Da Vid&Sans i august lancerede artikelserien ”Udsolgt – Kriser og knaphed i verdensøkonomien”, var ressourcekrisen en voksende bekymring blandt klimaforkæmpere og kapitalismekritikere. Siden er den braget ind i den politiske mainstream og den igangværende valgkamp, i takt med at inflation og energimangel har sat håndgribelige aftryk på den gennemsnitlige danskers hverdag.
Ikke siden oliekrisen i 1970’erne har energiforsyning stået øverst på den politiske dagsorden. Derfor afrunder vi temaserien ved at spørge, om ressourcedagsordenen nu endelig er kommet for at blive – og blive løst – eller blot er en døgnflue, som snart vil blive fortrængt af eviggyldige emner som fodbold, folkepension og flygtninge.
Både-og, vurderer lektor i statskundskab Henrik Bech Seeberg fra Aarhus Universitet.
”Ressourceknaphed kommer helt sikkert til at betyde noget for dette valg. Vi ser det på vælgernes dagsorden, og vi ser det på politikernes dagsorden. Men det kommer til at være glemt, før valgperioden er omme,” siger han.
Henrik Bech Seeberg forsker i, hvilke politiske emner der fylder under og uden for valgkampe. Han deler emner op efter, om de er langsigtede eller aktuelle, og om de formår at gribe befolkningens opmærksomhed.
Forsyningssikkerhed, ressourceknaphed og bæredygtighed er langsigtede problematikker, men de har svært ved at fastholde opmærksomhed længe nok ad gangen til at blive håndteret politisk. Netop det, at løsningerne er tidskrævende og komplekse, betyder at emnet sjældent bliver diskuteret op til et valg.
”I valgkampen bliver der talt om problemer på et meget konkret plan, som skal handle om vælgerens direkte hverdag. Ressourceknaphed er et meget stort, abstrakt og overvældende problem uden nemme løsninger. Lige nu taler vi alligevel om inflation og energi, fordi Putins krig for en gangs skyld har gjort det meget konkret,” siger Henrik Bech Seeberg.
Ud over, at ressourceknaphed og dens løsninger er langstrakte, abstrakte og komplekse, så er der også et andet problem, påpeger han: Det rimer absolut ikke på valgflæsk.
”Der er intet quick fix på ressourcekrisen. Løsninger på den slags har omkostninger, og ingen gider gå til valg på omkostninger og begrænsninger i hverdagen. Det er ikke smart for politikere at tale om bekymringer og problemer under en valgkamp, medmindre de samtidig kan præsentere en god løsning,” siger Henrik Bech Seeberg.
Valgperiodens diktatur
Demokratiske lande regeres efter en vis rytme. Politikerne vil gerne genvælges, og derfor kører alle partier sig i stilling til at være mest muligt populære lige op til et valg. Det kan helt konkret måles på statsbudgetterne, forklarer Henrik Bech Seeberg.
”Man taler om en valgcyklus. Der er tendens til, at regeringer bruger flere penge det sidste år før et valg. Politikerne ved godt, at de skal genvælges, og derfor gør de nogle kortsigtede ting, især tiltag, som kan mærkes direkte i lommen på vælgerne – f.eks. en børnecheck eller andre helt kontante og letforståelige godbidder.”
En valgcyklus varer i Danmark højst fire år, og det giver snævert spillerum for at håndtere udfordringer, der rækker længere ud i fremtiden end det.
”Det er derfor, ressourceknaphed ikke fylder mere i politik. Konsekvenserne ligger langt ude i fremtiden, efter de nuværende politikeres valgperiode og måske efter deres politiske karriere. Løsningen har nogle meget direkte omkostninger her og nu, men gevinsten kommer langt ude i fremtiden og er ret diffus,” siger Henrik Bech Seeberg.
Det er svært at sælge til vælgerne i en valgkamp, at deres liv skal begrænses eller beskattes i dag til gengæld for en abstrakt gevinst langt ude i fremtiden. For at stå øverst på lystavlen hos den brede befolkning så skal et emne helst have helt konkret betydning for deres hverdag. Og det er ret ekstraordinært, at ressourceknaphed har det.
”Det er noget, den almindelige vælger har svært ved at forholde sig til. Der er andre ting, der presser dem lige nu og her. Men nu har Putin gjort energiknaphed mindre abstrakt og vist, hvor tæt på det pludselig kan komme. At det faktisk påvirker deres hverdag direkte, når ressourcerne ikke rækker,” siger Henrik Bech Seeberg.
Ligner mere coronakrisen end oliekrisen
Der er en klar tendens til, at mennesker prioriterer deres nære hverdag og håndgribelige kortsigtede problemer, også politisk. Det betyder ikke, at det er umuligt for et demokrati at håndtere komplekse og langsigtede problemer, men det kræver noget særligt for at lykkes.
Klimakrisen er det oplagte eksempel og er nært beslægtet med ressource-overforbrug i bredere forstand. Det er en åbenlyst alvorlig udfordring, men konsekvenserne er langsigtede og diffuse, og løsningen er omkostningstung. Derfor tog det årtiers målrettet klimakamp, før emnet virkelig blev taget alvorligt politisk.
I 1990’erne kom de første klima-aftaler. I 00’ernes grønne bølge sprang Anders Fogh ud som ”grøn” statsminister. Men først i 2019 handlede et folketingsvalg om klimapolitik og substantielle klimaplaner.
”Det, vi så i 2019, var et momentum for klimadagsordenen. Der var et pres fra vælgerne, og politikerne reagerede,” siger Henrik Bech Seeberg.
I dag taler politikerne endnu mere ambitiøst om at løsrive sig fra fossile brændsler og om bæredygtighed i meget bredere forstand.
”Men jeg har ikke en følelse af, at dette valg har et momentum i samme skala. Jeg ser intet pres for nye store reformer, når det gælder klima, energi, ressourcer eller bæredygtighed. Det handler mere om at løse problemet med inflation og gaspriser nu og her,” siger Henrik Bech Seeberg.
Derfor tror han heller ikke, at energi og ressourceforbrug er en dagsorden, der vil forblive på toppen af den politiske agenda.
”Energikrisen kommer til at fylde noget, så længe det er et problem lige foran os. Altså så længe der er meget høje priser på gas og el. Til foråret vil gasforbruget falde, priserne måske også, energimarkedet kan korrigere sig, krigen ændrer sig måske. Falder prisen, vil det forsvinde ud af dagsordenen,” siger han.
I modsætning til 1970’ernes oliekrise, som satte dybe langvarige aftryk på samfundet, og klimadagsordenen, som endelig er braget igennem efter årtiers pres, tror Henrik Bech Seeberg ikke, at det nuværende fokus på energi vil holde.
”Så ser jeg faktisk flere paralleller til pandemien. Den var enormt aktuel. Der var daglige smittetal, som dikterede dagsordenen. Når smitten var lav, var det glemt, når den var høj, fyldte det. Denne gang tror jeg, gasprisen vil diktere, om det fylder politisk,” siger han.
Ressourcekrisen mangler en ambassadør
Den nuværende ressourcekrise ligner altså mere en politisk døgnflue end årtiets dagsorden. Men hvis en global ressourcekrise og akut energimangel i Europa ikke kan gøre det, hvad kan så gennemtvinge en politisk løsning af vores gasafhængighed og generelle overforbrug af ressourcer?
”Det er et emne, som kræver, at nogen hele tiden arbejder på, at det ikke drukner i andre dagsordener. Men det særlige ved Danmark er, at vi ikke har et rigtigt miljøparti herhjemme. Sverige og Tyskland har begge haft et i årtier, som også har siddet i regering, men den faktor mangler i Danmark. Enhedslisten og SF har en stærk grøn profil, men det røde betyder mere for dem end det grønne,” siger Henrik Bech Seeberg.
Han mener, at Alternativet har været for lille og ikke har været en tilstrækkelig magtfaktor til at gennemtvinge fuldt fokus på deres dagsorden. Derfor kan bæredygtighed og ressourcer ikke konkurrere med mere spektakulære historier eller emner som inflation og økonomisk krise, der rammer vælgerne direkte på hverdagen og pengepungen.
”Så længe du ikke har en aktør, der konstant kan bringe det her op og holde det aktuelt, så vil det glide i baggrunden. Tænk på DF, som gjorde, at vi brugte 20 år på at tale om udlændinge, fordi de sørgede for konstant at holde det emne varmt. De stod uafbrudt på ølkassen, og de benyttede enhver chance til at presse regeringen,” siger Henrik Bech Seeberg.
Mindre kan ikke gøre det, for ellers er energidagsordenen ikke stærk nok til at blive prioriteret politisk.
”Putins invasion af Ukraine og sabotagen af Nord Stream-ledningerne er en såkaldt focusing event, der pludselig gør energi politisk aktuelt og konkret. Det rammer hverdagen og bevidstheden hos mange og indtager derfor den politiske scene. Men knappe ressourcer havde fyldt forsvindende lidt i valgkampen, hvis ikke Putin havde bragt det ind i danskernes stuer, og det vil nok snart forsvinde igen,” siger Henrik Bech Seeberg.
Han forudser, at det er et spørgsmål om tid, før gaspriser ikke længere fylder i hverdagen, og en ny focusing event måske flytter fokus over på noget helt andet og uventet.
Komplekse problemer ender i syltekrukken
Ressourcekrisen er et komplekst fænomen, hvor ubalancer i de økonomiske, energimæssige og naturlige kredsløb griber ind i hinanden. Det har taget Vid&Sans 13 artikler at tegne konturerne af problemet, og det vil tage væsentligt mere end 13 år at løse det politisk.
Men Henrik Bech Seeberg har svært ved at forestille sig, at emnet vil holde bare én hel valgperiode.
”Ressourceknaphed, energi og klima er et problem og en dagsorden, der er kommet for at blive – men ikke i toppen. Det bliver en af de dagsordenener, som vil være der rigtig længe i baggrunden, men hele tiden overskygget af mere akutte sager.”
Derfor mener Henrik Bech Seeberg kun, at politikerne vil have fokus på det, når og hvis aktuelle begivenheder bringer det på banen igen. Ellers bliver det ikke løst, ligesom klimaforandringerne, som blev syltet i årtier. Det er simpelthen ikke en levedygtig dagsorden i sin egen ret.
”Tag bandekonflikten i København til sammenligning. Den er lige omvendt. Så længe den eksisterer, så vil Ekstra Bladet hver eneste uge kunne have forsidehistorier om et nyt skyderi eller noget andet dramatisk og dagsaktuelt. Sådan en problematik kan godt forblive øverst i bevidstheden og dagsordenen konstant,” siger han.
Frygten for at blive skudt på gaden i morgen griber opmærksomheden bedre end en bekymring for, at vores ressourceforbrug ikke er bæredygtigt på den lange bane. Det samme gør ældrecheck, arbejdsløshed og elpriser, som kan ramme os direkte på pengepungen. En stærk politisk dagsorden skal være konkret, enkel og aktuel.
”Ressourcedagsordenen er det modsatte: Abstrakt, kompleks og langsigtet. Derfor har det som emne ikke, hvad der skal til for at holde liv i historien og opmærksomheden. Det er dømt til at blive overskygget, så det bliver rigtig svært at holde fuldt politisk fokus i de årtier, som det vil kræve at løse det,” siger Henrik Bech Seeberg. Medmindre nogen altså kæmper målrettet for at holde emnet politisk varmt, når hverdagen går op i bleskift, benzinpriser og bandekonflikt i fjernsynet.
