Der er folketingsvalg, som vil blive husket, og folketingsvalg, som historiebøgerne vil springe over, når vi har fået dem på nogle års afstand.
Dette valg er klart i den første kategori.
”Jeg hæfter mig ved store skred mellem partier, blokkenes opløsning, mere samarbejde og et mere åbent politisk landskab. Men der er også sket noget interessant med vælgernes adfærd og de emner, vi taler om,” siger Henrik Bech Seeberg fra Aarhus universitet.
Han forsker i partier, demokrati og politiske dagsordener, og på flere parametre er dette valg et historisk et af slagsen. Her er de fem ting – i prioriteret rækkefølge - som han mener, vi vil huske valget folketingsvalget 2022 for.
1. Opgøret med blokpolitik
Mediernes grafikere og politiske analytikere har været på overarbejde ved dette valg, hvor en simpel fremstilling af en rød og en blå blok over for hinanden ikke længere rakte.
De to blokke og farver blev til tre, som faktisk dækker over en kompliceret bogstavleg med flere tusind matematisk mulige regeringskonstellationer.
”Det allervigtigste, vi kommer til at huske det her valg for, er bruddet med blokpolitik. For første gang i årtier har vi en meget stærk midte. Formentlig får vi en regering over midten eller i hvert fald endnu mere samarbejde over midten mellem store partier,” siger Henrik Bech Seeberg.
Det komplicerede politiske spil var så stor en historisk omvæltning for både vælgere og politikere, at det ofte fyldte mere end de egentlige politiske visioner. Og sådan vil det også være, når forskere nu og i fremtiden skal analysere valget 2022, mener Henrik Bech Seeberg.
”Det her valg vil vi huske mere for den radikale ændring i det politiske spil end for de dagsordener, der var.”
2. Fladere struktur i Folketinget
Den nye dynamik skyldes ikke kun, at Moderaterne har sat sig på midten med en ambition om at gøre op med blokpolitikken. Det nye styrkeforhold mellem partierne er også med til at nedbryde den binære logik, vi er vant til.
”Det kendetegner dette valg, at vi har fået mange relativt store partier med nogenlunde samme størrelse. Der er ikke længere noget klart hierarki, og det gør Folketinget meget mere dynamisk, end vi er vant til,” siger Henrik Bech Seeberg.
Med Venstres tilbagegang har højrefløjen ikke længere nogen klar leder, men en samling mere eller mindre ligeværdige partier, som er enige og uenige på kryds og tværs. Det ændrer det politiske spil, mener Henrik Bech Seeberg.
”Det er en mere flad struktur. Socialdemokratiet er klart størst, men alligevel kan de ikke styre og dominere venstrefløjen på samme måde, når resten af landskabet er blevet fladere og blokkene er gået i opløsning,” siger han.
Det har givet en mere forvirrende valgkamp, som kan blive efterfulgt af en mere politisk kompliceret valgperiode. I en demokratiforskers øjne er det overvejende positivt.
”Det kan være godt for Folketinget og for demokratiet. Uden de faste blokke bliver partierne mindre låst i deres muligheder og adfærd. Mange partier kan byde sig til, og det kan åbne for bredere diskussioner og forskellige politiske visioner og kompromisser på kryds og tværs,” siger Henrik Bech Seeberg.
3. Skandalerne har mistet deres magt
Inger Støjberg bragede ind i Folketinget med sit nye parti mindre end et år efter at hun blev idømt ubetinget fængsel af en rigsret for at have brudt loven som minister og dernæst erklæret uegnet for Folketinget.
Mette Frederiksen førte Socialdemokratiet til fremgang efter to år og en valgkamp med beskyldninger om magtfuldkommenhed i kølvandet på minkskandalen.
Og Lars Løkke Rasmussen vendte op og ned på dansk politik med sit nye parti, som stod for fornyelse og nytænkning, helt uhæmmet af Folketingets måske længste liste over personlige skandaler fra sine tyve år som toppolitiker og statsminister.
”Skandaler betyder åbenbart ikke det store. Vælgerne er villige til at tilgive,” siger Henrik Bech Seeberg.
Den politiske diskussion har fokuseret meget på skandaler. Medierne gik hårdt til Søren Pape Poulsens personlige fejltrin, da han stod frem som statsministerkandidat. Og højrefløjen var mere forenet om at tale om Mette Frederiksens problemer end om deres respektive politiske programmer.
Men vælgerne har ikke bidt på, noterer Henrich Bech Seeberg sig. I hvert fald tager lader de til at være langt mindre optaget af skandalerne, end medierne og politikerne selv er.
”Når Løkke, Støjberg og Mette Frederiksen er valgets vindere, og alle tre har store skandalesager på sig, så viser det, at det faktisk ikke er afgørende for vælgerne. I hvert fald ikke i forhold til partiernes politik,” siger han.
4. Flygtningedagsordenen der forsvandt
Valget 2019 blev kaldt klimavalget, hvor emnet for første gang var øverst på dagsordenen. Forinden havde diskussionen om flygtninge og indvandrere været taget opmærksomheden til valg efter valg. Men hvad blev den definerende dagsorden for 2022?
”Jeg vil huske det her valg for, at der ikke var ét emne, der dominerede dagsordenen,” siger Henrik Bech Seeberg.
Ligesom der også er kommet flere partier til, som kæmper mere ligeligt om magten, har der været flere emner, som har kæmpet om opmærksomheden. På højrefløjen har der ikke været samling nok til at pege på én statsminister endsige ét samlet politisk fokus. Det plejer der ellers at være.
”Det er et nybrud, at valget ikke handlede om udlændinge. Alt har handlet om udlændinge i 20 år, indtil klimaet også kom med sidste gang. Men dette valg vil hverken blive husket som klimavalget eller udlændingevalget,” siger Henrik Bech Seeberg.
Inflationen, klimaet, økonomien, naturen og ukrainekrigen har alle fyldt, ligesom energi- og ressource-dagsordenen, som Henrik Bech Seeberg for nylig analyserede i en anden artikel. Men ingen af dem har kunnet overskygge alle de andre på et bagtæppe af 14 partiers kamp om magten.
”Det er jo en kompleks verden og en speciel situation at gå til valg på, med masser af emner. Og de har også fyldt. Men der har ikke været én der har kunnet brage igennem. Partikonkurrencen og hele det politiske spil har fyldt mere,” siger Henrik Bech Seeberg.
5. og 6. Alt ved det gamle
Valgdeltagelsen på 84,2 % er den laveste i 30 år, og det har fået nogle eksperter til at råbe vagt i gevær. Men ikke Henrik Bech Seeberg.
”Jeg hæfter mig ved at vi stadig er over 84 %, så jeg er tilbageholdende med at overdrive den nedgang. Vi ligger stadig i den absolut høje ende internationalt,” siger han.
Men han spekulerer i, om de mange skandalesager, som tilsyneladende ikke har påvirket hverken Inger Støjberg, Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen, alligevel har øget mistilliden i dele af befolkningen og fået nogle vælgere til slet ikke at stemme. Det kan i så fald være problematisk.
”Demokrati kræver høj legitimitet, og en af de måder, det bliver legitimt på, er folkets deltagelse. Derfor skal vi holde meget tæt øje med valgdeltagelsen, men jeg hører ingen alarmklokker. Ikke endnu i hvert fald,” siger Henrik Bech Seeberg.
Lav valgdeltagelse er ikke noget, vi vil huske valget 2022 for ifølge ham, og også det større fokus på enkeltpersoner frem for partier og politiske programmer skyder han ned.
”Det var helt klart en tendens, men ikke noget, jeg vil kalde rigtig signifikant eller nyt. Det hænger sammen med de nye partier, som ikke har en lang historie og kendt profil. Så er det naturligt, at den velkendte partileder fylder mere end det uprøvede parti,” siger Henrik Bech Seeberg.
Danmarksdemokraterne havde ligefrem Inger Støjbergs navn med i det fulde partinavn, og det giver det god mening for et nyt parti uden en færdigudviklet politik, mener han. Også Moderaterne fremstod i høj grad som Lars Løkke Rasmussens personlige projekt. Henrik Bech Seeberg sammenligner med jordskredsvalget i 1973, hvor der også kom mange nye partier i Folketinget.
”Glistrup var også en personlighed, da han kom ind i 1973, og det samme var Erhardt Jakobsen. Så det er ikke nyt at bestemte personer sætter sig meget stærkt igennem,” siger Henrik Bech Seeberg.
Han mener, det skriver sig ind i en generelt stigende tendens for personbåret politik, hvor partiers op- og nedture afhænger mere af hvordan personerne klarer sig – ikke som et særligt 2022-fænomen.
”Vi vil huske det som valget hvor Inger og Lars bragede ind og senere kommer deres partier måske til at fylde mere i deres egen ret. Akkurat som ved jordskredsvalget, så personliggørelsen er mere et symptom på de nye partier end noget egentlig nyt,” siger han.
Opgøret med blokpolitikken og det mere kaotiske politiske landskab med mange mellemstore partier er overskriften på Henrik Bech Seebergs analyse af folketingsvalget 2022 og årsag til, at dette valg vil fylde meget i historiebøgerne.
De andre temaer, som manglen på én dominerende politisk dagsorden og personlighederne, der tog scenen, er langt hen ad vejen dikteret af den overskrift.
Nu er valgforskeren spændt på en valgperiode, som formentlig vil blive lige så speciel som valget.
