Samfund & Individ
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Den ulige pensionsalder

Pensionsår er ulige fordelt. Både mellem lande og mellem køn er der stor forskel på, hvornår man kan trække sig fra arbejdsmarkedet, nogle steder i overraskende grad. Se selv, hvem der kan trække sig tidligst, og hvem der må slæbe til det sidste.

Samfund & Individ
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Læsetid: Ca. 2 min.

Franskmændenes seneste anledning til at strejke, blokere veje på landet og brænde biler i byerne er, at mindstealderen for at få fuld pension hæves fra 62 til 64 år. For en dansker lyder det som en tidlig pension, men er det egentlig det i et internationalt perspektiv?

Mange har sammenlignet den franske pensionsalder med den danske på 67 – der også snart stiger - og med andre landes.

Men i de fleste lande er pensionsalder noget mere kompliceret end som så. I Danmark har vi for eksempel også efterløn, arnepension, invalidepension og førtidspension, der alle kan bruges til at trække sig fra arbejdsmarkedet før de 67 år. De fleste lande har talrige undtagelser, betingelser og særlige ordninger for særlige faggrupper eller livssituationer.

Dertil kommer arbejdsmarkedspensioner og private pensioner med forskellig grad af statsstøtte og skattefordele, der vejer tungt i mange landes pensionssystemer. For ikke at tale om muligheden for bare at spare sine egne penge op og trække sig tilbage, når friheden frister og pengekisten er fuld.

Det virvar af regler, ordninger og undtagelser går tabt i simple sammenligninger af den rene folkepensionsalder på tværs af lande. Derfor koger vi variationen ned til ét tal, der medtager alle de faktiske forhold i landet – den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder.

OECD fører nøje statistik over, hvornår folk rent faktisk trækker sig fra arbejdsmarkedet, hvad enten det er betalt af egen lomme, staten eller en anden ordning.

Og her viser det sig, at franskmændene i gennemsnit trækker sig fra arbejdsmarkedet som 60,7-årige. Det er relativt tidligt, uden dog at skille sig meget ud fra andre sydeuropæiske lande. Spanien har samme tilbagetrækningsalder, og kroater og grækere går endnu tidligere på pension.

Men tallene fra OECD viser også endnu en interessant forskel mellem lande. Mange steder er pensionsreglerne forskellige for kvinder og mænd, som f.eks. i Østrig, hvor folkepensionsalderen er 65 år for mænd og kun 60 år for kvinder. Det slår selvfølgelig også igennem på tilbagetrækningsalderen, selv om kvinder går mere på barsel, arbejder mindre og dermed sparer mindre op til pension.

Samtidig lever kvinder længere end mænd, og derfor er der samlet set nogle steder meget stor forskel på, hvor mange år de to køn tilbringer på pension. Ud fra levealderen og tilbagetrækningsalderen har vi beregnet, hvor længe hhv. kvinder og mænd gennemsnitligt er på pension. Se den store forskel i de to næste faner på kortet.

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist på Vid&Sans. Skriver om bl.a. natur, sundhed, teknologi og miljø.

ANBEFALET TIL DIG

Menu