Samfund & Individ
Foto: Nasa/unsplash. Olena Sergienko, Jp Valery og Wikimedia. Illustration: Lotus Pedersen.

Syv kriser, demokrater må løse i fremtiden

De seneste år er der blevet talt meget om demokratiets krise – både internationalt og herhjemme. Men hvilken slags krise er der tale om og er der faktisk mere end en? Få overblik over de udfordringer, demokratiet aktuelt står overfor.

Samfund & Individ
Foto: Nasa/unsplash. Olena Sergienko, Jp Valery og Wikimedia. Illustration: Lotus Pedersen.

Selvom vi ynder at tro det, er der intet naturligt eller givet ved demokrati. Det er opstået på et bestemt historisk tidspunkt, og på et andet vil det formodentlig forsvinde igen. Stemmeprocenter og demokratiopbakning stiger og falder. Også i dag bliver nye...

Vær med til festen

Prøv Vid&Sans gratis i 14 dage.

Vid&Sans er nyhedsmediet for dig med sans for indsigt. Vi bringer forskernes perspektiv på både dine og tidens vigtigste spørgsmål. Medlemskabet fortsætter til 89 kr./md. Kom og vær med. bliv medlem

Idéhistorien bag...

Enhver samtid er ganske naturligt optaget af sig selv, og vores tid er det nok i særdeleshed.

Vi mennesker har en hang til selvundersøgelse, til at gøre enhver krusning på samtidsdebathavet til en flodbølge og til igen og igen at tro, at verden aldrig bliver den samme igen, efter netop vi har betrådt den.

Vi er optagethed af øjeblikket, af korte perspektiver og nyhedsværdi, og selv om det kan være godt nok, skaber det samtidig et behov for at få sat de hurtige analyser og små bølgetoppe tænkt ind i et større historisk perspektiv: Hvad er det, der gør, at hvilke tidsforståelser opstår, bruges og forkastes? Hvem står bag tidernes store idéer, og hvem udfordrer dem? Og hvilke tider spejler samtiden sig i?

Den type spørgsmål stiller professor i idéhistorie Mikkel Thorup løbende her i Vid&Sans.

Med hver artikel griber han fat i et nyt fænomen, en ting, en person eller et begreb og undersøger, hvordan vi begyndte at tænke om dem, som vi gør. Håbet er at give os en nogenlunde fast grund, hvorfra vi kan vurdere, hvor meget af fortiden, vi egentlig har lyst til at slæbe med ind i fremtiden. .

Enhver samtid er ganske naturligt optaget af sig selv, og vores tid er det nok i særdeleshed.

Vi mennesker har en hang til selvundersøgelse, til at gøre enhver krusning på samtidsdebathavet til en flodbølge og til igen og igen at tro, at verden aldrig bliver den samme igen, efter netop vi har betrådt den.

Vi er optagethed af øjeblikket, af korte perspektiver og nyhedsværdi, og selv om det kan være godt nok, skaber det samtidig et behov for at få sat de hurtige analyser og små bølgetoppe tænkt ind i et større historisk perspektiv: Hvad er det, der gør, at hvilke tidsforståelser opstår, bruges og forkastes? Hvem står bag tidernes store idéer, og hvem udfordrer dem? Og hvilke tider spejler samtiden sig i?

Den type spørgsmål stiller professor i idéhistorie Mikkel Thorup løbende her i Vid&Sans.

Med hver artikel griber han fat i et nyt fænomen, en ting, en person eller et begreb og undersøger, hvordan vi begyndte at tænke om dem, som vi gør. Håbet er at give os en nogenlunde fast grund, hvorfra vi kan vurdere, hvor meget af fortiden, vi egentlig har lyst til at slæbe med ind i fremtiden. .

BIOGRAFIER

Professor, Aarhus Universitet
Mikkel Thorup er professor i Idéhistorie ved Aarhus universitet med speciale i den politiske og økonomiske tænknings historie. Han forsker bl.a. i globaliseringens idéhistorie og sociale betydning.
Vid&Sans
Anne Engedal er chefredaktør på Vid&Sans. Hun er også direktør for Videnslyd - Vid&Sans' søstermedie, der producerer vidensbaseret radio, bl.a. forskningsmagasinet Kraniebrud, der sendes på Radio4.

ANBEFALET TIL DIG

Menu