Nedlukningen i vinter-forår 2021 fik konsekvenser for danskernes motionsliv – og dermed for sundheden. Mange lod træningstøjet ligge i skabet, for fitnesscentre og idrætshaller var mørke og stille. Nogle begyndte at gå lange ture eller røre sig på anden vis – i en grad, så visse vandrestier måtte lukkes på grund af trængsel, og færdslen blev ensrettet rundt om søerne i København.
Nu viser tal fra Region Midtjylland, at uligheden i fysisk aktivitet blev vredet endnu mere skæv i 2021 end i 2017. En del af denne ændring skyldes sandsynligvis nedlukningen i 2021. Med andre ord: Dem, der i forvejen ikke rørte sig ret meget, blev endnu mindre aktive – og dem, der i forvejen var aktive, holdt sig i gang.
Region Midtjyllands undersøgelse ’Hvordan har du det?’, der indgår i Den Nationale Sundhedsprofil 2021, blev udført midt under nedlukningen i foråret 2021. Den viser, at andelen, der dyrker idræt og motion i fritiden, faldt fra 53 pct. i 2017 til 43 pct. i 2021. Et så markant fald er ikke målt tidligere, og det kunne ses i alle grupper uanset alder, køn og uddannelsesniveau.
”Vi har aldrig før set så stort et fald i deltagelse i idræt og motion i fritiden, så mit bedste bud er, at nedlukningen satte et stort, fedt aftryk på befolkningens bevægelsesvaner,” siger sundhedsforsker Jes Bak Sørensen, forskningshuset DEFACTUM under Region Midtjylland.
”Samtidig tyder vores data på, at nogle grupper var gode til at holde sig i gang på anden vis. Det betød desværre også, at polariseringen mellem befolkningsgrupperne blev endnu mere tydelig.”
Resultaterne kan sandsynligvis overføres til landsplan, påpeger han. Region Midtjyllands befolkningssammensætning svarer nemlig til den, vi ser på landsplan.
Nogle holdt sig i gang
Selv om turen i fitnesscenter eller træningen på gymnastik- eller fodboldholdet var aflyst under nedlukningen, var nogle grupper gode til at få bevægelse ind i hverdagen på andre måder. Kvinder, midaldrende på 35-54 år og personer med videregående uddannelser.
Set under ét faldt andelen af fysisk inaktive i perioden 2017-2021 fra 20 til 18 pct. af befolkningen. At være ’fysisk inaktiv’ defineres her som dét, at man kun max. én dag om ugen er fysisk aktiv i mere end 30 minutter med fx fysisk hårdt arbejde, træning, havearbejde, rask gang eller cykling. Både arbejds- og fritidsliv tælles med.
Lidt færre var altså decideret inaktive i 2021 end tidligere, men faldet dækker over en lille stigning hos de kortuddannede fra 27 til 28 pct. – og et markant fald hos de langtuddannede fra 18 til 15 pct.
”Nedlukningen førte til, at den sociale ulighed i sundhed voksede. Afstanden mellem uddannelsesgrupperne blev større hvad angår bevægelse i hverdagen. Mens der i 2017 var en forskel på 5 procentpoint i andelen af fysisk inaktive mellem de kortuddannede og højt uddannede, var der i 2021 hele 13 procentpoint i forskel,” forklarer Jes Bak Sørensen.
”Mindre motion, idræt og bevægelse i hverdagen betyder større risiko for diabetes, hjertekarsygdom, kræft og andre sygdomme, og det betyder mindre trivsel og velvære. Hvis de grupper, der havnede i sofaen, ikke kommer i gang med at være fysisk aktive igen, kan konsekvensen blive sygdom for den enkelte og store øgede sundhedsudgifter for samfundet,” tilføjer han.
Det går den forkerte vej
Faktisk var en dårlig udvikling i gang allerede inden coronapandemien. Unge og yngre voksne dyrker mindre idræt og motion i fritiden end tidligere, og i 2021 blev det endnu mindre, formentlig på grund af nedlukningen.
Samtidig cyklede lidt færre til daglige gøremål i 2021 end tidligere, en udvikling, der har været i gang siden 2010. Jes Bak Sørensen siger:
”Vi mister cyklister, desværre. Der er ellers et stort potentiale i at få nogle af de 59 pct. af befolkningen, der ikke cykler mere end max. en dag om ugen om sommeren, til i højere grad at vælge cyklen.”
(Læs også artiklen Ny kortlægning: Sådan får vi flere til at vælge cyklen)
Kommer vi i gang med motion igen?
Det interessante er nu, om alle dem, der kvittede idræt og motion i fritiden i foråret 2021, kommer i gang igen.
”Hvis der bliver langtidsvirkninger, kan det få store samfundsmæssige konsekvenser, fordi mindre fysisk aktivitet betyder mere sygdom. Et nyt finsk studie har opgjort de økonomiske omkostninger ved fysisk inaktivitet: Det koster det finske samfund, der har 5,5 mio. indbyggere, 3,2 milliarder euro om året. Hvis andelen af fysisk inaktive personer går op, så må vi forvente, at omkostningerne følger med,” påpeger Jes Bak Sørensen.
Motivationen til at bevæge sig mere er dog til at få øje på. 64 pct. af de adspurgte i Region Midtjyllands undersøgelse vil gerne være mere aktive, og blandt de inaktive gælder det hele 69 pct.
Om træningstøjet er blevet hentet frem fra hylderne i de danske hjem er stadig uvist. Medlemstallene for idrætsforeningerne tyder på, at en bevægelse er i gang: Foreningerne mistede knap 4 pct. af medlemmerne i 2020, ca. 90.000 medlemmer, - et meget lavt tal i lyset af, at aktivitetsmulighederne i mange foreninger var lukkede. I 2021 var der en lille fremgang på ca. 0,5 pct., 12.000 medlemmer. Foreningerne har altså langt fra genvundet det tabte, men er dog på rette vej.
Fitnesscentrene var hårdere ramt af nedlukningen: De godt 1425 centre mistede ca. 20 pct. af deres kunder i 2021, mere end 100.000 medlemmer. Siden har de vundet en del af det tabte ind, men er ikke oppe på samme niveau som før nedlukningen endnu, vurderer brancheforeningen Dansk Fitness & Helse Organisation.
Mange var mere fysisk aktive i hjemmet
Befolkningsundersøgelsen Danmark i Bevægelse fra Syddansk Universitet giver et nuanceret billede af, hvordan vores bevægelsesvaner udviklede sig i tiden efter første nedlukning. Spørgeskemaet blev sendt ud i efteråret 2020, og ca. 140.000 unge og voksne svarede på, om de var mere eller mindre aktive i forhold til tiden før nedlukningen. Resultaterne kan læses i rapporten ’Hvordan har corona påvirket det fysiske aktivitetsniveau?’.
Også denne undersøgelse viser, at de ressourcestærke kom bedre ud af nedlukningen end de ressourcesvage, når det gælder fysisk aktivitet i fritiden. I gruppen af borgere med job og videregående uddannelser var der flere, som var mere fysisk aktive i fritiden efter nedlukningen, end det modsatte.
Blandt kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, folkepensionister/efterlønnere og studerende var der en markant større andel, der angav, at de var mindre fysisk aktive i fritiden efter nedlukningen end det modsatte.
Professor Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet, der står i spidsen for undersøgelsen, peger på, at man bør se fysisk aktivitet som mere end pulsstigning i et antal minutter hver dag. Andre former for bevægelse end idræt og motion giver også velvære og styrker trivsel, motorik og sundhed:
”Alle danskere bevæger sig hver dag – og at kalde nogle ’inaktive’ signalerer en meget smal opfattelse af, hvad bevægelse er og kan. Vores undersøgelse viser, at efter første nedlukning var mange mere fysisk aktive i hjemmet, de var mindre fysisk aktive på arbejdet, de var nogenlunde uændret fysisk aktive som transport, altså typisk gang, løb eller cykling – og i fritiden var nogle mere fysisk aktive og andre mindre fysisk aktive. Her var socioøkonomisk slagside.”
Mange faktorer spiller ind på, hvor aktive vi er
Hvad skal der så til, for at vi kommer godt i gang med at være fysisk aktive igen oven på to nedlukninger? Undersøgelsen Danmark i Bevægelse har klarlagt motiver og barrierer, men alligevel er svaret ikke enkelt, fortæller Bjarne Ibsen:
”Generelt fylder to motiver: Lyst, altså at man kan lide aktiviteten, og sundhed. Men det er forskelligt, hvor fremherskende, de er. I løb og fitness er sundhed et stærkt motiv. Ved fx aktiviteter i naturen tæller især lyst og glæde. Det sociale spiller også ind i vidt forskellig grad,” fortæller han.
”Vi ser også to stærke barrierer for, at folk er mere fysisk aktive: Mangel på tid – og så er der en del, der føler sig for trætte, ikke har overskud eller ikke kan lide at svede. Vi har en levevis, hvor det er svært for mange at få tid til at være mere aktive, selv om de måske gerne vil. Om der er rammer og muligheder for at dyrke forskellige motionsformer spiller derimod en mindre rolle, men det er tit dér, vi som samfund sætter ind,” forklarer han.
Desuden spiller opvækst, baggrund og kultur en vigtig rolle for, hvor aktiv man er, påpeger Bjarne Ibsen:
”Unge, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, er mindre fysisk aktive i fritiden end unge på gymnasiale uddannelser. Baggrund og kultur har indflydelse på dit uddannelsesvalg – og dit aktivitetsvalg. Men vi har ikke den sociologiske viden om området, som er nødvendig for at flytte noget – vi har kun en snævert sundhedsfaglig og idrætsfaglig indgangsvinkel. Derfor er det svært at skabe ændringer,” siger han.
”Idrætsforeninger, fitnesscentre og idrætshaller er lavet til dem, der er aktive i forvejen – og der er utroligt mange muligheder for at være aktiv. Men hvis du ikke føler, at du passer ind de steder – så er det svært at gå i gang. Hvis vi virkelig vil flytte på den socioøkonomiske skævhed i, hvor meget folk bevæger sig, bør vi afsætte udlodningsmidler til sociologiske undersøgelser af, hvad der skal til, for at kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, visse indvandrergrupper og folk med kroniske sygdomme og andre funktionsnedsættelser bliver mere aktive i hverdagen,” foreslår han.
”Vi må have en dybere indsigt i området. Ellers tror jeg ikke, forskellige indsatser nytter ret meget.”
