måde må vi igennem det.
”Her er sociale relationer og kulturelle eller religiøse ritualer en hjælp, så man ikke er så alene om at bære byrden på sine skuldre,” siger Thomas Schwarz Wentzer.
”For nogle alvorligt syge og for de pårørende vil det sikkert være en stor hjælp, hvis sundhedsprofessionelle er mere åbne for at tage de eksistentielle samtaler – måske vil det også gøre det lettere at fortsætte snakken med venner og familie. Vores sundhedsforståelse er blevet for klinisk og teknisk; Sundhed, velvære og alt det, der er knyttet til det gode liv, handler jo om meget mere end det, at man er anatomisk og mentalt velfungerende,” tilføjer han.
