I 1949 udgav den engelske forfatter George Orwell værket 1984, en dystopisk fremtidsroman, der snart blev en bestseller og et skræmmeeksempel på det gennemført hårrejsende overvågningssamfund.
Når man genbesøger værket i dag, er det tankevækkende, at teknologien i året 1984 næppe kunne gøre alle de ting, som Orwell havde forestillet sig ved værkets udgivelse 35 år forinden. Man kom dog ret tæt på med overvågningskameraer og skjulte mikrofoner. Til gengæld er det skræmmende, hvor meget mere, der kan lade sig gøre her i 2023. Og hvor meget, der faktisk sker.
Videoovervågning er i dag langt mere udbredt i det offentlige rum end tilfældet umiddelbart var det i Orwells roman. Til gengæld har alle hjem i hans dystopiske roman en overvågningsskærm, der endda kan tale til individet.
Orwells helt, Winston Smith, bevæger sig nogenlunde frit omkring og frygter først og fremmest at blive skygget. I dag vil vores færden gennem byen kunne spores fra telefonmast til telefonmast, hvis ikke direkte fra GPS-signalet på vores telefoner eller byrummets overvågningskameraer og ansigtsgenkendelse.
Alle mine pengetransaktioner bliver også registreret, selvom jeg kunne overveje at betale kontant. Det vil dog hurtigt vække mistanke, hvis en ung mand på halvtreds insisterer på penge af papir og metal. For hvem prøver jeg egentlig at skjule købet af den croissant for?
Måske ville Orwells roman ikke have været så markant en advarsel om totalitarisme og overvågning, hvis han havde haft adgang til hele arsenalet af teknologier, som vi kender i dag. Så ville avancerede AI-systemer kunne køre alle slags data sammen om regimets undersåtter, og det ville meget hurtigt have være game over for den gode – og i statens øjne uforsvarligt farlige – Winston Smith.
Man kan ikke lade være med at tænke på, hvordan vore dages fremtidsfiktion kunne skrives. Hvad er vores 2084-vision, hvor kvantecomputere og kunstig intelligens er milevidt fra det vi kender i dag?
Odense Teater opførte for nyligt George Orwells klassiske roman om overvågning i en skarpskåret og medrivende udgave, og stykket ”Kool Kool Kina”, der har været opført på Teatret Katapult og Mungo Park, tager også livtag med nutidens overvågningssamfund – og stiller vigtige spørgsmål ved vores grundlæggende frihedsrettigheder i en TikTok-tid.
Big Brother is watching you!
I den seneste tid er det sociale netværk TikTok blevet beordret fjernet fra en række offentlige organisationers telefoner af frygt for, at app’en bruges til at skaffe data til den kinesiske regering. Så vidt det vides, er der ikke offentliggjort beviser for, at TikTok, der ejes af et selskab i Beijing, faktisk bruges til det formål, men alene mistanken og usikkerheden har fået mange organisationer til at reagere.
Og i TikTok-frygten og myndighedernes reaktion på den, gemmer sig en forunderlig parallel til Orwells sidste roman.
I 1984 blev partimedlemmerne overvåget i langt højere grad end proletariatet. Winston Smith, der arbejdede i Sandhedsministeriet med at omskrive historiske dokumenter og fjerne uønskede personer fra den fælles hukommelse, blev f.eks. overvåget af Tankepolitiet i adskillige år før de lokkede ham i en fatal fælde.
Almindelige mennesker, proletariatet, blev ganske vist også overvåget, men deres gøren og laden blev ikke betragtet som problematisk i samme omfang. Og i dag, næsten 75 år efter bestsellerens udgivelse, lyder der ingen officiel opfordring til de mange danseglade teenagere om at afinstallere den populære kinesiske app. Lad bare Xi Jinping lære et par dansetrin eller tre fra de unge danskere, synes myndighederne at tænke, mens Storebror i Kina udelukkes fra at følge med i embedsmændenes hverdag og arbejde.
Det giver selvfølgelig god mening, for det handler om at beskytte nationens kritiske infrastruktur mod en ukendt omverden. Men det viser også, at overvågning ikke nødvendigvis kender grænser, og at vi allerede har normaliseret en høj grad af overvågning – og at vi reelt aldrig ved, hvem der egentlig sidder og ser med derude et sted.
Kool Kool Kina
Mens befolkningen i 1984 bliver ’tvangsovervåget’, er situationen anderledes i et andet aktuelt teaterstykke, ”Kool Kool Kina”, der er inspireret af Michel Houellebecqs roman Underkastelse fra 2015.
Året er 2022. En islamisk regering har netop vundet valget i Frankrig og er nu i gang med at indføre mere og mere radikale forandringer. Vi følger en desillusioneret og ret så apatisk fransk litteraturprofessor, der stille og roligt omfavner samfundets omvending. Han ser muligheden for et nyt, bedre og mere meningsfyldt liv ved at underkaste sig regimets religiøse omstilling.
Teaterstykket ”Kool Kool Kina” er på sin vis mere subtil end sit forlæg. Lektoren er nu dansk, men desillusioneret over murens fald i 1989. Jens Albinus er fremragende som lektor Oskar, der netop er blevet skilt. Skilsmissen er dog ikke kun et brud mellem to mennesker. Der er også tale om en mere ideologisk opløsning. Oskars egentlig krise er reelt, at muligheden for en ny verdensorden, som han troede på indtil 1989, pludselig er krakeleret.
I begyndelsen af stykket messer Oskar til publikum, at Kina har hevet 400 millioner mennesker ud af fattigdom på bare fyrre år, en enestående bedrift i verdenshistorien.
Kina har derfor noget at byde på for Oskar, ikke mindst i forhold til social retfærdighed - hvis altså bare man underkaster sig.
For han er udmærket klar over, at bioteknologi, computerteknologi og overvågning er sat sammen i en potent cocktail, der er lige så unik som kombinationen af en et-partistat og et liberalt marked. Som Oskar udtrykker det, kombinerer Kina netop dét, som højre- og venstrefløjen traditionelt set elsker at hade.
Kinas kontrol med internettet, overvågning af personer, inklusive ansigtsgenkendelse, og registrering af folks aktiviteter er velkendt for de fleste – og dén overvågning fylder en del i stykket. Forestillingen stiller imidlertid det provokerende spørgsmål, om det egentlig er så slemt at give køb på lidt af privatlivet, hvis gevinsten kan gavne hele samfundet.
Det er dog ikke en pointe, der får lov til at stå uimodsagt særlig længe.
Albinus’ karakter får nemlig modspil på scenen af Sofia Mileva Čukić og Linh Tuyet Le, som belærer Oskar om skyggesiderne ved Riget i Midten.
I Danmark følger vi også godt med
Men det er måske lidt for let at holde Kina op som et enestående skræmmebillede.
Det amerikanske toneangivende techmagasin Wired udgav den 7. marts 2023 en lang artikel om, hvordan danske offentlige myndigheder indsamler informationer om landets borgerne.
Ifølge techmagasinet bliver de danske data bl.a. brugt til at afsløre snyd med velfærdsydelser. Artiklen gør desuden opmærksom på, at Danmark ikke er det eneste europæiske land, hvor algoritmer sættes til at kortlægge svindel med offentlige midler.
Lederen af den danske indsats – den fælles dataenhed, ATP - Annika Jacobsen, peger på, at indsatsen er effektiv, og at nogle af alternativerne til at opdage snyd også har mangler. Tilfældige stikprøver vil være mindre effektivt og inkriminere flere, mens anonyme tips har vist sig at være noget usikre – og så kan de opmuntre til en uheldig stikkerkultur.
Tænketanken Justitia mener dog, at indsamlingen af data er ude af proportioner, og at det nærmer sig en systematisk overvågning af borgerne. Der er heller ikke transparens omkring maskinlæringsalgoritmerne, men det er velkendt, at nationalitet og bopæl er to faktorer, der er med til at afgøre, om der skal rejses et rødt flag, som en medarbejder så kan reagere på. For i sidste ende har maskinerne dog ikke kompetencerne til selv at rejse sager.
Forsvaret for overvågning synes altid at komme tilbage til, at man ikke har noget at frygte, så længe man ikke har noget at skjule. Men spørgsmålet er måske ikke så meget, om der er en grænse for overvågning, men nærmere, hvor grænsen egentlig bør gå.
Tidens TikTok-hykleri
De to teaterforestillinger rammer lige ned i essentielle problemstillinger, der kun bliver mere aktuelle efterhånden som teknologien udvikler sig og digitaliseringen tager til.
Mens 1984 er en klar advarsel mod overvågning i et totalitært regimes tjeneste, lader ”Kool Kool Kina” flere spørgsmål stå åbne på en måde, der hurtigt peger tilbage på ens eget hykleri, hvis man afviser enhver form for statslig kontrol.
For vil man også af med GPS’en, de sociale medier, det kontantløse samfund, som i løbet af få år er blevet en ny virkelighed for 99 pct. af den danske befolkning? Om ikke andet kan man da altid slette TikTok på sin telefon og bekendtgøre det for alverden på Facebook.
